SkatteministerietJ.nr. 2004-711-0030 DenTilFolketingets SkatteudvalgL 110- Forslag til Lov om Skatteforvaltningsloven.Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 21 af 3. marts 2005. Kristian Jensen/ Birte Deleuran
Side 2Spørgsmål 21:Ministeren bedes redegøre for, om forhandlingerne med medarbejderne om fremtidigt arbejdssted ikke skal være bragt på plads inden d. 1. juli 2 005, hvor skatteforvaltningsloven træder i kraft? I den forbindelse kan der henvises til henvendelsen fra Vesthimmerlands Kommune, jf. L 130 bilag 6, hvor det bliver oplyst, at en ønskerunde ikke kan klares inden 1. juli 2005.Spørgsmålet har tidligere været stillet i Folketingsåret 2004 -05, 1. samling, jf. L 130 spørgsmål 57.Svar:Det fremgår af det genfremsatte lovforslag L 110, at der skal være indgået aftaler om overdragelse af medarbejdere fra kommuner eller kommunale fællesskaber senest den 15. juni 2005. Samtidig fremgår det af lovforslaget, at medarbejderne overgår den 1. oktober 2005.Når der er indgået aftale mellem den enkelte kommune eller det kommunale fællesskab og Skatteministeriet, vil de berørte medarbejdere blive orienteret om arbejdsgiverskiftet, tilhørsforhold til skattecenter og fysisk tjenestested. Dette vil ske så hurtigt som muligt efter aftaleindgåelse eller nævnsbeslutning. Der foregår for tiden et analysearbejde af, hvilke lokaler der samlet set er til rådighed for den ny skatteforvaltning. Der foregår ligeledes et analysearbejde af, hvilket antal medarbejdere skattecentrene og de øvrige arbejdspladser skal have. For mange medarbejdere vil arbejdsgiverskiftet 1. oktober 2005 ikke umiddelbart betyde en ændring af det fysiske arbejdssted. Det skyldes, at der i en overgangsfase er behov for at anvende et væsentligt større antal midlertidige lokaliteter end de godt 30 skattecentre mv., som er besluttet. De midlertidige lokaliteter vil hovedsagelig være kommunale og statslige lokaler, der i øjeblikket anvendes på skatteområdet. Det er af praktiske grunde hensigten, at ønskerunden om placering for de medarbejdere, der ikke skal skifte fysisk arbejdssted 1. oktober 2005, først finder sted på et senere tidspunkt. Netop for at tilgodese de medarbejdere, der skal skifte fysisk arbejdssted 1. oktober 2005, arbejdes der på at finde en praktisk løsning, så disse medarbejdere får mulighed for at tilkendegive et ønske til en alternativ placering i forhold til den udmeldte inden 1. oktober 2005.