Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 af
20. april 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 22)
Spørgsmål nr. 13:
På hvilken måde vil ministeren sikre sig, at der bliver samme krav til
sagsbehandlingsrutiner for såvel statslige so m kommunale medarbejdere på
formidlingsområdet, herunder både formidling ved henvisning og formidling
på såkaldte åbne ordrer?
Svar:
Det er staten, der som myndighed har pligt til at formidle arbejde, jf. § 5 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten har pligt til at formidle arbejde
til alle målgrupper for beskæftigelsesindsatsen samt andre arbejdssøgende.
Kommunen kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger om
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov om social
service og integrationsloven, jf. § 5, stk. 3.
Staten og kommunen kan pålægge personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og
2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at søge konkrete job, hvor
arbejdsgiveren ikke har aftalt, at der sker henvisning af arbejdssøgende (åbne
jobordrer), jf. samme lovs § 8.
I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat nærmere regler
om formidling af arbejde. Reglerne gælder både , når staten og kommunen
formidler arbejde.
I de nye jobcentre samarbejder staten og kommunen om
beskæftigelsesindsatsen, herunder formidlingsindsatsen. Det vil derfor være
naturligt, at der på områder, hvor der er opgaver for såvel staten som
kommunen, også vil ske en tilpasning af sagbehandlingsrutiner.
Endelig giver lovforslaget mulighed for, at kommunalt og statsligt ansatte
kan udføre myndighedsopgaver på vegne af såvel staten som kommunen, jf.
lovforslagets § 18. Hvis f. eks. kommunalt ansatte på denne baggrund
arbejder med formidlingsopgaver på vegne af staten, vil det un der alle
omstændigheder være efter de samme sagsbehandlingsregler og rutiner, som
gælder for de statsligt ansatte.
Maj 2005
Vores sag
04-201-52/101-0012