Skatteministeriet J. nr. 99/05-502 - 00358 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 110 - forslag til lov om Skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 77, 78, 79 og 80 af 21. marts 2005. (L 110   77, 78, 79 og 80) Kristian Jensen /  Susanne Reinholdt Andersen

Spørgsmål 77: "Ifølge lovforslaget (pkt. 10.3) vil den nye enhedsforvaltning bl.a. have effekti- viseringspotentiale ved at momskontrollen og indkomstskattekontrollen samles. Kan ministeren bekræfte, at der hvor ToldSkat i dag forestår ligningen af se l- skaber (både i den centrale Selskabsrevision og hos regioner, der forestår se  l- skabsligningen) er der ikke fælles skattekontrol og momskontrol, og at udviklin- gen i de senere år i ToldSkat netop har været  den modsatte, således at den b e- gyndende integration er ophørt og ophævet?" Svar: Et af formålene med at fusionere den kommunale og den statslige skatteforval t- ning har netop været at sammentænke kontrolformer og allokering af ressourcer på de områder, hvor   det giver god mening. Det er også et formål, at virksomh  e- derne oplever en samlet service- og kontrolindsats i stedet for flere henvendelser afhængigt af emne.   Det gælder ikke mindst sammentænkningen af arbejdsgiverkontrol, skattekon- trol og kontrollen af moms/afgifter, hvor målsætningen er i videst muligt o m- fang at kontrollere og sætte ressourcerne ind i forhold til indberetning af oplys- ninger, sål edes at det grundlag, der efterfølgende skal kontrolleres på bliver bedst muligt. Hvor langt man i praksis kan nå med sammentænkning af kontrolformer og a l- lokering af ressourcer må bl.a. afhænge af den praktiske tilrettelæggelse af a r- bejdsgange og IT-understøttelsen i den fusionerede organisation.   Sammentænkningen af kontrolformer og allokering af ressourcer vil også gælde for selskabsligningsområdet. Her vil det være relevant at arbejde med muligh e- den for at integrere lignings- og momskontrollen, og muligheden for at allokere ressourcer mellem områderne, således at der hurtigt kan gives besked og allok  e- res ressourcer til f.eks. en momskontrol, såfremt ligningskontrollen ind ikerer, at   det vil være fornuftigt. I den hidtidige struktur har ToldSkat på selskabsligningsområdet primært haft opgaven med at kontrollere de største selskaber. Erfaringerne fra forsøg med integreret lignings- og momskontrol viser bl.a., at skat og moms ofte er placeret i forskellige enheder i de største selskaber, og at den enkelte kontrol ofte er af et meget stort omfang. Derfor har de hidtidige re- sultater været begrænsede. Der vil dog fortsat blive arbejdet med at indhøste de fordele, der dog er mulighed for.

Spørgsmål 78: "Vil ministeren oplyse udviklingen i registrerede aktie- og anpartsselskaber 1995 - 2005, dels antallet af registrerede i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regi- ster, dels i ToldSkats selskabsmandtal?" Svar: I nedenstående tabel vises antallet af registrerede selskaber i henholdsvis E r- hvervs- og Selskabsstyrelsens register og på ToldSkats selskabsmandtal. Tallene fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen angiver det samlede antal selskaber, som er registreret pr. kalenderår. Tallene for 2005 angiver status pr. 1. marts 2005. Tallene fra ToldSkats selskabsmandtal viser de ligningsenheder, som er på ma n- dtal i det pågældende indkomstår. På selskabsskattemandtallet optræder s ambeskattede selskaber som en lignings- enhed. Sambeskattede datterselskaber er således ikke talt med i tabellen. Det samme gælder for selskaber, som ikke er indkomstskattemæssigt interessante, f.eks. fordi de kun er registreret af hensyn til udbytteskat eller er skatteophørte. På den anden side optræder de fonde og foreninger, som er skattepligtige i he n- hold til selskabsskattelovens regler, fordi de udøver en erhvervsmæssig virk- somhed, på selskabsskattemandtallet. De fonde og foreninger, som er skattepli g- tige efter fondsbeskatningsloven, er derimod ikke medtaget. Man kan derfor ikke direkte sammenligne tallene fra Erhvervs- og Selskabssty- relsen med ToldSkats selskabsmandtal. Det er desværre ikke muligt at få tallene for indkomståret 1995 med uden at foretage en ekstraordinær udsøgning. Endvidere er tallene for indkomstårene 2004 og 2005 ikke medtaget, idet sambeskatningerne endnu ikke kendes. Det er imidlertid min opfattelse, at tabellen også uden disse oplysninger er tilstrækk e- ligt illustrerende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ToldSkats selskabsmandtal 1995 69.266 - 1996 74.341 75.141 1997 81.615 79.867 1998 90.539 82.821 1999 100.707 88.336 2000 112.049 96.403 2001 120.480 105.826 2002 127.907 110.956 2003 135.935 117.424 2004 145.976 - 2005 148.665 -

Spørgsmål 79: "Vil ministeren oplyse, hvilke forudsætninger man ved statens overtagelse af selskabsligningen i 1996 opstillede for ressourceindsatsen for selskabsligningen, samt oplyse, hvorledes dette ville være, hvis de opstillede retningslinier blev ajourført efter det nu aktuelle antal skattepligtige selskaber?" Svar: Ved statens overtagelse af selskabsligningsopgaven i 1998 var det forudsat, at de kommuner og told- og skatteregioner, som varetog selskabsligningsopgaven, skulle anvende 736 årsværk til opgaven. I perioden 1998-2002 var dette tal konstant, idet det var en del af de aftaler, som var indgået mellem kommunerne og Told - og Skattestyrelsen. Ved de nye aftaler, som blev indgået i 2002 for perioden 2003 -2006, opgav man denne binding, idet der herefter alene blev set på, om kommunerne nåede de opstillede måltal eller ej. Om de i denne sammenhæng anvendte færre eller flere ressourcer var ikke længere relevant i forhold til aftalerne. Baggrunden for denne ændring var de erfaringer, man hidtil havde haft med hensyn til kommunernes evne til at nå de opstillede måltal, kombineret med ø  n- sket om at give dem større frihedsgrader i forbindelse med bemandingen af op- gaven. I 2003 anvendte kommunerne og de regionale told- og skattemyndigheder 726 årsværk på o  pgaven.

Spørgsmål 80: "Hvorledes vil ministeren sikre, at der afsættes tilstrækkelige ligningsressourcer til det stærkt stigende antal skattepligtige selskaber?" Svar: Fordelen ved en enhedsforvaltning er, at det er muligt at allokere ressourcerne derhen, hvor problemerne er. I det omfang der er behov for at stramme op omkring selskabsligningsopgaven, vil det således være muligt at afsætte de nødvendige ressourcer hertil.