Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2005-7011-0003 Dok.: TSP40092 Besvarelse af spørgsmål nr.    17 af 6. juni 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende fo r- slag  til  lov  om  ændring  af  tinglysningsloven,  konkursloven  og  andre  love  (virkso  mheds- pant) (L 162 –  spørgs mål  17). Spørgsmål: ” Er det ministerens opfattelse, at der er afgørende  betænkeligheder at indfø regel om, at virksomhedspant viger for udlæg for private krav på samme måde som for  visse  offentlige  krav,  hvorved  almindelige  kreditorers  retsstilling  styrkes?  Hvis det ikke er tilfælde  t, anmodes ministeren  om at  yde teknisk bistand til et æ  ndrings- forslag herom og tilkendegive, om ministeren vil kunne støtte et sådant æ ndringsfor- slag?” Svar: Efter  lovforslagets  §  1,  nr.  2  (den  foreslåede  §  47  c,  stk.  5,  i  tinglysningsloven),  skal  tinglyst virksomhedspant respektere senere udlæg for offentligretlige krav, der er tillagt udpantning  sret, hvis udlægshaveren senest 3 hverdage efter udlæggets foretagelse har givet meddelelse til vir k- somhedspanthaveren om udlægget. Som anført i  lovforslagets bemær  kninger er denne bestemmelse efter Justitsministeriets opfattel- se  nødvendig  for  at  undgå  et  væsentligt  provenutab  for  det  offentlige  ved  indførelsen  af  vir k- somhedspant. I de almindelige bemærkninger    afsnit 3.2.7 er der nærmere redegjort for, hvo  rfor bestemmelsen er udformet således, at den  ikke  gælder for   udlæg for   krav fra private kreditorer, skønt hensynet til at ligestille offentlige og private kreditorer for så vidt taler for det.   I besvarel- sen  af  Retsudvalgets  spørgsmål  nr.  4    vedrørende  lovforslaget  ha r  Justitsministeriet  endvidere redegjort  for  de  forskellige  muligheder,  som  en  virksomheds  leverandører  vil  have  for  at  sikre sig betaling, selv om virksomheden har pantsat en del af sine aktiver i et virksomhedspant. Efter Justitsministeriets opfattelse vil der ikke være   afgørende betænkeligheder ved    at indføre  en regel om, at virksomhedspant skal vige for udlæg for   ethvert krav, herunder også private s krav. Et ændringsforslag som nævnt i spørgsmålet vil kunne udformes sål edes:

- 2 - ”Til § 1 1) I det under nr. 2 foreslåede  § 47 c, stk. 5, udgår ordene ”for offentligretlige krav, der er tillagt udpantningsret”. [udlægsadgang for private krav] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Den foreslåede ændring indebærer, at tinglyst virksomhedspant skal respektere s ene- re  udlæg  for  ethvert  krav,  hvis  udlægshaveren  senest  3  hverdage  efter  udlæ ggets foretagelse  har  givet  meddelelse  til  virksomhedspanthaveren  om  udlægget.  Reglen vil dermed – – også  gæ   lde  for  udlæg  for  privatretlige  krav,  herunder  fra  private  kred  itorer,  uanset om kravene er usikrede eller sikrede ved pant. Udlægget vil få prioritetsstilling forud for virksomhedspantet fra tidspunktet for u   d- læggets foretagelse, hvis der gives meddelels  e til panthaveren senest 3 hverdage ef- ter. Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede § 47 c, stk. 5, i tingly sningsloven). Efter  retsplejelovens  §  517,  stk.  2,  kan  udlæg  for  krav,  der  er  sikret  ved  pant,  al  tid foretages  i  pantet,  og  efter  praksis  vil  udlægget  have  same  prioritetsstilling  som panteretten.  Den  foreslåede  regel  indebærer  imidlertid  en  ændring  heri,  hvis  den pågæ   ldende panteret har prioritet efter et virksomhedspant. Den foreslåede regel vil betyde,  at  hvis  udlægshaveren  giver  meddelelse  senest  3  hverdage  efter  udlæggets foretagelse, vil udlægget få en bedre prioritet end virksomhedspantet, selv om kr   avet er  sikret  ved  en  panteret  i  det  samme  aktiv,  der  har  en  ringere  prioritet  end  virk- somhedspantet. En panthaver vil også kunne foretage u dlæg i et andet aktiv end det pantsatte og vil også  i  dette  tilfælde  kunne  benytte  den  foreslåede  regel  om,  at  virksomhedspantet skal vige for et senere udlæg, hvis der gives meddelelse herom inden for 3 hverd  age. Udlægget  og  dermed  prioritetsstillingen  forud  for  virksomhedspantet  kan  bortfalde, enten  hvis  kravet  indfries,  eller  hvis  udlægget  bortfalder  som  følge  af  konkurs,  jf. konkurslovens § 71, stk. 1.

- 3 - Den foreslåede regel regulerer ikke andre rettighedsha veres retsstilling. Det indebæ- rer, at andre rettighedshavere, f.eks. panthavere, ikke skal respektere en ringere stil- ling som følge af forslaget.   Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til lo v- forslagets § 1, nr. 2 (den foreslå ede § 47 c, stk. 5, i tinglysningsloven). At andre rettighedshavere ikke skal respektere en ringere stilling som følge af fo rsla- get, kan medføre, at et virksomhedspant, der viger for  et udlæg, i visse tilfælde må acceptere, at virksomhedspantet også får en ringere prioritetssti  lling end f.eks. en ef- terstående panteret, som ikke skal vige for udlægget. Det vil f.eks. kunne v   æ  re tilfæ  l- det,  hvis  der  efter  et  virksomhedspant  er  tinglyst  en  individuel  panteret  i  et  aktiv, hvorefter en anden kreditor foretager udlæg i aktivet. Den ind  ividuelle panteret skal ikke  acceptere  en  ringere  stilling  som  følge  af  den  foreslåede  regel,  og  de  rfor  må virksomhedspantet – – fter den individuelle panteret.” En  sådan  regel  vil   styrke  de  almindelige  kreditorers  retsstilling,  men  vil  naturligvis  samtidig kunne mindske den positive finansieringsmæssige effekt    af virksomhedspanteordningen. Det må dog formentlig antages, at f.eks. vareleverandører generelt vil være tilbageholdende med at for   e- tage udlæg ove  r for kundevirksomheder, men vil have fordel af, at der er mulighed herfor. Hertil kommer, at udlægget    vil bortfalde, hvis der inden for 3 måneder indgives en konkursb egæring  , der fører til, at virksomh eden erklæres konkurs. En regel  om udlægsadgang   for privates krav vil imødekomme   de interesseorganisationer, som i deres  høringssvar   har  givet  udtryk  for,  at  det  vil  blive  vanskeligere  for  almindelige  kreditorer, herunder vareleverandører m .v., at inddrive deres fordringer mod en virksomhed, hvis virksom- heden har pantsat sine aktiver i et virksomhedspant. Reglen vil endvidere imød ekomme den frygt for,  at  ordningen  vil  kunne  muliggøre   kreditorly  for  uredelige  virksomheder,  som  Kuratorfor- eningen  har  givet  udtryk  for  i  sit  høringssvar.  Reglen  vil  også    gøre  det  m uligt  inden  for  trans- porterhvervet at opnå  en  sikkerhed for betaling, selv om det gods, der fragtes, forinden er virk- somhedspantsat, jf. besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål   nr. 13 vedrørende lo vforslaget. På den anførte baggrund    finder jeg, at lovforslaget bør ændres som skitseret ovenfor, og jeg er indstillet på at fremsætte et ændringsforslag i ov erensstemmelse hermed.