SkatteministerietJ.nr. 2005-711-048 DenTilFolketingets SkatteudvalgL 110 - Forslag til skatteforvaltningsloven.Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 82 af 31. marts 2005. Kristian Jensen/ Kaj-Henrik Ludolph
Side 2Spørgsmål 82: Ministeren anmodes om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indskriver antallet af skattecentre i skatteforvaltningsloven, således at det bliver lovgivningsmæssigt bestemt, hvor mange skattecentre, der skal være og hvor de skal ligge. I forbindelse med dette ændringsforslag anmodes ministeren desuden om at placere tre yderligere skattecentre i henholdsvis Sønderborg, Silkeborg og Hobro. Svar:En bestemmelse om antal og placering af skattecentre bør placeres i tilknytning til bestemmelsen om enhedsforvaltningen, jf. lovforslagets § 1. Ændringsforslaget kan udformes således: 0. I § 1 indsættes: Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen udgør en enhedsforvaltning. Inden for rammerne af enhedsforvaltningen er etableret 33 skattecentre. Skattecentrene er lokaliseret i følgende byer: 1) Ballerup.2) Billund.3) Esbjerg.4) Frederikssund.5) Grenå.6) Haderslev.7) Herning.8) Hjørring.9) Hobro.10) Holbæk.11) Horsens.12) Humlebæk.13) Høje-Taastrup.14) Korsør.15) København.16) Køge.17) Maribo.18) Middelfart.19) Næstved.20) Odense.21) Randers.22) Roskilde.23) Rønne.24) Silkeborg.25) Skive.
Side 326) Struer.27) Svendborg.28) Søllerød.29) Sønderborg.30) Thisted. 31) Tønder. 32) Aalborg.33) Århus.Stk. 3.Skatteministeren bestemmer de enkelte kommuners tilknytning til skattecentrene.. Alternativt kan stk. 3 erstattes af en opregning under de enkelte punkter i stk. 2 af, hvilke nye kommuner der henhører under hvilke skattecentre. Denne opregning ser jeg mig ikke i stand til at udarbejde, før det nye kommunale landkort er endeligt fastlagt. Jeg skal tilføje, at der efter lovforslaget foreslås etableret en statslig enhedsforvaltning, hvilket indebærer, at spørgsmålet om antallet af skattecentre og deres placering ikke er et lovgivningsanliggende, jf. mit svar på spørgsmål 55. Ændringsforslaget er formuleret således, at der ikke efterlades tvivl om, hvorvidt der er tale om en enhedsforvaltning, eller der oprettes 33 separate skattemyndigheder. Oprettelse af 33 eller flere separate myndigheder ville medføre, at de målsætninger, der er i lovforslagets punkt 3, ikke ville kunne nås, herunder at der ikke ville kunne gennemføres en helhedsorienteret sagsbehandling, effektivisering, indhøstning af stordriftsfordele og synergieffekter samt fleksibel opgaveløsning, hvor der løbende foretages prioriteringer på tværs af de relevante indsatsområder. Jeg er fortsat af den opfattelse, at det er både uhensigtsmæssigt og unødvendigt at lovgive om antallet af skattecentre og deres geografiske placering. Jeg kan derfor ikke støtte ændringsforslaget.