Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EUK
26. maj 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministe-
riets besvarelse af spørgsmål nr. 178 - 247 af 23. maj 2005 (ad L 137).
2
UDENRIGSMINISTERIET
EUP j.nr. 400.A.2-10-1
Nordgruppen
Den 26. maj 2005
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 23. maj 2005
Spørgsmål 212:
”Regeringen bedes, som en opfølgning på besvarelsen af spørgsmål 44 om
væsentlighedskritier for anvendelse af delegerede europæiske forordninger,
redegøre for om anvendelse af nitrit i økologisk kød i fremtiden vil falde ind
under væsentlighedskriteriet.”
Svar:
Reglerne for fødevaresikkerhed, herunder om tilsætningsstoffer, der har be-
tydning for fødevaresikkerheden, er for nærværende fastlagt af Rådet i direk-
tiv 95/2 uden anvendelse af den såkaldte komitologiprocedure. Økologiske
produkter skal selvsagt overholde sådanne fødevaresikkerhedsnormer.
Reglerne for produktion og mærkning af økologiske produkter reguleres p.t. i
den såkaldte økologiforordning (2092/91), der p.t. ikke indeholder særlige
regler vedr. tilsætning af nitrit. Efter forordningen kan Kommissionen efter
den såkaldte komitologiprocedure fastlægge sådanne regler. Kommissionen
har fremlagt forslag hertil.
Det væsentlighedskriterium, der vil gælde for delegation til Kommissionen
under forfatningstraktaten, bygger på den gældende praksis – herunder
domspraksis. Der er således i relation til nitrit i økologiske produkter ikke
grund til i forbindelse med forfatningstraktaten at forvente en anderledes
opdeling mellem lovgivers fastsættelse af sikkerhedsbestemmelser og delega-
tion til Kommissionen vedrørende kvalitetsbestemmelser.