Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg g deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 17. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarel- se af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).  
2 UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-1 Nordgruppen Den 17. maj 2005 Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005 Spørgsmål 60: ”Vil ministeren bekræfte, at EF-Domstolen, når områderne inden for de tre nuværende søjler med forfatningen alle bliver overnationale, får udvidet sine beføjelser markant, idet Domstolen så inden for de områder, der under Nice-traktaten hørte til søjle II og III, kan idømme bøder og suspendere rettigheder i langt videre omfang end før?” Svar: Nej. Spørgeren antager, at det udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde bliver overna- tionalt ved forfatningstraktaten. Det fremgår af Udenrigsministeriets redegørelse til Folke- tinget om traktat om en forfatning for Europa og af Justitsministeriets redegørelse af 22. november 2004 for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifi- kation  af  traktat  om  en  forfatning  for  Europa,  at  det  udenrigs-  og  sikkerhedspolitiske samarbejde (søjle II) forbliver grundlæggende mellemstatsligt under forfatningstraktaten, og  at  Danmark  ikke  på  dette  område  overlader  beføjelser  til  EU,  der  efter  grundloven hidtil er tilkommet danske myndigheder.   Det fremgår ligeledes af de to nævnte redegørelser, at EU-Domstolen ikke bliver kompe- tent i relation til dette samarbejde. Der henvises nærmere til forfatningstraktatens art. III- 376. Domstolens kompetence for så vidt angår den nuværende søjle III vedr. strafferetligt og politimæssigt samarbejde,  bliver med forfatningstraktaten udvidet på visse områder i for- hold  til  Nice-traktaten,  så  den  med  et  enkelt  forbehold  svarer  til  EU-Domstolens almindelige  kompetence  inden  for  det  nuværende  søjle  I-samarbejde.  På  grund  af  det retlige  forbehold  vil  Danmark  imidlertid  ikke  blive  omfattet  af  dette  samarbejde  efter forfatningstraktatens  ikrafttræden  og  dermed  heller  ikke  bundet  af  EU-Domstolens afgørelser på dette område.