Folketingets Socialudvalg Dato: 28. april 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  11.  april  2005 følger  hermed  –  i  5  eksemplarer  –  socialministerens  svar  på  L  38   - spørgsmål nr. 112 ad L 38. Spørgsmål nr. 112: ”Ministeren  bedes  oplyse,  hvem  der  kan  fastlægge  en  genoptræningsplan  i de situationer, hvor hospitalsindlæggelse ikke har været nødvendig.” Svar: Som nævnt i svaret på spørgsmål 110 så indeholder lovforslaget ingen in   d- holdsmæssige ændringer i kommunernes pligt til at  tilbyde genoptræning til afhjælpning  af  fysisk  funktionsnedsættelse  forårs aget  af  sygdom,  der  ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Efter servicelovens bestemmelser skal tilbud om genoptræning gives ud fra en konkret individuel vurdering af træningsbehovet og skal gives med hen- blik  på  så  vidt  muligt  at  bringe  personen  op  på  det  funktionsn   iveau,  som pågældende havde inden sygd ommen/svækkelsen. Formålet med tilb udet er at  undgå  vedvarende  eller  yderligere  svækkelse  og  for  at  foreby gge,  at  der opstår behov for øget hjælp fx i form af personlig og praktisk hjælp. Endv i- dere sigter genoptræningen på at forebygge sygehusindlægge lse. Målgruppen  for  tilbudet  vil  typisk  være  ældre  borgere,  der  efter  sygdom, som  ikke  er  behandlet  i  sygehusregi,  er  midlertidig  svækket  –  eksempelvis på  grund  af  længere  tids  sengeleje  som  følge  af  en  influenza  eller  efter  et fald. Der er ikke i serviceloven krav om, at den kommunale myndighed udarbej- der en genoptræningsplan. Den kommunale myndighed træffer på baggrund af den individuelle konkrete vurdering af borgerens træningsbehov en afgø- relse  om,  hvilken  form  for  genoptræning  der  skal  iværksættes.  Afgørelsen skal  meddeles  ansøgeren  skriftligt  og  skal  være  ledsaget  af  en  skriftlig  be- grundelse. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] chs J.nr. 601-31
2 Den kommunale myndighed skal, når den træffer afgørelse, tage afsæt i se r- vicelovens krav om, at formålet med hjælpen er at yde en helhedsorient eret indsats med tilbud afpasset efter den enkelte borgers særlige behov. Det  følger  således  af  servicelovens  bestemmelser, at den  kommunale  my n- dighed i forbindelse  med afgørelsen skal forholde sig konkret til, hvad for- målet  med  træningsindsatsen  er,  samt  hvad  omfanget  og  in dholdet  af  træ- ningsindsatsen mere konkret skal være. Eva Kjer Hansen /Anders Lynge Madsen