Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg g deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarel- se af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  

2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 42: ”Kan ministeren bekræfte, at i overvejelserne om udformningen af artikel III-122, har det indgået, at mange, herunder Europa-Parlamentet, gennem de senere år har set et behov for at trække en grænse for, hvilke tjenesteydelser, der skal omfattes af regler for det indre marked, særligt reglerne om statsstøtte?” Svar: Der henvises til svar på S 1172 til udenrigsministeren  stillet af Søren Søndergaard  (EL) den 1. december 2004, der gengives i det følgende: ”Det har i de senere år været drøftet, hvorvidt man på europæisk plan i en enkelt retsakt skulle fastlægge principper og vilkår for de såkaldte tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Hensigten bag en sådan retsakt vil i givet fald være at skabe en mere sammen- hængende  ramme  for  EU’s  indsats  på  området  for  tjenesteydelser  af  almen  økonomisk interesse, der hidtil har været mere sektorspecifik. Det er vurderingen, at der allerede i det eksisterende traktatgrundlag er hjemmel til at vedtage en retsakt af denne karakter.   I  forfatningstraktatens  art.  III-122,  der  viderefører  EF-traktatens  art.  16,  tilføjes  det,  at principper og vilkår for ydelsen af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse fast- lægges ved europæisk lov. En retsakt som nævnt ovenfor vil således kunne vedtages direk- te med hjemmel i art. III-122 efter forfatningstraktatens ikrafttræden. Art. III-122 er ganske som EF-traktatens art. 16 skabt for at værne om nationale ordnin- ger, der tager sigte på at stille grundlæggende tjenesteydelser af almen økonomisk interesse på f.eks. områder som transport og forsyning af energi og vand til rådighed for alle borge- re og virksomheder – også i sparsomt beboede områder – i EU’s medlemsstater.   Art.  III-122  har  fortsat  helt  overvejende  karakter  af  en  målsætningsbestemmelse.  Be- stemmelsen ændrer ikke på de grundlæggende regler, som medlemsstaterne skal respekte- re i tilrettelæggelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder statsstøtte- reglerne (art. III-167) og reglerne om offentlige virksomheder mv. (art. III-166). Samtidig bekræfter  henvisningerne  i  art.  III-122  til  EU’s  og  medlemsstaternes  respektive  kompe- tenceområder og til den sociale og territoriale samhørighed samt formuleringen ”uden at dette anfægter medlemsstaternes kompetence til under overholdelse af forfatningstrakta- ten at levere, udlægge og finansiere sådanne tjenesteydelser”, at bestemmelsen harmonerer

3 med de grundlæggende principper i traktaten, herunder princippet om tildelte kompeten- cer, nærhedsprincippet samt princippet om respekt for national identitet. Det fremgår af Kommissionens hvidbog om emnet fra maj 2004, at den offentlige debat om Kommissionens grønbog fra maj 2003 har vist, at der er bred enighed om, at det er også i fremtiden skal være op til medlemsstaterne at fastlægge, hvilke ydelser der skal leve- res og hvordan. Det fremgår samtidig, at man - for så vidt angår EU’s indsats på området - med udgangspunkt i den eksisterende fællesskabslovgivning vil kunne udlede en række elementer, der kan anvendes til at fastlægge fælles principper og vilkår for tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Eksempler kan være forsyningspligt, kontinuitet, tjene- stekvalitet, prisoverkommelighed samt bruger- og forbrugerbeskyttelse.”