Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besva- relse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 116: ”Hvorfor understreger regeringen i sin redegørelse om forfatningstraktaten – side 134 – at det danske forsvarsforbehold også gælder i relation til den principielle forpligtelse i art. I-41, stk. 3, til at stille mili- tær kapacitet til rådighed for Unionen, når det derimod ikke oplyses, om forbeholdet også omfatter for- pligtelsen til at landene gradvis skal ”forbedre deres militære kapacitet”?” Svar: Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til forfatningstraktaten, angiver udtryk- keligt, at Danmark ikke er bundet af forpligtelsen til at stille militær kapacitet til rådighed for EU. Heraf følger, at bestemmelsen om forbedring af medlemsstaternes militære ka- pacitet ikke kan have nogen anvendelse i forhold til Danmark. Det er således ikke nød- vendigt at anføre dette særskilt i protokollen. Udenrigsministeriets redegørelse om for- fatningstraktaten anvender samme tankesæt.