Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K
Telefon
3392 9700
Telefax
3332 3501
E-post
vtu@vtu.dk
Netsted
www.vtu.dk
CVR-nr.
1680 5408
Dok-id. 358716
Udvalget for Videnskab og Teknologi
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 5 (L 141) stillet af
Udvalget for Videnskab og Teknologi den 23. maj 2005.
Med venlig hilsen
Helge Sander
Spørgsmål nr. 5 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 23. maj
2005 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del - bilag )
Spørgsmål 5
Vil ministeren tage initiativ til at fremsætte et ændringsforslag, der indeholder
klare regler for prissætning og et prisloft, eller vil ministeren yde teknisk bistand
til et ændringsforslag, der sikrer, at dette sker?
Svar:
Udvalget for Videnskab og Teknologi har anmodet om, at der fremsættes
ændringsforslag i forhold til lovforslagets reg ler om fastsættelse af gebyrer. Der
er som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 3 fastsat et prisloft direkte i lovforslaget,
hvilket begrænser gebyrerne til marginalomkostningerne ved at stille data til
rådighed, jf. § 8, stk. 1, hvilken prisfastsættelse for visse offentlige myndigheder
kan udvides til også at omfatte betaling for omkostninger til dokument - eller
dataproduktion. Lovforslaget fastsætter således klare og udførlige regler for
prissætning, der i overensstemmelse med den eksisterende praksis for p rissætning
af data ligger væsentligt under direktivets prisloft.
Udvalgets forslag må forstås således, at der med et ændringsforslag med klare
regler for prissætning, skal ske en generel billiggørelse af data i forhold til i dag.
Det skal som i min besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 3 bemærkes, at en sådan
billiggørelse af data vil forudsætte alternativ finansiering af en række offentlige
myndigheder, der i så fald ville blive pålagt enten udgifter til distribution af data
eller for enkelte myndigheders vedkommende (jf. § 8, stk. 2) bortfald af
indtægter ved salg af data. Dette forudsætter en grundlæggende ændring af den
nuværende prissætning af data i den offentlige sektor, hvilket ikke har været
hensigten med lovforslaget.
Et lavere prisniveau vil indebæ re, at myndighederne skal stille data til rådighed
for videreanvendelse til en pris, der ikke kan forventes at dække
marginalomkostningerne. Det vil skabe et væsentligt negativt incitament for
offentlige myndigheder i forhold til at stille data til rådighe d for
videreanvendelse. Derfor må en sådan bestemmelse kobles med en egentlig pligt
for offentlige myndigheder til at stille data til rådighed, hvis ikke lovforslagets
formål skal svækkes væsentligt. En sådan pligt vil, jf. min besvarelse af
spørgsmål 4, æ
ndre en grundlæggende forudsætning for lovforslaget, som
regeringen ikke agter at fremsætte forslag om, og som regeringen ikke
umiddelbart kan yde teknisk bistand til.
Jeg vurderer på den baggrund ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at fremsætte
ændring sforslag vedrørende lovforslagets gebyrregler.