STATSMINISTERIET
Dato:
Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 – 5 af 19. maj 2005
stillet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg vedrørende forslag til lov om de færøske
myndigheders overtagelse af sager og sagsområ der (L 169).
Spø rgsmål 1:
”Ministeren bedes oplyse, om det har konsekvenser – og i givet fald hvilke – at der er
forskel på bemærkningerne til henholdsvis det forslag, det færøske lagting har behan
d-
let og bemærkningerne til det forslag, der behandles af Folketinget.”
Svar:
Regeringens udkast til forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager
og sagsområder har været forelagt for Færøernes hjemmestyre i medfør af hjemmest
y-
relovens § 7.
Regeringens lovforslag er behandlet i Lagtinget i form af Færøernes landsstyres for-
slag til rigslovsindstilling om ikrafttræden for Færøerne af lov om de færøske myndi
g-
heders overtagelse af sager og sagsområder, der blev vedtaget af La gtinget den 10. maj
2005.
Landsstyret har samtidig med fremsættelse af forslaget til ri gslovsindstilling for Lag-
tinget fremsat forslag til lagtingslov om de færøske myndigheders overtagelse af sager
og sagsområder. Bemærkningerne hertil adskiller sig fra bemærkningerne i regeri
n-
gens lovforslag.
Efter Folketingets vedtagelse af regeringens lovforslag og den stadfæstede lovs kun d-
gørelse i Danmark og på Færøerne efter gældende regler, vil det retlige grundlag for
den nyordning, der er beskrevet i lovforslaget, være etableret i Danmark og på Fær
ø-
erne, hvorfor landsstyrets lagtingslovforslag, som vedtaget af Lagtinget, ikke har retli-
- 2 -
ge konsekvenser i forhold til etableringen af den nyordning, som regeringens lovfors-
lag omhandler.
Spørgsmål 2:
”Ministeriet bedes oplyse, hvilke muligheder de færøske myndigheder har, jf. lovfor
s-
lagets § 2, stk. 2, for at gennemtvinge en overtagelse af sager og sagsområder.”
Svar:
Det følger af lovforslagets § 1, at de færøske myndigheder har et retskrav på at overt
a-
ge alle de sager og sagsområder, der er omfattet af lovforslaget.
Bestemmelsen i lovforslagets § 2 regulerer alene spørgsmålet om, på hvilket tidspunkt
de sager og sagsområder, der er omfattet af lovforslaget, overgår til de færøske my
n-
digheder.
Der er enighed mellem regeringen og landsstyret om, at overtagelse af sager og sags-
områder må gennemføres under veltilrettelagte og ordnede forhold.
I medfør af lovforslagets § 2, stk. 1, overgår sager og sagsområder, som er omfattet af
lovforslaget, til de færøske myndigheder på tidspunkter, som fastsættes af disse.
De færøske myndigheders overtagelse af de sager og sagsområder, der er omfattet af
lovforslagets § 2, stk. 2, jf. lovens liste I, forudsætter i særlig grad forudgående forb
e-
redelser, hvorfor tidspunktet for overtagelse af disse sager og sagsområder fastsættes
af de færøske myndigheder efter forha ndling med de danske myndigheder.
Spørgsmål 3:
”Ministeren bedes oplyse, hvordan det gejstlige tilsyn med folkekirkens præster skal
udøves på Færøerne, når folkekirken fortsat hører under den danske grundlov?”
- 3 -
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Kirkemin i-
steriet:
”Af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.2. Fo lkekirken (liste I, nr. 2)
fremgår blandt andet følgende:
”Den evangelisk -lutherske kirke er folkekirken, jf. Danmarks Riges Grundlovs § 4.
[…]
Folkekirken adskiller sig fra andre trossamfund inden for kongeriget, herunder andre
evangelisk-lutherske trossamfund, ved at den i medfør af Danmarks Riges Grundlov
skal understøttes af den danske stat. En f æ røsk overtagelse af folkekirken p å Færøerne
vil indebære, at de færøske myndigheder vil skulle understøtte folk
ekirken.
De rammer og traditioner, som er folkekirkens, er også fortsat fælles for hele konger i-
get efter færøsk overtagelse af folkekirken. Det betyder, at det f.eks. er en for udsæ t-
ning, at der fortsat er et gejstligt tilsyn med stiftets præster og menigheder med ansvar
for, at præsternes embedsførelse er i overensstemmelse med folkekirkens bekendelse s-
skrifter.”
Det ligger således fast, at der fortsat skal være et gejstligt til syn i form af en eller flere
biskopper på Færøerne, der skal føre tilsyn med, at præsternes e
mbedsførelse er i
overensstemmelse med folkekirkens bekendelsesskrifter. Biskoppen skal bispevies af
en biskop i folkekirken.
Ved en overtagelse vil de færøske my ndigheder overtage kompetencen til at ansætte
biskoppen på Færøerne, l
igesom de uddannelsesmæssige krav til det gejstlige tilsyn vil
skulle fastlægges i den lovgivning, de færøske myndigheder udarbe
jder.”
Jeg kan henholde mig til Kirkeministeriets udtalelse.
- 4 -
Spørgsmål 4:
”Ministeren bedes oplyse, hvilken betydning det har, at Højesteret er beli ggende i
Danmark, herunder om der skal udnævnes færøske højesteret
sdommere.”
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Justitsmi-
nisteriet:
” 1. Det er i lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3, fastsat, at loven ikke omfatter Højesteret.
Heri ligger, at de færøske myndigheder ikke efter en gennemførelse af lovforslaget vil
kunne overtage sagsområdet Høj esteret.
Baggrunden for bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 3, er, at grundloven indeholder en for-
udsæ tning om, at riget har én fælles, øverste domstol (Højesteret), og at en tilsvarende
forudsætning kan siges at følge af et hensyn til rigsenheden, jf. herved den nærmere
omtale i pkt. 3.4.3 i lovforslagets bilag 1.
Forudsætningen om én fælles, øverste domstol i riget indebærer, at det ikke kan ove
r-
lades til de færøske myndigheder at udøve beføjelser, der angår Højesterets organisat
i-
on mv., herunder at udforme processuelle regler for færøske sager, der føres i Højest
e-
ret, eller regler om, hvilke sager der kan indbringes for Højesteret. Det vil endvidere
ikke kunne overlades til de færøske myndigheder at regulere en række spørgsmål med
tilknytning til Højesterets judicielle vir ksomhed. Det vil heller ikke kunne overlades til
de færøske myndigheder at træffe beslutning om, at der skal ske genoptagelse af en
sag, hvori Højesteret har a fsagt dom.
Hvis de færøske myndigheder i medfør af lovforslagets § 2, stk. 2, jf. liste I, nr. 10,
overtager de sager og sagsområder, der vedrører retsplejen, herunder oprettelse af
domstole på Færøe
rne, vil forudsætningen om, at riget har én fælles, øverste domstol,
også indebære, at den samlede ordning for behandling af færøske retssager må indre
t-
tes på en sådan måde, at visse sager kan indbringes for Højesteret. Det kan i den fo r-
bindelse nævnes, at det ved forslaget om, at de færøske myndigheder skal kunne ove
r-
- 5 -
tage retsplejen og i den forbindelse oprette domstole, er forudsat, at der inden de fær ø-
ske myndigheders oprettelse af domstole – og dermed inden f æ røsk overtagelse af
retsplejen – vil skulle gennemføres lovgivning om behandlingen af færøske retssager
ved Hø
Det kan oplyses, at Høj esterets geografiske beliggenhed i riget ikke har betydning for
de statsretslige muligheder for at lade de færøske myndi gheder overtage sagsområdet
Højesteret.
2. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der skal udnævnes ”færøske højesteret
s-
dommere”, kan det oplyses, at det af retsplejelovens § 42, stk. 1, følger, at faste do m-
mere ved bl.a. Højesteret beskikkes af kongen. Beskikkelse af bl.a. højesteretsdomm e-
re sker efter indstilling fra Dommerudnævnel sesrådet, der består af en højesteret s-
dommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for o f-
fentligheden, jf. retsplejelovens § 43a og § 43b.
Besættelsen af dommerstillinger skal efter retsplejelovens § 43 ske ud fra en samlet
vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågælde
nde stilling. Før nogen kan b e-
skikkes til højesteret sdommer, skal den pågældende have godtgjort sin egnethed til at
have sæde i retten ved som prøve at votere først i mindst 4 sager, jf. herved retsplej
e-
lovens § 42, stk. 5.
Der lægges ikke med det forelig gende lovforslag op til en ændring af den eksisterende
ordning for beskikkelse af højesteretsdommere.”
Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse.
Spørgsmål 5:
”Ministeren bedes oplyse, om Færøerne også skal have EURO’en som møntfod, i fald
Danmark vælger at indføre EURO’en?”
- 6 -
Svar:
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Økonomi -
og Erhvervsministeriet:
”Færøerne anvender i dag i henhold til lov nr. 248 af 12. april 1949 (Lov om
pengesedler m.v. på F ærøerne) danske mønter og egne sedler med regningsenheden 1
krone.
I det tilfælde Danmark vælger at deltage i euroen, vil der skulle tages stilling til kons
e-
kvenserne for Færøerne, der er en del af krone -området, men står uden for EU. En o p-
hævelse af det danske euro-forbehold indebærer således ikke, at Færøerne skal tilslutte
sig euroen.
Det skal bemærkes, at det i protokol 22 til EU -traktaten er fastsat, at bestemmelserne i
art. 14 i protokollen om statutten for ESCB (Det Europæiske System af Centralbank er)
og ECB (Den Europæiske Ce ntralbank) ikke berører Danmarks Nationalbanks ret til at
udføre sine opgaver vedrørende de dele af Kongeriget Danmark, der ikke udgør en del
af Fælle sskabet.
Hvis euroen efter en dansk tilslutning omvendt ønskes anvendt på F ær
spørgsmålet drøftes med Europa -Kommissionen, ECB og eurolandene. Der er allerede
i dag eksempler på, at områder uden for EU med sn æ ver tilknytning til et land, der
deltager i euroen, har fået adgang til at a nvende euroen under bestemte betingelser.”
Jeg kan henholde mig til Økonomi - og Erhvervsministeriets udtalelse.