Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 26. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministe- riets besvarelse af spørgsmål nr. 178 - 247 af 23. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 26. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 23. maj 2005 Spørgsmål 199: ”Idet der henvises til afsnit 4.7, 3. afsnit i Justitsministeriets ”Redegørelse af 22. nov. 2004 om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Dan- marks ratifikation af traktat om en forfatning for Europa” (EUU alm. del – bilag (041) 64) anmodes ministeren om at anføre de områder, hvor regerin- gen ikke med fuldstændig sikkerhed kan afvise, at der kan vise sig at være tale om en vis yderligere, meget begrænset overladelse af beføjelser til EU.” Svar:   Justitsministeriet peger i redegørelsen på, at der kan knytte sig en vis fortolk- ningstvivl både til bestemmelserne i det nuværende traktatgrundlag og til be- stemmelserne  i  forfatningstraktaten,  og  at  det  derfor  ikke  med  fuldstændig sikkerhed kan afvises, at der på enkelte områder – ud over de i redegørelsen opregnede – kan vise sig at være tale om en vis yderligere, meget begrænset overladelse af beføjelser. Ifølge redegørelsen vil dette ikke i den foreliggende sammenhæng  have  selvstændig  betydning,  hvis proceduren i grundlovens  § 20 – sådan som det forudsættes med dette lovforslag – anvendes på alle dele af  forfatningstraktaten,  hvor  Danmark  deltager  i  EU’s  samarbejde  (jf.  dog særligt om forfatningstraktatens art. IV-445 det, der er anført i bemærknin- gerne til lovforslagets § 4).