Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 55 af
27. april 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 22)
Spørgsmål nr. 55:
Hvert år foretages omkring 800.000 nyansættelser i de danske virksomheder.
Hvert år nedlægges ca. 300.000 job, og hv ert år opstår et tilsvarende antal
nye job. Langt hovedparten af jobomsætningen i Danmark fungerer i dag
smidigt og effektivt. Hvordan vil ministeren sikre, at det offentlige service-
system også fremover understøtter størst mulig gennemsigtighed på jobma r-
kedet og understøtter rekruttering, jobsøgning og formidling af arbejdskraft
på tværs af faggrænser og kommunegrænser?
Svar:
Det offentlige servicesystem på beskæftigelsesområdet vil fortsat sikre størst
mulig gennemsigtighed på jobmarkedet og understøtt e rekruttering, jobsøg-
ning og formidling af arbejdskraft på tværs af faggrænser og kommunegræ n-
ser. Metoderne hertil videreudvikles konstant for at opnå optimalt match
mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft, herunder også overvågning af
og aktiv indgriben ved flaskehals- og paradoksproblemer.
Hvis virksomhederne ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft, kan de altid
henvende sig i et jobcenter. Virksomhederne kan frit vælge mellem jobcent-
rene. Jobcentrene har stærke incitamenter til at yde virksomhederne den
bedst mulige service og bistå med rekruttering og formidling af kv alificeret
arbejdskraft. Dette hænger sammen med, at god virksomhedsservice og et
godt tillidsfuldt samarbejde er den helt centrale grundforudsætning for, at
jobcentret kan løse sine opgaver og sikre, at ledige får job, og at færrest m u-
lige hænger fast i langtidsledighed. Jobcentret vil derfor have stærke incita-
menter til at formidle den bedste arbejdskraft til virksomhederne, uanset om
virksomheden ligger indenfor kommunegrænsen eller i nabokommunen, og
dette gælder uanset, om de ledige, der formidles, er borgere i kommunen el-
ler ej.
De digitale redskaber, herunder Jobnet og kommende digitale oversigtsværk-
tøjer, der belyser, hvor de ledige job findes, er et centralt element i denne
tværgående rekruttering og formidling. Redskaberne benyttes af beskæftig e-
de, ledige, virksomheder og myndigheder, og går på tværs af administrative
grænser og dækker alle fagområder.
Maj 2005
Vores sag
04-201-52/101-0012