Justitsministeriet Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2005-745-0001 Dok.: AKJ40084 Besvarelse af spørgsmål nr.  3 af 12. april 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende for- slag til lov om voldgift (L 127). Spørgsmål  nr. 3: ”Ad lovforslagets § 16, stk. 4, 2. pkt., hvorefter en forbruger kun mister retten til at påber åbe sig, at voldgiftsaftalen ikke er bindende for forbrugeren, hvis forbrug eren deltager i voldgiftssagen efter at have modtaget oplysning om, at voldgiftsaftalen ik- ke er bindende. 1) Ministeren bedes redegøre for den norske voldgiftlov på dette område, h  erunder erfaringerne hermed i Norge. 2) Ministeren bedes sammenligne den norske lov på dette punkt med lovforslaget. 3) Kan ministeren bekræfte, at den norske lov på dette punkt indeholder en bedre forbrugerbeskyttelse end lovforslaget? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvorfor lovforslaget ikke lægger sig op af den norske model på dette punkt. 4) Det fremgår af bemærkningerne til § 16, stk. 4, 2. pkt., at det er uden bety dning, hvem der oplyser forbrugeren herom, og at det f.eks. kan være modparten. Finder ministeren, at forslaget på dette punkt yder forbrugeren en tilstrækkelig b eskyttelse, og hvad taler imod at opstiller nogle formkrav for oplysningen til forbrugeren?” Svar: 1. Den norske voldgiftslov (lov nr. 25 af 14. maj 2004) bestemmer i § 11, stk. 1, at en voldgifts- aftale,  der  er  indgået,  før  tvisten  opstod,  ikke  er  bindende  for  forbrugeren.  I  tilknytning  hertil bestemmer  §  11,  stk.  3,  at  en  forbruger,  som  indlader  sig  på  forhandlinger  for  voldgift sretten uden  at  være  blevet  gjort  opmærksom  på,  hvad  en  voldgiftskendelse  betyder  for  muli ghederne for fornyet prøvelse, og på,  at voldgiftsaftalen efter reglerne i § 11, stk. 1, ikke er bindende, kan påberåbe sig, at voldgiftsaftalen ikke er bindende  , uden hensyn til den frist for at gøre indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence, som er fastsat ved lovens § 18, stk. 3. Efter § 18, stk. 3, skal indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence ellers som udgangspunkt fremsættes i partens første indlæg for voldgiftsretten om sagens realitet. Den  norske  voldgiftslov  trådte  i  kraft  den  1.  januar  2005,  og  det  norske  justitsministerium  har oplyst, at der endnu ikke er nogen erfaringer med anvendelsen af reglerne i den norske voldgifts- lovs § 11, stk. 3.

- 2 - 2. Efter lovforslagets § 7, stk. 2, er en voldgiftsaftale, der er indgået, før tvisten opstod, ikke bi n- dende for forbrugeren. Bestemmelsen svarer til § 11, stk. 1, i den norske voldgiftslov. Efter lovforslagets § 16, stk. 4, 2. pkt., mister en forbruger kun retten til at påberåbe sig, at vol  d- giftsaftalen ikke er bindende for forbrugeren, hvis forbrugeren deltager i voldgiftssagen efter at have modtaget oplysning om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende. Dette står i modsæ tning til de almindelige regler i lovforslagets § 16, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., hvorefter  en indsigelse mod voldgiftsrettens kompetence som udgangspunkt skal fremsættes senest i indklagedes første indlæg for voldgiftsretten om sagens realitet. Bestemmelsen i lovforslagets § 16, stk. 4, 2. pkt., har stor lighed med – og er inspireret af – § 11, stk. 3, i den norske voldgiftslov, jf. pkt. 5.5.2 og 5.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der er dog den forskel, at § 11, stk. 3, i den norske voldgiftslov stiller det yderligere krav, at for- brugeren  også  er  gjort  bekendt  m ed,  hvad  en  voldgiftskendelse  betyder  for  mulighederne  for fornyet prøvelse. 3. Som nævnt er der den forskel mellem lovforslaget og den norske voldgiftslov, at efter lovfors- laget skal en forbruger for at kunne miste en indsigelse om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende for forbrugeren, deltage i voldgiftssagen efter at have fået at vide,  at voldgiftsaftalen ikke er bin- dende, mens det efter den norske voldgiftslov yderligere er et krav, at forbrugeren også  udtryk- keligt er gjort bekendt med, hvad en voldgiftskendelse betyder for mulighederne for fornyet prø- velse. Som anført i pkt. 5.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er lovforslaget på dette punkt udformet i overensstemmelse med Retsplejerådets forslag. Justitsministeriet er i den fo rbindelse enig med Retsplejerådet i, at forbrugeren  må anses for  tilstrækkeligt beskyttet ved en regel om, at forbrugeren kun kan miste en indsigelse om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende for forbrugeren, ved at deltage i voldgiftssagen efter at have modtaget oplysning om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende.  Justitsministeriet  har  derfor  ikke  fundet  grundlag  for  herudover  at  stille  krav  om,  at forbrugeren også udtrykkeligt er gjort bekendt med, hvad en voldgiftske ndelse betyder for mu- lighederne for fornyet prøvelse. 4. Som anført i pkt. 5.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, må forbrugerens deltage lse i voldgiftssagen med viden om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende, efter almindelige aftaleretlige principper anses som en efterfølgende godkendelse (ratihabering) af voldgiftsaftalen, som herved opnår  gyldighed.  Bemærkningerne  til  lovforslagets  §  16,  stk.  4,  2.  pkt.,  hvorefter  det  er  uden betydning, hvem der oplyser forbrugeren om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende, og at det sål e-

- 3 - des  f.eks.  kan  være  både   voldgiftsretten,  modparten  eller  forbrugerens  egen  advokat,  skal  ses  i lyset heraf. Der stilles i dansk ret i almindelighed ikke formkrav til aftaler, og Justitsministeriet finder ikke grundlag for at stille særlige formkrav til oplysningen til forbrugeren om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende. Det bemærkes i øvrigt, at den tilsvarende regel i den norske voldgiftslov heller ikke stiller særlige formkrav til oplysningen til forbrugeren.