Folketingets Socialudvalg
Dato: 28. april 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 12. april 2005
følger hermed i 5 eksemplarer socialministerens svar på spørgsmål
nr. 153 ad L 38
Spørgsmål nr. 153:
Ministeren bedes oplyse, om fysioterapi som optræning efter lovforslagets
§§ 85 og 86, der må anses for at være vederlagsfri, forudsættes udført af
kommunens egne fysioterapeuter, eller om det er hensigten at søge fysiote-
rapi efter forpligtelsen i §§ 85 og 86 udført efter de allerede kendte regler om
vederlagsfri fysioterapi, som fremover vil få hjemmel i sundhedslov en, idet
målgruppen for fysioterapi efter §§ 85 og 86 synes delvis sammenfaldende
med målgruppen for den allerede eksisterende vederlagsfri fysioterapi efter
sundhedsloven?
Svar:
Idet der henvises til svaret på spørgsmål 110, er forslagets §§ 85 og 86 - med
visse redaktionelle ændringer en videreførelse af de gældende bestemmel-
ser i henholdsvis servicelovens § 73 og § 73a.
Efter de gældende regler er der ikke krav om, at kommunen selv udfører
opgaverne på træningsområdet. Lovforslaget ændrer ikke på dette forhold.
Kommunerne kan også fremover vælge at udføre opgaverne ved hjælp af
kommunalt ansatte såvel som efter aftale med privatpraktiserende fysioter a-
peuter, lige som der kan være tale om andre kvalificerede leverandører.
Der vil, som efter den gældende servicelov, ikke kunne opkræves betaling af
borgeren for kommunale ydelser, herunder fysioterapi, i medfør af lovforsla-
get §§ 85 og 86.
Eva Kjer Hansen
/Aksel Meyer
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
FRS/ J.nr. 601-31