Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg g deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarel- se af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 33: ”Er ministeren tryg ved, at EU's formand skal udpeges med kvalificeret flertal, således at en formand med de store beføjelser, denne kommer til at besidde, kan være valgt imod danske stemmer?” Svar: Den nye faste formand for Det Europæiske Råd skal bl.a. forberede og lede møderne i Det Europæiske Råd og bidrage til at nå til enighed, så EU bedre bliver i stand til at løse de udfordringer, EU står overfor. Den faste formand for Det Europæiske Råd skal såle- des udføre en praktisk funktion forankret i EU’s hverdag. Den faste formand vælges med kvalificeret flertal af Det Europæiske Råd for to et halvt år af gangen med mulighed for genvalg én gang. Regeringen har fuld tillid til, at en fast formand for Det Europæiske Råd vil varetage sine opgaver indenfor rammerne af forfatningstraktaten.