edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere ag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  

2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 49: ”Er der mellem førende danske og europæiske jurister enighed om, hvorvidt forfatningen vil  have  forrang  frem  for  de  enkelte  landes  nationale  forfatninger,  og  hvilke  hovedsyns- punkter er i de forskellige europæiske lande blevet fremført om dette centrale emne?” Svar: Der er intet nyt i, at medlemslandene skal respektere de EU-regler, som de selv har været med til at vedtage. Sådan har EU fungeret siden før Danmark blev medlem. Det er netop det centrale i det forpligtende samarbejde i EU, at fælles beslutninger skal gennemføres i alle lande. Der er almindelig enighed blandt jurister om, at forrangsprincippet i EU-retten – som det er fastlagt af EU-Domstolen – indebærer, at umiddelbart anvendelige bestemmelser i EU- retten har forrang frem for medlemsstaternes ret. Det er omtalt i Justitsministeriets forfat- ningsretlige  redegørelse  fra  1972  og  senest  i  afsnit  4.5.2  i  redegørelsen  af  22.  november 2004 for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af trak- tat om en forfatning for Europa, hvortil der henvises. Forrangsprincippet er nu traktatfæ- stet i forfatningstraktatens artikel I-6. Dette er ét af de mange områder, hvor forfatnings- traktaten  klart beskriver EU's funktion og virke.   Forrangsprincippet er i almindelighed anerkendt af de øverste domstole i medlemsstaterne. Også Højesteret har godkendt forrangsprincippet i forhold til danske love. Herudover kan det nævnes, at danske myndigheder efter grundloven ville være forpligtet til at lade grund- loven  gå  forud  for  EU-regler,  hvis  den  ekstraordinære  situation  skulle  opstå,  at  der  blev gennemført  en  EU-retsakt,  der  var  uforenelig  med  grundloven.  Grundlovens  §  20  giver således – som anført i Højesterets afgørelse i Maastricht-sagen – ikke adgang til at overlade EU's institutioner beføjelser til at fravige bestemmelser i grundloven, herunder grundlovens frihedsrettigheder, og der findes heller ikke andre regler i grundloven, som giver mulighed for en sådan fravigelse af grundloven til fordel for traktatmæssige forpligtelser. Udenrigs- ministeriet råder ikke over en samlet oversigt over den forfatningsretlige stilling i alle med- lemslandene.