Folketingets Socialudvalg
Dato: 4. maj 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 19. april 2005
følger hermed i 5 eksemplarer socialministerens svar på spørgsmål
nr. 199 ad L 38.
Spørgsmål nr. 199:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. april 2005 fra Dansk
Epilepsiforening.
Svar:
Dansk Epilepsiforening fremkommer i deres henvendelse med nogle syns-
punkter om rådgivning på epilepsiområdet ved overgangen til VISO (den
statslige Videns- og Specialrådgivningsorgan isation). De mener, at der vil
være risiko for, at tilbuddet om børneskolen på Epilepsihospitalet i Dian a-
lund vil sande til, hvis skolen fortsat skal takstfinansieres. Desuden mener
de, at den sociale rådgivningsfunktion i Dianalund fortsat bør være en int e-
greret del af det samlede behandlingstilbud på Epilepsihospitalet. Foreningen
forventer, at Videnscenter om Epilepsi fortsætter uændret, hvad angår u d-
sendelse af nyhedsbreve, kurser, netværksopbygning mm.
Med kommunalreformen ændres der ikke indholdsmæssigt i de rettigheder,
borgeren allerede har i dag. Kommunerne har pligt til at give borgeren et
tilbud, der modsvarer borgerens behov. Hvis kommunen ikke kan leve op til
at levere det tilbud, borgeren har krav på, kan der rejses en klage - eller til-
synssag.
Udviklingen efter kommunalreformen vil blive fulgt af et regionalt udvik-
lingsråd, der skal udarbejde årlige redegørelser dels til undervisningsministe-
ren, dels til socialministeren. Disse redegørelser skal indgå i minister iernes
vurderinger af, om kommunerne lever op til deres myndighedsansvar.
Foreningens bekymring for, om kommunerne vil undgå at betale, hvis de r er
en fortsat takstfinansiering for børneskolen, deler jeg ikke i lyset af, at der
bliver tale om større og dermed mere økonomisk bæredygtige kommuner.
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
EHO/ J.nr. 601-31