Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 26. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministe- riets besvarelse af spørgsmål nr. 178 - 247 af 23. maj 2005 (ad L 137).  

2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 26. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 23. maj 2005 Spørgsmål 242: ”Ministeren bedes redegøre for retstilstanden på området for tjenesteydelser i lyset af dommen Müller-Fauré (C-385/99), sammenholdt med, at Udenrigs- ministeriet i svar på spørgsmål 26 fastslår, at uddannelse ikke er en tjeneste- ydelse i det omfang den er offentlig finansieret?” Svar: Som  det  fremgår  af  svaret  på  spørgsmål  nr.  26  er  undervisning  i  EU- medlemsstaternes  nationale  uddannelsessystemer,  der  finansieres  over  de offentlige budgetter, hverken varer eller tjenesteydelser i traktatens forstand. Undervisning i erhvervsmæssigt øjemed, der udføres mod betaling, som af- kræves de studerende, er derimod tjenesteydelser i traktatens forstand. Som EU-Domstolen fastslog i Humbel-sagen, sag C-263/86, findes det væsentlig- ste  kendetegn  ved  betalingen  i  det  forhold,  at  den  udgør  det  økonomiske modstykke til tjenesteydelsen, hvilket modstykke normalt fastlægges i forhol- det mellem den, der præsterer tjenesteydelsen, og den, der modtager den. I Humbel-sagen udtalte EU-Domstolen, at dette særlige kendetegn ikke fore- ligger  med  hensyn  til  undervisning  i  det  nationale  uddannelsessystem.  Dels gælder det at staten, idet den organiserer og driver et sådant system, ikke her- ved vil drive virksomhed mod betaling, men varetage sine opgaver over for befolkningen på det sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige område. Dels finansieres  dette  system  i  almindelighed  over  det  offentlige  budget,  ikke  af eleverne  eller  deres  forældre.  EU-Domstolen  tilføjede,  at  den  nærmere  be- skaffenhed af denne aktivitet ikke kan påvirkes af, at eleverne eller deres for- ældre undertiden er forpligtet til at betale afgifter eller skolepenge som delvis bidrag til udgifterne til driften af dette system. Denne retsstilling er bekræftet i  Wirth-sagen, sag C-109/92, hvor EU-Domstolen udtalte, at disse betragt- ninger også  gælder for  undervisningen ved en  højere læreanstalt,  som i det væsentlige finansieres ved hjælp af offentlige midler. Müller-Fauré-sagen,  sag  C-385/99,  og  den  tidligere  Peerbooms-sag,  sag  C- 157/99,  der  i  modsætning  til  Humbel-sagen  og  Wirth-sagen  drejer  sig  om sundhedsydelser  (lægebehandling),  fastslog  EU-Domstolen  ligeledes,  at  der var tale om tjenesteydelser, fordi de pågældende patienter direkte betalte for deres behandling. EU-Domstolen tilføjede, at det forhold, at de pågældende kunne have modtaget behandlingen uden betaling i hjemstaten, intet ændrede derved.