Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Civilkontoret
Sagsnr.:
2005-902-0001
Dok.:
LCH40035
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 af 2. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende for-
slag til lov om ændring af straffeloven og visse andre love (Berigelseskriminalitet rettet
mod offentlige midler, kriminalitet i juridiske personer, klagebegrænsning og hvidvaskning
i spillekasinoer mv.) (L 11).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for afgrænsningen af den personkreds, som kan ifalde straf-
ansvar efter forslagets bestemmelser om spillekasinoer? Der henvises til høringssva-
rene fra Institut for Menneskerettigheder og Datatilsynet. Spørgsmålet har tidligere
været stillet i folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L 127, spørgsmål 3.
Svar:
Institut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar bl.a. anført, at afgrænsningen af den per-
sonkreds, som kan blive strafferetligt ansvarlig efter spillekasinolovens § 20 b, kan give anled-
ning til tvivl. Instituttet har herunder påpeget, at det i bemærkningerne til den foreslåede b e-
stemmelse i § 20 d om kontrol- og kommunikationsprocedurer samt uddannelsesprogrammer er
understreget, at bestemmelsen alene omfatter den del af personalet i spillekasinoet, som er be-
skæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, mens en tilsvarende begrænsning ikke kan udle-
des for så vidt angår § 20 b om underretning ved mistanke om hvidvaskning. Det er derfor Insti-
tuttets opfattelse, at afgrænsningen af den personkreds, der kan blive strafansvarlig efter § 20 b,
bør fremgå udtrykkelig t af ordlyden, og at udtrykket andre ansatte bør undgås.
Institut for Menneskerettigheders høringssvar refererer til et lovudkast svarende til lovforslag nr.
L 127, der blev fremsat for Folketinget den 24. november 2004, men som bortfaldt som følge af
afholdelse af folketingsvalg. Efter lovforslagets § 5, nr. 2 (spillekasinolovens § 20 b) skulle
spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte være særlig opmærksomme på
transaktioner, som kan have tilknytning til hvidvaskning af penge.
I lyset af netop høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder og debatten i Folketinget i for-
bindelse med førstebehandlingen af lovforslaget den 8. december 2004 er den foreslåede b e-
stemmelse i spillekasinolovens § 20 b, stk. 1, (lovforslagets § 5, nr. 2) nu præciseret i det gen-