Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 66 af
28. april 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 22).
Spørgsmål nr. 66:
Det fremgår af bemærkningerne til § 80, at regeringen foreslår, at
overgangen til jobcentret for kontant- og starthjælpsmodtagere sker gradvist
over en to-årig periode.
Ministeren bedes oplyse, hvem der vil være ansvarlig for, at der også sker en
kvalificeret beskæftigelsesrettet indsats i forhold til de grupper, som ikke
med det samme medtages under jobcentrets indsats og hvem, der skal
vurdere, om viften af udbud på revalideringsområdet er tilstrækkeligt.
Svar:
Formålet med den gradvise overgang til jobcenteret er at sikre en effektiv
overgang for alle målgrupper og bevare fokus på beskæftigelse i jobcent eret.
Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at sikre, at beskæftigelses-
indsatsen for de kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, der ikke vurderes
at være arbejdsmarkedsparate og derfor ikke overgår til jobcenteret 1. j anuar
2007, er tilstrækkelig. En kommune, der allerede fra den 1. januar 2007 øn-
sker at varetage indsatsen for denne gruppe i jobcenteret, har mulighed for at
aftale dette med staten i forbindelse med etableringen af jobcentre. Der skal
ved aftalen tages hensyn til, at der også i imple menteringsfasen er fokus på
beskæftigelse for denne gruppe i jobcenteret.
I forhold til revalideringsområdet er det kommunalbestyrelsen, der skal si k-
re, at viften af udbud på revalideringsområdet er tilstrækkeligt.
Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007 de
amtskommunale revalideringstilbud. Beskæftigelsesregionerne foretager i en
overgangsperiode en særlig overvågning af udviklingen i den specialis erede
revalideringsindsats. Kommunerne skal til brug for denne overvågning i en
overgangsperiode udarbejde en særlig redegørelse om behovet for disse til-
bud, jf. lovforslagets § 80.
Maj 2005
Vores sag
04-201-52/101-0012