Folketingets Socialudvalg Dato: 27. april 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  13.  april  2005 følger hermed –  i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 147 ad L 38. Spørgsmål nr.  147: ”Kan ministeren - i forlængelse af spørgsmål 144 og 145  - garantere, at tun- ge enkeltsager ikke vil kunne aflæses direkte i de kommunale budgetter eller på skat teprocenten?” Svar: Kommunalreformen  indebærer,  at  kommunerne  bliver  langt  større  og  mere bæredygtige, end de er i dag. For det første vil de mindste kommuner efter 1. januar 2007 være på mindst  20.000 indbyggere bortset fra de få ko mmuner, hvor  der  er  indgået  forpligtende  samarbejder  med  en  større  komm une.  Det gennemsnitlige indbyggertal i kommunerne vil vokse fra 20.000 indbyggere før kommunalreformen til 55.000 efter. For det andet vil kommunerne være mere økonomisk bæredygtige, idet am- ternes  bloktilskud  overføres  til  de  nye  kommuner.  I  aftalen  om  strukturre- formen fremgår det,  at  ændringer i  opgavefordelingen vil blive gennemført ud  fra  princippet  om,  at  reformen  er  udgiftsneutral  og  pengene  følger  med opgaven. Derved sikres, at de myndigheder, der få r ansvaret for nye opgaver kompenseres herfor af de myndigheder, der afgiver opgaverne jf. de almin- delige   principper   i   Vejledning   om   Det   Udvidede   Totalbalance   Princip (DUT). Kommunerne vil således  under é t blive kompenseret for de udgifter, som  amterne  hidtil  har  haft  som  følge  af  grundtakstfinansieringen,  og  som kommunerne fremover skal finansiere fuldt ud. Samtidig med at kommunerne bliver større og mere økonomisk robuste gen- nemføres der, som led i kommunalreformen, en reform af tilskuds- og udlig- ningssystemet, som skal medvirke til at udjævne de afledte ændringer i byr- defordelingen mest  muligt. Både størrelsen af de fremtidige kommuner, t y- pen af kommuner, der sammenlægges, og den nøjagtige opgavefordeling har Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] BBE/ J.nr. 601-31
2 imidlertid  betydning  for  udligningen.  Disse  er  først  endelig  på  plads  i  juni 2005.  Der  fremsættes  således  et  forslag  til  en  reform  af  tilskuds -  og  udlig- ningssystemet i folketingssamlingen 05/06. I udformningen af finansieringssystemet tages der desuden på socialområdet højde for de særligt udgiftstunge enkeltsager. Der indføres således en statslig refusionsordning   som   omfatter   alle   tilbud   på   socialområdet     -   fra   ikke- specialiseret til de mest  specialiserede tilbud. Ordningen finansieres solida- risk af kommunerne ved løbende reguleringer af bloktilskuddet. Refusionsordningen, der indføres gradvist fra 2007, indebærer fuldt indfaset, at staten i sager, hvor udgifterne til hjælp og støtte for en person under 67 år samlet udgør en årlig udgift på 800.000 kr. eller mere, refunderer 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb. For den del af udgiften, der overstiger 1,5 mio. kr. årligt, refunderer staten 50 pct. af udgifterne.  I begyndelsen vil refusionsordningen indtræde ved 400.000 kr. Den statslige refusionsordning tilpasses i lyset af tilskuds- og udligningssy- stemet. Ovenstående  punkter vil samlet medvirke til, at den enkelte kommunes bud- get  og  skatteprocent  vil  være langt  mindre følsom  overfor  udgiftstunge  en- keltsager, og jeg anser det for temmelig usandsynligt, at man vil kunne aflæ- se tunge enkeltsager i de enkelte kommuners budgetter og på skatteproce n- ten efter kommunalreformen, men nogen garanti kan jeg ikke give. Eva Kjer Hansen /Aksel Meyer