Folketingets Socialudvalg
Dato: 29. april 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 15. april 2005
følger hermed i 5 eksemplarer socialministerens svar på spørg smål
nr. 163 ad L 38.
Spørgsmål nr. 163:
Ministeren bedes oplyse om overgangsreglerne ved bevilling af bil efter
servicelovens § 114, idet ansøgninger der påbegyndes i kommunerne i per i-
oden op til den 1. januar 2007 ikke kan påregnes at blive færdigbehandlet
tids nok til en amtslig beslutning, idet amterne i mange tilfælde vil være
blevet nedlagt, mens sagen behandles i kommunen. Spørgsmålet skal ses
med baggrund i, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 9 måneder for
nybevillinger og 8,4 måneder for genbevillinger, og spørgsmålet vil derfor
have betydning for op mod 50% af de ca. 3.600 ansøgninger, der behandles i
løbet af et år.
Svar:
Loven træder efter forslaget i kraft den 1. januar 2007.
Det vil herefter være kommunen, der fra og med den 1. januar 2007 træffer
afgørelse om støtte til bil. Kommunen færdigbehandler således en sag, der er
rejst inden den 1. januar 2007. Hvis en sag er sendt med indstilling til amts-
lig afgørelse inden udgangen af 2006, og den ikke er afgjort af amtet, vil
sagen skulle returneres til kommunal afgørelse.
Efter gældende regler i servicelovens § 99, stk. 4, træffer amtskommunen
afgørelse om støtte til bil efter indstilling fra kommunen. Afgørelser om
henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån træffes dog af komm u-
nen. Kommunen varetager de administrative opgaver i forbindelse med afgø-
relse efter bestemmelsen om støtte til bil.
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
KPU/ J.nr. 601-31