OMTRYK (26/5-05) (ændret formulering i afsnittet om ikrafttrædelse side 15) Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 24. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besva- relse af spørgsmål nr. 177 af 6. maj 2005 (ad L 137).  

2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 24. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 6. maj 2005 Spørgsmål 177: ”Ministeren bedes besvare følgende spørgsmål vedrørende Traktaten om en forfatning for Eu- ropa Om forrang Hvorledes forenes art. I-6 om Unionsrettens forrang og EU-Domstolens eneret til at tolke tvi- ster om kompetencen mellem medlemslande og Unionen i art. III-375 med den danske grund- lovs bestemmelse om, at kompetence kun kan overlades ved a. lov b. i nærmere bestemt omfang c. til internationale organisationer Vil Folketinget og/eller Højesteret lovligt kunne fastslå, at en EU-bestemmelse ikke skal anven- des i Danmark, fordi den ligger uden for den overladte kompetence? Findes der andre internationale organisationer, som selv har myndighed til at fastslå grænserne for deres kompetence? Om den overladte kompetence Vil  regeringen  fremlægge  en  fuldstændig  liste  over  emner  og  områder,  hvor  EU  får  udvidet kompetence eller flertalsafgørelser, hvor der i dag er enstemmighed? Vil regeringen foretage en afkrydsning i den danske oversigt over alle love og bekendtgørelser for a.    rent  danske  love  og  bekendtgørelser,  hvor  EU  er  uden  kompetence  til  at  handle,  og hvor EU-rettens og forfatningens horisontale principper samt den nye del II ikke finder anvendelse? b.   rent danske love og bekendtgørelser, hvor EU er uden kompetence til at handle og ved- tage bindende retsakter, men hvor Danmark er forpligtet til at tage hensyn til de hori- sontale principper og de fundamentale rettigheder i del II? c.   Love og bekendtgørelser, som vil kunne påvirkes af Unionens ret til at   a.    handle og/eller koordinere b.   lovgive Vil regeringen fremlægge en fuldstændig oversigt over områder, hvor forfatningen udtrykkeligt udelukker enhver unionskompetence, herunder pligt til at tage hensyn til de horisontale prin- cipper og del II? Forfatningen udelukker kompetence omkring strejker og lockout. Alligevel har Domstolen taget stilling til strejkeforhold, og strejkeretten garanteres nu i del II. Har EU kompetence eller er EU uden kompetence for strejker og lockout?

3 I Maastricht-traktaten står der udtrykkeligt, at Unionsborgerskabet ikke er direkte anvendeligt. Alligevel er Domstolen nået frem til direkte anvendelige rettigheder. Disse domme anerkendes nu med forfatningens art. IV-438.4.   Findes der andre domme, som udvider Unionens kompetence i forhold til den beskrivelse, som tidligere er fremlagt for folketinget omkring vedtagelser af traktatændringer? Ved vedtagelsen af Maastricht-traktaten blev det overladte omfang af beføjelser beskrevet, så der ikke var mulighed for direkte anvendelighed af unionsborgerskabet.   Hvorledes er den direkte anvendelighed af Unionsborgerskabet implementeret i dansk ret? Er Højesteret og andre retsanvendende myndigheder forpligtet til at lægge EU-domstolens op- fattelse til grund, eller skal man rette sig efter den beskrivelse af de overladte kompetencer, som blev fremlagt for folketinget ved vedtagelsen af Maastricht-traktaten?   Vil  regeringen  fremlægge  en  fuldstændig  liste  over  tilsvarende  reelle  udvidelser  af  Unionens beføjelser, som ikke er overladt under anvendelse af grundlovens par. 20? Vil  regeringen  fremlægge  en  fuldstændig  oversigt  over  henvendelser  fra  Kommissionen  om mulige brud på EU-retten? Om straffebestemmelser For hvilke bestemmelser i forfatningen kan beslutninger ledsages med bestemmelser om straf og/eller bøde? Oversigt ønskes. For hvilke bestemmelser gælder den nuværende danske retspolitiske undtagelse? Om Unionen som juridisk person Vil regeringen give en fuldstændig oversigt over internationale aftaler, konventioner m.v., hvor a.    Unionen i dag repræsenterer Danmark i stedet for en dansk repræsentation b.   Unionen repræsenterer Danmark samtidig med, at vi selv er medlem c.   Danmark er med uden repræsentation fra EU, men vi skal respektere og repræsentere fælles EU-standpunkter d.   Danmark er med, og vi kan se helt bort fra EU-retlige forpligtelser, herunder horisonta- le bestemmelser og del II? Vil regeringen angive de ændringer, som forfatningen måtte indebære for den eksterne forhand- lingskompetence og repræsentation?

4 Om grundlovsbestemmelser Den danske grundlov forbeholder tjenestemandsstillinger for danske statsborgere. Fortolknin- gen af denne bestemmelse er ændret med EU-Domstolens domme.   Hvilke  andre  danske  grundlovsbestemmelser,  skal  i  dag  fortolkes  under  hensyntagen  til  EU- retlige forpligtelser? Hvilke grundlovsbestemmelser kan få en anden fortolkning ved anvendelse af forslaget til for- fatning? Vil regeringen give en oversigt over grundlovens frihedsrettigheder og sammenholde dem med de tilsvarende friheder i a. den europæiske menneskerettighedskonvention b. forfatningen   Om folkekirken og religion Forfatningen garanterer folkekirkens status som den danske stats kirke. Kan staten lovligt give et tilskud til folkekirken, som ikke også gives til andre religioner? Kan  folkekirken  se  bort  fra  andre  bestemmelser  i  forfatningen,  eller  skal  man  respektere  de forsk. diskriminationsforbud, regler om offentlige udbud osv.? Kan  folkekirken  frit  ansætte  sine  præster  og  øvrigt  personale  uden  at  skele  til  forfatningsbe- stemmelser? Kan kirkelige organisationer frit ansætte lærere og omsorgspersonale med samme tro, eller skal man altid respektere forfatningens bestemmelser om diskriminationsforbud m.v.? Kan en flertalsbeslutning oprette et kirkeministerråd i EU? Omfatter kulturafsnittet i forfatningen også kirkelige emner? Kan der over EU-budgettet gives tilskud til kirkelige organisationer? Om forfatningens og Domstolens rolle Vil regeringen fremægge en oversigt over, hvor EU-Domstolen kan få en større rolle i tolknin- gen af EU-retten? Vil regeringen for hver bestemmelse i forfatningen angive, om bestemmelsen er a.    direkte anvendelig b.   kan hjemle ret til at handle c.   kan hjemle ret til at vedtage bindende retsakter d.   er underlagt Domstolens kontrol og ”dommer-aktivisme” Om oversættelser Findes  der  andre  udgaver  af  forfatningen,  hvor  man  har  glemt  at  oversætte  udtrykket  om  en traktat, der ”etablerer” en forfatning? Vil regeringen foranledige den danske eller andre landes udgaver ændret, så de bliver identiske?

5 I hvilke andre lande kaldes teksten for en ”forfatningstraktat”? I hvilke udgaver tales om en formand for Det Europæiske Råd, og i hvilke udgaver en præsi- dent? I hvilke udgaver er subsidiaritetsprincippet oversat til nærhedsprincippet? I hvilke udgaver tales der om unionsborgerskab, og i hvilke udgaver kommer oversættelsen tæt- test på statsborgerskab? Hvorledes vil regeringen forholde sig til fejloversættelser i den danske udgave, hvis de opdages   a.    før den endelige vedtagelse i folketinget b.   efter vedtagelsen Hvem afgør, hvilken udgave, der er den autentiske, når forfatningen kalder alle udgaver for lige autentiske? Vil regeringen fremlægge alle mødereferater fra jurist-lingvistgruppens gennemgang af tekster- ne? Om landbrug Kan udgifterne til landbrugsstøtte nedsættes markant inden år 2013, uden der er enten enstem- mighed eller kvalificeret flertal for at ændre ordningerne? Om budgettet Kan der indføres afgifter og negative udgifter på forskellige politikområder i stil med den tidli- gere medansvarsafgift for landbrugere? Hvor kræver vedtagelse af afgifter og negative udgifter altid enstemmighed? Hvor kan de indføres med kvalificeret flertal sammen med det politiske indhold? Hvor kan de indføres gennem budgetproceduren? Hvor kan EU fastsætte brugerbetaling med kvalificeret flertal? Om miljøgaranti m.v. I  forfatningen  står  der  ofte,  at  et  land  skal  ”meddele”  Kommissionen,  når det  vedtager  egne regler. Betyder det altid, at Kommissionen skal godkende de nationale regler, før de kan træde i kraft? Hvis ja, hvorfor skriver man det så ikke?   Giver formuleringen om egne regler for blod en fuldstændig garanti for, at man kan både op- retholde og indføre skrappere bestemmelser om blod, og betyder svagere formuleringer på an- dre områder, at man så ikke har denne garanti? Findes der ændringer omkring den såkaldte miljøgaranti? Om sundhedsydelser Vil regeringen give en oversigt over sundhedsydelser, som er

6 a.    underlagt forfatningens bestemmelser b.   uden for forfatningens anvendelsesområde Kan folketinget frit beslutte, hvad der skal leveres af offentligt finansierede sundhedsydelser, og kan folketinget frit beslutte, om der skal kunne tilbydes private alternativer? Kan folketing og regering fastlægge forskellige tilskud til sundhedsydelser efter, om de købes i Danmark eller udlandet? Om tjenesteydelser og offentlig virksomhed På  hvilke  områder  kan  folketinget  selv  beslutte,  hvad  der  skal  være  offentlige  monopoler  og offentligt finansierede tjenesteydelser?   Hvor kan folketinget ikke frit stille kvalitetskrav til offentlige serviceydelser? Om service-direktivet Vil regeringen fremlægge en fuldstændig oversigt over domme på de områder, der dækkes af Kommissionens forslag til service-direktiv? Vil regeringen angive, hvor service-direktivet foreslår en udvidelse af pligter, vi ikke er bundne af i dag? Om arbejdskraft Hvilke personkategorier er ikke omfattet af forfatningens bestemmelser om ”arbejdskraft”?   Vil regeringen i skematisk form fremlægge de domme og vedtagelser, som har udvidet arbejds- kraftbegrebet? Om social sikring Vil regeringen give en fuldstændig oversigt over sociale ordninger, som er a.    omfattet af forfatningens regler b.   uden for forfatningens regler Vil regeringen give en oversigt over domme, som har udvidet EU's kompetence på socialsik- rings- og arbejdsmarkedsområdet?   Om ligestilling og Domstolens rolle Vil Danmark frit kunne give øgede rettigheder til et underrepræsenteret køn? Har det nogen betydning, at der i den danske udgave tales om ligestilling, mens de fleste andre udgaver taler om lighed? Domstolen  har  med  Kreil-dommen  anvendt  ligestillingsprincippet  inden  for  militærområdet, som  dengang  var  klart  uden  for  traktaternes  anvendelsesområde.  Skal  ligestillingsprincippet anvendes på samtlige områder, hvad enten de er inden for eller uden for forfatningens anven- delsesområde?   Om særdomstole Den danske grundlov forbyder indførelse af særdomstole. Kan der med kvalificeret flertal ind- føres særdomstole i EU efter art. III-359.1?

7 Om fælles anklagemyndighed Vil Danmark tilslutte sig en fælles anklagemyndighed efter art. III-274? Om Chartret Hvilke bestemmelser kan anvendes af borgerne ved EU-Domstolen?   Betyder forbudet mod dødsstraf og den tilhørende erklæring, at det alligevel er lovligt at have dødsstraf under nogle forhold? Hvornår begynder retten til liv, og hvem afgør det? Om sommerhusprotokollen Vil regeringen fremlægge en oversigt over undtagelser, som Domstolen har givet en indskræn- kende fortolkning? Kan regeringen garantere, at den danske sommerhusprotokol ikke fortolkes indskrænkende eller begrænses af reglerne om unionsborgerskab og forbudet mod national diskrimination? Om ikrafttrædelse Vil regeringen bekræfte, at forslaget til forfatning bortfalder, såfremt et land forkaster forslaget ved en bindende folkeafstemning, eller meddeler, at det ikke kan ratificere aftalen? Vil regeringen bekræfte, at det kræver en eksplicit opfordring fra den franske regering eller en ny  beslutning  på  en  regeringskonference,  såfremt  ratifikations-afstemningerne  skal  fortsætte efter et eventuelt fransk ned ved afstemningen 29. maj? Vil regeringen eventuelt foreslå, at der afholdes en vejledende meningsmåling den 27. septem- ber om et eventuelt forkastet forslag til forfatning? Kan regeringen efter grundloven udskrive en folkeafstemning, som er et led i en formel ratifika- tions-procedure om et forslag, som er forkastet i et andet land? Kan  en  politisk  erklæring  om  en  politisk  løsning  ændre  bestemmelserne  i  Nice-traktaten  om ændring af traktaterne? Vil regeringen give en fuldstændig oversigt over bestemmelser, hvor der kan indføres forstærket samarbejde efter Nice-traktatens regler? Vil regeringen give en tilsvarende oversigt over, hvor der vil kunne indføres forstærket samar- bejde efter forfatningens bestemmelser? Overlades der suverænitet til EU, hvis andre lande vedtager et forstærket samarbejde på et om- råde, hvor Danmark ikke deltager formelt, men alligevel er underlagt loyalitetspligten? Vil regeringen efter et eller flere nej’er foreslå, at der nedsættes et konvent eller en arbejdsgrup- pe med lige mange repræsentanter for tilhængere og modstandere af det nuværende forslag til forfatning med den opgave at blive enige om et debatoplæg til forenklede spilleregler, som i det mindste kan forene 75 pct. af konventets eller arbejdsgruppens deltagere?”

8 Svar: Besvarelsen af det meget omfangsrige spørgsmål fokuserer på de emner, hvor L 137 vil indebæ- re en ændring af retstilstanden i forhold til nu, dvs. områder hvor forfatningstraktaten adskiller sig fra Nice-traktaten. Enkelte steder er der endvidere gjort opmærksom på misforståelser og fejltagelser i spørgsmålet. Besvarelsen følger i øvrigt spørgerens inddelinger. ”Om forrang” Der er intet nyt i, at medlemslandene i overensstemmelse med princippet om EU-rettens for- rang skal respektere de EU-regler, som de selv har været med til at vedtage. Sådan har EU fun- geret siden før Danmark blev medlem. Det er netop det centrale i det forpligtende samarbejde i EU,  at  fælles  beslutninger  skal  gennemføres  i  alle  lande.  Der  henvises  i  øvrigt  til  svar  på spørgsmål nr. 49. Forfatningstraktatens art. III-375, stk. 1 og 3, om EU-Domstolens kompetence svarer til art. 239 og 240 i EF-traktaten. Stk. 2 er ny og fastslår det selvfølgelige princip, at tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af forfatningstraktaten skal afgøres efter de bestemmelser her- om, som forfatningstraktaten indeholder. Når der til en international organisation er knyttet en domstol eller lignende retsinstans, vil det normalt tilkomme denne at fortolke organisationens kompetence. Således har f.eks. Den internationale Domstol i Haag, der efter FN-pagtens art. 7 er et af FN’s hovedorganer, i flere tilfælde taget stilling til rækkevidden af FN’s kompetence.   Forfatningstraktaten  indebærer  ikke,  at  EU  har  kompetence  til  selv  at  beslutte  at  forøge  sin kompetence. Det forhold, at den nærmere fastlæggelse af de beføjelser, der er indrømmet Fæl- lesskabets  institutioner,  kan  give  anledning  til  tvivl,  og  at  kompetencen  til  at  afgøre  sådanne fortolkningsspørgsmål er henlagt til EF-Domstolen kan ikke i sig selv kan anses for uforeneligt med  bestemthedskravet  i  grundlovens  §  20,  stk.  1,  jf.  herved  Højesterets  dom  i  Maastricht- sagen. Højesteret angiver i Maastricht-dommen også, at danske domstole ikke kan fratages adgangen til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider grænserne for den ved tiltrædelses- loven foretagne suverænitetsafgivelse. Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uan- vendelig i Danmark, hvis den ekstraordinære situation skulle opstå, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-Domstolen, bygger på en an- vendelse af forfatningstraktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelseslo- ven. ”Om den overladte kompetence” Forfatningstraktaten tydeliggør forholdet mellem EU og medlemslandene i forhold til det gæl- dende traktatgrundlag. Art. I-1 slår fast, at EU er et samarbejde mellem stater, som tildeler EU kompetence. Art. I-11 understreger, at EU kun har de beføjelser, som medlemslandene har til- delt EU, og at beføjelser, der ikke er tildelt EU, forbliver hos medlemslandene. Art. I-11 præci- serer også, at EU kun kan handle til opfyldelse af de mål, forfatningstraktaten opstiller, og kun under overholdelse af nærheds- og proportionalitetsprincippet.   Forslaget til lov om Danmarks tiltrædelse af forfatningstraktaten angiver omfanget af de over- ladte beføjelser i overensstemmelse med kravene herom i grundlovens § 20 og sætter umiddel- bart  anvendelige  traktatbestemmelser  i  kraft  i  Danmark  i  det  omfang,  de  efter  EU-retten  er umiddelbart anvendelige.  

9 Justitsministeriets  redegørelse  af  22.  november  2004  om  visse  forfatningsretlige  spørgsmål  i forbindelse  med  Danmarks  ratifikation  af  traktat  om  en  forfatning  for  Europa  omhandler spørgsmålet om i hvilket omfang, forfatningstraktaten indebærer overladelse af nye beføjelser efter grundlovens § 20. De traktatbestemmelser, hvor enstemmighed i Rådet afløses af kvalificeret flertal, er angivet i bilag 3 til Udenrigsministeriets redegørelse til Folketinget om traktat om en forfatning for Eu- ropa. Særligt om strejke- og lockout-retten bemærkes, at forfatningstraktatens art. III-210 om social- og arbejdsmarkedspolitikken fastlægger, at EU med henblik på at opnå de nærmere fastlagte mål i art. III-209 kan støtte og supplere medlemsstaternes indsats på en række nærmere beskrevne om- råder. Denne indsats kan ikke medføre harmonisering af medlemsstaternes love og administra- tive  bestemmelser,  men  kan  på  visse  områder  indebære  fastlæggelse  af  minimumsforskrifter. Stk. 6 angiver udtrykkeligt, at bestemmelsen ikke gælder for lønforhold, strejkeret og lockout. EU-Domstolen  har  ikke  afsagt  domme,  der  anfægter  retten  til  strejke  og  lockout.  I  art  II-88 anføres udtrykkeligt, at arbejdstagerne og arbejdsgiverne har ret til kollektive skridt, herunder strejke, for at forsvare deres interesser. I de forklarende bemærkninger anføres, at de nærmere regler og begrænsninger for de kollektive skridt, herunder strejke, henhører under national ret og praksis, herunder også spørgsmålet om de kan foregå parallelt i flere medlemsstater. Spørgeren  har  anført,  at  det  udtrykkeligt  står  i  Maastricht-traktaten,  at  unionsborgerskabsbe- stemmelsen  ikke  er  umiddelbart  anvendelig.  Dette  er  ikke  korrekt.  Maastricht-traktaten  tager ikke stilling til dette spørgsmål. Om en traktatbestemmelse er umiddelbar anvendelig, afgøres af EU-Domstolen på grundlag af formuleringen af den pågældende bestemmelse, herunder især hvorvidt den er klar og præcis. Domstolen har fastslået, at EF-traktatens art. 18, stk. 1, om uni- onsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit i EU er tilstrækkelig klar og præcis til at være umiddelbar  anvendelig.  Det  følger  derfor  af  tiltrædelseslovens  §  3,  at  denne  bestemmelse  er umiddelbart anvendelig i Danmark. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål nr. 30 og 59. ”Om straffebestemmelser” Forfatningstraktaten udvider ikke de sagsområder, der kan ledsages af fælles regler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger og strafferammerne herfor. Efter det gældende traktatgrund- lag er sådanne bestemmelser et mellemstatsligt anliggende under 3. søjle, og straffebestemmel- ser, der ledsager en EU-regulering, skal derfor udskilles i et særskilt 3. søjle-instrument, typisk en rammeafgørelse.   Ophævelsen  af  søjlestrukturen  og  dermed  indførelsen  af  fællesskabsmetoden  er  en  væsentlig baggrund  for,  at  forfatningstraktaten  opstiller  klarere  grænser  og  betingelser  for  vedtagelse  af EU-regler om strafferet end de nugældende, mindre detaljerede søjle 3-bestemmelser. Art. III- 271, stk. 1, angår kriminalitet af særlig grov karakter. Art. III-271, stk. 2, fastslår desuden, at hvis det viser sig absolut nødvendigt for at sikre en effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der har været omfattet af harmoniseringsforanstaltninger, kan der vedtages minimums- regler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger og straffene herfor. Der henvises i øvrigt til afsnit 7.4 i Udenrigsministeriets redegørelse til Folketinget om traktat om en forfatning for Europa.

10 Det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender omfatter ikke det gældende trak- tatgrundlag for strafferet, idet samarbejdet er mellemstatligt under 3. søjle. Forfatningstraktatens flytning af denne del af samarbejdet til det fællesskabsretlige samarbejde i søjle 1 bevirker, at forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender aktualiseres også på dette retsområde. De bestemmelser  i  forfatningstraktaten,  som  omfattes  af  forbeholdet  vedrørende  retlige  og  indre anliggender, fremgår af lovforslagets § 4, 1) b). Det danske forbehold vedrørende retlige og in- dre anliggender vil således med forfatningstraktatens ikrafttræden indebære, at Danmark ikke vil deltage i det samarbejde i EU, som angår fastlæggelse af strafbare handlinger og strafferammer. Der henvises i øvrigt til afsnit 13.2 i Udenrigsministeriets redegørelse til Folketinget om traktat om en forfatning for Europa. ”Om Unionen som juridisk person” Forfatningstraktatens art. I-7 fastslår som noget nyt, at EU som helhed har status som juridisk person. Bestemmelsen forenkler det nuværende system, hvor EF, men ikke EU, udtrykkeligt er tillagt juridisk personlighed. Som juridisk person vil EU som én samlet enhed kunne indgå in- ternationale aftaler, der ligger inden for EU’s kompetenceområde. Tildeling af juridisk person- lighed medfører i sig selv ingen ændringer i kompetencefordelingen mellem EU og medlems- landene. Forfatningstraktatens art. III-328 indebærer, at der etableres EU-delegationer i tredjelande og ved internationale organisationer. I dag har Kommissionen delegationer i tredjelande og repræ- sentationer   ved   internationale   organisationer.   De   nye   EU-delegationer   står   under   EU- udenrigsministerens ansvar og skal arbejde tæt sammen med medlemslandenes repræsentatio- ner. Bestemmelserne om fælles optræden i internationale organisationer inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik findes nu i forfatningstraktatens art. III-305. Bestemmelsen svarer i alt væsentligt til den nugældende bestemmelse i EU-traktatens art. 19. Som noget nyt skal EU-lande, der er medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, dog anmode om taletid i Sikkerheds- rådet for EU-udenrigsministeren, når EU har fastlagt en holdning til et spørgsmål på Sikker- hedsrådets dagsorden, jf. art. III-305, stk. 2. Traktatens  almindelige  bestemmelser  om  EU’s  eksterne  forhandlingskompetence  indebærer ingen udvidelse af denne kompetence i forhold til, hvad der allerede gælder i dag. På de konkre- te punkter, hvor forfatningstraktaten indebærer overladelse af nye interne beføjelser, vil der som udgangspunkt også være tale om, at EU’s eksterne forhandlingskompetence udvides tilsvarende. Direkte udenlandske investeringer er – som noget nyt i forfatningstraktaten – opregnet under handelspolitikken, jf. afsnit 6.3 om den fælles handelspolitik i Udenrigsministeriets redegørelse til Folketinget om traktat om en forfatning for Europa.    ”Om grundlovsbestemmelser” Om  forholdet  mellem  grundloven  og  EU’s  grundlæggende  traktater  henvises  til  svar  på spørgsmål  nr.  49  og  til  Justitsministeriets  redegørelse  af  22.  november  2004  for  visse  forfat- ningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af traktat om en forfatning for Europa.  Om  fortolkningen  af  grundloven  i  forhold  til  Den  Europæiske  Menneskerettigheds- konvention  kan  der  bl.a.  henvises  til  Peer  Lorenzen:  ”Den  Europæiske  Menneskerettigheds- konventions  betydning  for  fortolkningen  af  grundlovens  menneskerettigheder”,  som  er  inde- holdt i ”Danmarks Riges Grundlov med kommentarer” (Jurist- og Økonomforbundets forlag, 1999).  

11 Om forholdet mellem EU’s charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menne- skerettighedskonvention henvises til svar på spørgsmål nr. 2. En sammenstilling af Den Euro- pæiske Menneskerettighedskonvention og den danske grundlovs frihedsrettigheder er foretaget af Jens Elo Rytter i ”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – og dansk ret” (Forlaget Thomson, 2003). Særligt om grundlovens § 27 om, at ingen kan ansættes som tjenestemand uden at have indføds- ret, kan oplyses, at tjenestemandslovens kap. 15 a omhandler ansættelse af personer uden dansk indfødsret. Kapitlet blev indføjet i tjenestemandsloven ved Lov nr. 346 af 1999. Om forholdet til bestemmelsen i grundlovens § 27 henvises til besvarelse af spørgsmål 2 til Folketingets ar- bejdsmarkedsudvalg, som er bilagt udvalgets betænkning om denne lovændring.   ”Om folkekirken og religion” Forfatningstraktatens  art.  I-52  understreger,  at  EU  skal  respektere  den  status,  som  kirker  og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemslandene i henhold til national lovgiv- ning, ligesom filosofiske og konfessionsløse organisationers status skal respekteres. Bestemmel- sen har hidtil haft status af en erklæring til Amsterdam-traktaten. Forfatningstraktaten giver ikke EU beføjelser til at regulere forholdet mellem kirke og stat og berører således ikke den danske folkekirkes  status.  Forfatningstraktaten  indebærer  ingen  ændringer  for  folkekirken  mht.  over- holdelse af EU-regler om offentligt udbud, ligestilling, etc. eller muligheden for tilskud til bi- standsprojekter for folkekirkelige organisationer eller andre religiøse organisationer.   Der henvises i øvrigt til afsnit 4.5.4.2 i Justitsministeriets redegørelse af 22. november 2004 for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af traktat om en for- fatning for Europa. ”Om forfatningen og Domstolens rolle” EU-Domstolens  rolle  i  fortolkningen  af  EU-retten  er  i  hovedsagen  uændret  i  forhold  til  det nuværende traktatgrundlag. Den fremgår af forfatningstraktatens art. III-358-378. Udenrigsmi- nisteriets redegørelse til Folketinget om traktat om en forfatning for Europa indeholder i afsnit 10.7 en omtale af ændringer i EU-Domstolens kompetence, som følger af forfatningstraktaten. Muligheden for at tillægge EU-Domstolen kompetence i sager om fællesskabsretlige tvister om intellektuelle ejendomsrettigheder er behandlet i afsnit 4.4.6. i Justitsministeriets redegørelse af 22. november 2004 for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifika- tion af traktat om en forfatning for Europa.    Optagelsen af EU-chartret i forfatningstraktaten vil ikke give EU-Domstolen nye kompetencer. Der henvises herom til afsnittet om chartret nedenfor. Udenrigsministeriets redegørelse giver en almindelig oversigt over EU’s kompetence med særlig vægt på de ændringer, der sker heri ved forfatningstraktaten. Justitsministeriets redegørelse af 22. november 2004 om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifika- tion af traktat om forfatning for Europa omhandler spørgsmålet om i hvilket omfang, ændrin- gerne i EU’s kompetence kræver behandling efter grundlovens § 20. Spørgsmålet  om  en  traktatbestemmelse  er  umiddelbar  anvendelig,  afgøres  som  i  dag  af  EU- Domstolen på grundlag af formuleringen af den pågældende bestemmelse, herunder især hvor- vidt den er klar og præcis. Lovforslagets § 3 er udformet i overensstemmelse hermed.

12 ”Om oversættelser” Det fremgår af forfatningstraktatens art. IV-448, at alle officielle sprogversioner af forfatnings- traktaten har samme gyldighed. Alle sproglige versioner er således lige autentiske. Hvis der op- står tvivl om fortolkningen af en traktatbestemmelse, foretager EU-Domstolen en samlet vur- dering på grundlag af samtlige sproglige versioner.   Efter vedtagelsen af forfatningstraktaten på Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2004 og  inden  underskrivelsen  af  forfatningstraktaten  i  Rom  den  29.  oktober  2004  har  samtlige sprogversioner i overensstemmelse med sædvanlig praksis været genstand for sproglig-juridisk gennemgang i den såkaldte jurist-lingvistgruppe under Rådets Juridiske Tjeneste med bistand fra juridiske repræsentanter fra alle medlemslandene. Jurist-Lingvistgruppen udarbejder ikke møde- referater, men resultatet af arbejdet foreligger i form af den endelige udgave af forfatningstrakta- ten som underskrevet i Rom. I overensstemmelse med  Wiener-konventionens bestemmelser er det muligt at rette egentlige fejl i indgåede traktater.   Særligt om de rejste konkrete oversættelsesspørgsmål kan det nævnes, at der ved oversættelse til dansk er almindelig praksis for, at det engelske ord ”establishing” og franske ord ”établissant” oversættes til det danske ord ”om”, hvor det er muligt og naturligt. Det gælder f.eks. også i for- bindelse med oversættelse af EU-retsakter om oprettelse af agenturer. Det gælder i øvrigt også for oversættelse til tysk, hvor ordet ”establishing” og ”établissant” i forfatningstraktatens titel er oversat med det tyske ord ”über”. Hverken oversættelsen af unionsborgerskabet, nærhedsprin- cippet eller formand/formandskab ændres med forfatningstraktaten. ”Om landbrug” Traktatgrundlaget for EU’s landbrugspolitik videreføres i princippet uændret i forfatningstrakta- ten. Europa-Parlamentets indflydelse på landbrugspolitikken øges dog betydeligt. Der henvises til afsnittet om landbrug og fiskeri i afsnit 9.2 i Udenrigsministeriets redegørelse til Folketinget om traktat om en forfatning for Europa. Landbrugsaftalen fra oktober 2002, der muliggjorde udvidelsen med 10 lande, fastlægger lofter- ne for den fælles landbrugspolitik frem til og med 2013. Med disse lofter vil landbrugsudgifterne udvise et realt fald i perioden. ”Om budgettet” I forhold til det eksisterende traktatgrundlag indebærer forfatningstraktaten primært, at Rådet og  Europa-Parlamentet  i  praksis  ligestilles  i  den  årlige  budgetprocedure.  Hidtil  har  Europa- Parlamentets indflydelse på fastlæggelsen af budgettets obligatoriske udgifter (primært udgifter- ne  til  EU’s  landbrugspolitik)  været  begrænset.  Den  hidtidige  skelnen  mellem  obligatoriske  og ikke-obligatoriske udgifter i EU-budgettet ophæves med forfatningstraktaten. Dermed får begge institutioner fuld indflydelse på alle budgettets udgiftsposter. Beslutninger om EU’s egne indtægter – herunder indførelse af nye typer indtægter og afskaffel- se  af  eksisterende  typer  indtægter  –  vil  fortsat  skulle  træffes  ved  enstemmighed  i  Rådet  efter høring af Europa-Parlamentet. Reglerne om egne indtægter kan først træde i kraft, når alle med-

13 lemslande har godkendt dem i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser, jf. forfatningstraktatens art. I-54, stk. 3. Som noget nyt kan Rådet i den forbindelse beslutte sig for,  at  eventuelle  efterfølgende  gennemførelsesforanstaltninger  skal  vedtages  med  kvalificeret flertal efter Europa-Parlamentets godkendelse, jf. art. I-54, stk. 4. ”Om miljøgaranti m.v.” Miljøgarantien videreføres uændret i forfatningstraktaten, jf. i øvrigt svar på spørgsmål nr. 145. Tilsvarende gælder for bestemmelsen i forfatningstraktatens art. III-278, stk. 4 a), vedr. blod, som er identisk med EF-traktatens art. 152, stk. 4 a). ”Om sundhedsydelser” Forfatningstraktaten medfører ingen ændringer i forhold til den nuværende retstilstand. ”Om tjenesteydelser og offentlig virksomhed” Der henvises til svar på spørgsmål nr. 42. ”Om service-direktivet” Der henvises til svar på spørgsmål nr. 14 og 155. ”Om arbejdskraft” Forfatningstraktaten viderefører med art. III-133-135 det nugældende retsgrundlag om arbejds- kraftens frie bevægelighed, og der lægges ikke op til ændringer i personkategorierne.   ”Om social sikring” Social-  og  arbejdsmarkedspolitikken  videreføres  stort  set  uændret  med  forfatningstraktaten.  I erklæring nr. 18 til forfatningstraktaten bekræftes det, at de politikker, der er beskrevet i art. III- 213, herunder om social sikring, i det væsentlige hører under medlemslandenes kompetence, og at EU’s tilskyndelses- og samordningsforanstaltninger ikke indebærer harmonisering af nationa- le systemer og ikke berører nationale garantier og kutymer om arbejdsmarkedsparternes ansvar. I  lighed  med  de  gældende  traktatbestemmelser  indeholder  forfatningstraktaten  i  art.  III-136 også et retsgrundlag om social sikring for vandrende arbejdstagere i EU. Forfatningstraktatens hovedregel  for  beslutningsprocedurerne  bevirker,  at  beslutninger  om  koordination  af  sociale sikringsordninger træffes med kvalificeret flertal i Rådet og med Europa-Parlamentet som med- lovgiver. Bestemmelsen indeholder samtidig en effektiv nødbremse i stk. 2, der gør det muligt at henvise et forslag, der berører grundlæggende aspekter af det sociale sikringssystem eller dets finansielle balance, til behandling i Det Europæiske Råd, som træffer afgørelse ved konsensus. ”Om ligestilling og Domstolens rolle” Med forfatningstraktaten styrkes princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder. Ligestilling indgår især på dansk foranledning i art. I-2 om EU’s værdier, og ligestilling indgår som et af de tværgående hensyn for EU’s politikker i art. III-116 om fremme af ligestilling mellem kønnene, som viderefører EF-traktatens art. 3, stk. 2, og i art. III-118 om bekæmpelse af forskelsbehand-

14 ling på grund af bl.a. køn. Det franske ord ”égalité” oversættes i flere sammenhænge på dansk til ”ligestilling”, jf. også afsnit III i chartret om grundlæggende rettigheder.   Forfatningstraktaten  viderefører  desuden  i  art.  III-214  den  konkrete  hjemmelsbestemmelse  i EF-traktatens art. 141 om ligeløn til mænd og kvinder, ikke-forskelsbehandling, fordele for det underrepræsenterede køn m.v. Art. III-214, stk. 4, fastslår udtrykkeligt, at de enkelte medlems- stater kan opretholde eller vedtage foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke for- dele,  der  har  til  formål  at  gøre  det  lettere  for  det  underrepræsenterede  køn  at  udøve  en  er- hvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere. Hvad særligt angår Kreil-dommen bemærkes, at denne vedrørte Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår ad- gang  til  beskæftigelse,  erhvervsuddannelse,  forfremmelse  samt  arbejdsvilkår.  Ligebehandlings- princippet vil som hidtil finde anvendelse inden for direktivets anvendelsesområde. ”Om særdomstole” Grundlovens  §  61,  stk.  2,  forbyder  særdomstole  med  dømmende  myndighed.  Ved  udtrykket ”særdomstole” forstås domstole, som nedsættes til pådømmelse af en eller flere allerede forelig- gende sager. Sådanne domstole frembyder betænkeligheder, fordi særdomstolens etablering og udpegelsen af dommerne først sker efter, at den sag, der skal pådømmes, er opstået. Efter  forfatningstraktatens  art.  III-359  kan  der  oprettes  specialretter  som  en  del  af  EU- Domstolen. Specialretter er domstole, hvis kompetence er sagligt begrænset til bestemte typer af sager, og som har særlig faglig ekspertise. For Danmarks vedkommende udgør f.eks boligretter- ne og Sø- og handelsretten specialretter. Oprettelse af specialretter strider ikke mod grundlo- vens forbud mod særdomstole med dømmende myndighed. ”Om fælles anklagemyndighed” Spørgsmålet om oprettelse af en fælles europæisk anklagemyndighed er omfattet af det danske forbehold  vedrørende  retlige  og  indre  anliggender.  Danmark  vil  således  ikke  deltage  i  Rådets eventuelle  vedtagelse  efter  art.  III-274,  og  vedtagelsen  vil  ikke  være  bindende  for  eller  finde anvendelse i Danmark.   ”Om Chartret” Chartret om grundlæggende rettigheder udvider ikke anvendelsesområdet for EU-retten ud over EU’s kompetencer og skaber ikke nye kompetencer eller opgaver for EU. Optagelsen af EU- chartret i forfatningstraktaten giver således heller ikke EU-Domstolen nye eller udvidede kom- petencer. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål nr. 3 og 6. Særligt om forbudet mod dødsstraf fremgår det af forklaringerne til chartrets art. II-62, stk. 2, at denne  bestemmelse  bygger  på  art.  1  i  6.  tillægsprotokol  til  Den  Europæiske  Menneskerettig- hedskonvention (EMRK), og at art. 2 i 6. tillægsprotokol til EMRK, der indeholder en ’negativ’ definition, ligeledes skal betragtes som indeholdt i chartret. Forklaringerne til chartret fremgår af erklæring nr. 12 til forfatningstraktaten Særligt om retten til livet henvises til svar på spørgsmål nr. 85-88.

15 ”Om sommerhusprotokollen” Den danske sommerhusprotokol til Maastricht-traktaten fastlægger, at uanset bestemmelserne i forfatningen kan Danmark opretholde den gældende lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger. I protokol nr. 26 til forfatningstraktaten er denne ordning videreført med uændret ordlyd. Sommerhusprotokollen er således bekræftet i forbindelse med forfatnings- traktaten. ”Om ikrafttrædelse” Forfatningstraktaten er juridisk set en traktat, der indgås efter de almindelige folkeretlige regler, og ændres på samme måde, som den traktat, vi har i dag. Forfatningstraktaten kan først træde i kraft, når alle medlemslande har ratificeret den. Et nej i et eller flere lande vil skabe en særdeles usikker situation for EU. Hvad der faktisk vil ske, er svært at spå om. Kun fremgår det af en erklæring til forfatningstraktaten, at Det Europæiske Råd vil drøfte spørgsmålet, hvis fire fem- tedele af medlemsstaterne har ratificeret forfatningstraktaten to år efter undertegnelsen, og en eller flere af medlemslandene er stødt på vanskeligheder i ratifikationsprocessen to år efter un- dertegnelsen.  Regeringens  opfattelse  er  fortsat,  at  folkeafstemningen  den  27.  september  bør gennemføres, så længe der er en traktat at stemme om. Reglerne for folkeafstemninger er fastsat i grundloven. Grundlovens § 42 bestemmer, at der ved en folkeafstemning kan stemmes for og imod et vedtaget lovforslag. Det, der stemmes om, er altså det lovforslag, som Folketinget har vedtaget.   For så vidt angår forstærket samarbejde, viderefører forfatningstraktaten de gældende regler.   Med  forfatningstraktaten  samles  reglerne  om  forstærket  samarbejde,  og  de  vil  som  udgangs- punkt gælde for alle dele af EU-samarbejdet. Der vil fortsat gælde visse proceduremæssige sær- regler for forstærket samarbejde inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.   Forstærket samarbejde defineres i forfatningstraktatens art. I-44 som i dag, nemlig som et ind- byrdes samarbejde mellem en gruppe af medlemslande, der anvender EU’s institutioner inden for rammerne af EU’s beføjelser. Forstærket samarbejde er fortsat udelukket på områder, hvor EU har enekompetence. De overordnede betingelser og de  tilpassede definitioner af enstem- mighed og kvalificeret flertal inden for et forstærket samarbejde fremgår af art. I-44, stk. 2 til 4. De nærmere betingelser og procedurer er fastlagt i art. III-416-423.   Den væsentligste nydannelse inden for reglerne om forstærket samarbejde er muligheden for at overgå til kvalificeret flertal i Rådet og/eller til den almindelige lovgivningsprocedure med Eu- ropa-Parlamentet som medlovgiver inden for et område, der er genstand for forstærket samar- bejde. Udnyttelsen af mekanismen kræver enstemmighed i Rådet og kan ikke ske på områder, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.    De indholdsmæssige betingelser for forstærket samarbejde videreføres i det store og hele uden ændringer (se art. I-44, III-416 og III-417).