Folketingets Socialudvalg Dato: 17. marts 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af den 3. marts 2005 følger hermed - i 5 eksemplarer - socialministerens svar på spørgsmål nr. 2 ad L 38 Spørgsmål nr. 2 ad L 38: ”Ministeren bedes sende udvalget en række konkrete eksempler på, hvordan forholdet mellem de kommunale ansvarsområder og den overordnede regionale planlægning vil tage sig ud med den nye struktur, som er indeholdt i lovforslaget.” Svar: De overordnede regionale planlægningsopgaver i forhold til de kommunale ansvarsområder  – dvs. kommunernes myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar – fremgår næ rmere af § 6 i forslaget til lov om social service samt bemærkningerne hertil. Bestemmelsen omhandler udarbejdelsen af rammeaftaler mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Som eksempler på relationen mellem kommuner og region i forbinde lse med udarbejdelse, implementering og opfølgning på rammeaftalen kan følgende nævnes: - Som   grundlag   for   rammeaftalen   udarbejder   hver   kommune   en redegørelse   til   regionen   om   det   forventede   behov   for   pladser   i regionale tilbud, såvel kvalitativt som kvantitat ivt. - Regionen  drøfter  herefter  med  kommunerne  indholdet  i  de  årlige redegørelser.   På   baggrund   heraf   skal regionen   tage   stilling   til omfang  og  sammensætning  af  de  regionale  tilbud  samt  tilpasse  de eksisterende regionale tilbud til ønskerne. - Regionen   udarbejder   forslag   til   rammeaftale,   som   drøftes   med kommunerne i regionen under ét . - Rammeaftalen skal have en tidshorisont på i alt 4 år. Regionsrådet skal, i forbindelse med forhandlingerne om rammeaftalen på grundlag af de kommunale indberetninger, komme med et samlet udspil for hele regionen til dækning af kommunernes behov for regionalt drevne tilbud. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] JET,JHK/ J.nr. 601-31
2 Rammerne for regionsrådets udviklingsansvar skal fastlægges i de årlige rammeaftaler. Det skal fremgå af rammeaftalen, i hvilket omfang regionen skal sørge for en løbende faglig udvikling af indholdet i de regionalt drevne tilbud svarende til udviklingen i behovene. Det gælder såvel i fo rhold til udviklingen i behovene hos allerede optagne borgere som i forhold til evt. helt nye typer af behov, der fordrer udvikling af nye behandlingstilbud. Regionsrådet er forpligtet til at sørge for, at regionens tilbud anvendes i overensstemmelse med rammeaftalen. Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet kan afvise optagelse i et konkret tilbud, hvor der ikke er en rimelig match mellem borgerens behov og tilbuddets indhold. Opgaverne er et led i regionsrådets leverandørpligt. Der er således ikke tale om, at regionsrådet har del i visitation sansvaret for borgeren, idet dette ansvar alene påhviler kommunalbestyrelsen. Rammerne for regionsrådets afvisning af optagelse i konkrete situationer samt håndtering af eve ntuelle ventelistesituationer på enkelte institutioner drøftes med kommunalbestyrelserne og skal indgå i rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Eksempel: Døgninstitution til handicappede børn Kommunerne anfører i deres årlige redegørelser til regionen, dels hvordan de forventer det vil gå med de nuværende pladser, som kommunen anvender på de regionale tilbud til handicappede børn (forventede hjemtagelser, ændringer i indhold o.l., jf. de handlingsplaner, der ligger i hver enkelt sag), dels forventet yderligere træk på de regionale tilbud med angivelse af antal pladser og overordnet beskrivelse af indsatser/specialiseringsgrad m.v. (aldersangivelser, handicaptype, skolegang mv.). Kommunerne angiver samtidig, såfremt de forudser, at der vil kunne ske ændringer i behovsprofiler, fx pga. en begyndende udvikling i retning af flere børn med kombinerede handicap. Regionen udarbejder på baggrund af samtl ige kommuners redegørelser, evt. efter drøftelser med kommunerne herom, et forslag til samlet rammeaftale med angivelse af det samlede antal pladser fordelt på eksisterende instituti oner samt evt. nye tilbud, incl. ændringer i eksisterende tilbud såvel kva litativt som kvantitativt, således at rammeaftalen modsvarer kommunernes beslutninger om behov for ønskede indsatser. Regionen angiver herudover, hvorvidt der satses på køb af pladser i andre regioner eller via private leverandører, som regionen har aftale med. Regionen angiver et bud på, hvordan/hvilke institutioner der vil skulle satse på at modtage evt. helt nye behovsprofiler, og som dermed skal stå for udvikling af relevante indsatser (evt. i samarbejde med VISO). Endelig angiver regionen, at den mener, at det vil være nødvendigt med x antal beredskabspladser ved navngivne
3 institutioner til løsning af ventelister som følge af akut opståede behov, herunder samarbejdsaftaler med andre regioner om assistance ved akut opståede behov. I rammeaftalen indgå r tillige forslag til takststrukturen ved de enkelte tilbud (takstfastsættelse differentieret i forhold til tyngden af behandlingsindsatsen). Kommunerne visiterer til de enkelte tilbud. Hvis den enkelte kommune kan se, at dens behov ændrer sig væsentligt i forhold til det, den har meldt til regionen i den årlige redegørelse, kan rammeaftalen tages op i løbet af året. Regionen er forpligtet til at sørge for, at regionale tilbud anvendes i overensstemmelse med rammeaftalen. Såfremt en kom mune visiterer et handicappet barn til en institution for handicappede voksne, som ikke er indrettet på at modtage børn, kan regionen sål edes afvise optagelse i et konkret tilbud, og henvise kommunen til det rigtige tilbud. Med den foreslåede procedure til fastlæggelse af b ehovet er der skabt et godt planlægningsgrundlag for både kommuner og region, ligesom der er åbenhed og gennemsigtighed om, hvordan den enkelte kommune lever op til sit forsyningsansvar for dens borgere. Denne synlighed vil udgøre et afgørende grundlag for fx handicaprådenes virksomhed. Dette  er en klar forbedring i forhold til det nuværende system, hvor samarbejdet mellem amt og kommuner er betydeligt mindre struktureret og synligt. Eva Kjer Hansen /Anders Lynge Madsen