Folketingets Socialudvalg Dato: 9. maj 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26-05-2005 føl- ger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 200 ad L 38. Spørgsmål nr.  200: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. april 2005 fra Netværk Socialpsykiatri, jf. L 38 - Bilag 26” Svar: Socialministeriet  har  forstået  spørgsmålet  såle   des,  at  Socialudvalget  ønsker Socialministeriets  kommentarer til  de fem  spørgsmål ,  som  det  Fagligt  Net- værk har stillet til Socialudvalget. Ad: 1: ”Hvordan tages der højde for de socialpsykiatriske tilbud efter struk- turreformen?” Socialministeriet  kan  oplyse,  at  i  det  fremsatte  forslag  til  Lov  om  Social Service  fastholdes  niveauet  for  de  socialpsykiatriske  tilbud.  Ansvaret  for tilbuddene overgår til komm unerne. Det drejer sig om hjælp til personer med betydelig eller varig nedsat psykisk funktionsevne, der skal tilbydes person- lig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. jf. §§ 83-87, eller behandling efter §§ 101 og 102, eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104. Ad 2: ”Hvilke tilbud organiseres i regionerne, og hvilke organiseres i kom- munerne? ” Regionerne overtager som udgangspunkt driften af alle de nuværende amts- lige institutioner i regionen, herunder sikrede afdelinger for unge kriminelle.. Institutioner  for  børn  og  unge  med  sociale  og  adfærdsmæssige  problemer overtages af beliggenhedskommunen, bortset fra institutioner, hvis målgru p- pe er børn og unge med psykiatriske lidelser, og hvor behandlingen på inst i- Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] GMC/ J.nr. 601-31

2 tutionen  indeholder  en  væsentlig  psykiatrisk  indsats  med  sammenhæng  til det øvrige psykiatriske system. Disse institutioner placeret i regionerne. Ifølge  lovforslaget  får  en  beliggenhedskommune  imidlertid  mulighed  for allerede fra 1. januar 2007 at overtage amtskommunale/regionale tilbud. Ad 3: ”Hvorledes kan den fremtidige struktur, herunder samarbejdet mellem forskellige  myndighedsniveauer  og  forskellige  faglige  perspektiver,  tænkes udformet,  så  brugerne/borgerne  har  medindflydelse  på  de  forskellige  se   r- viceydelser?” Fremover bliver der kun ét myndighedsniveau i forhold til borgeren, nemlig kommunen. Ifølge lovforslaget skal kommunalbestyrelsen sørge for, at bru- gerne får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinier for bru- gerindflydelsen. Ad  4:  ”Hvordan  kan  værdigrundlaget  være  med  til  at  bygge  bro  mellem socialpsykiatrien  og  behandlingspsykiatrien,  så  det  gavner  mennesker  med sindslidelser?” Som led i aftalen om  Finansloven for 2001 blev der iværksat et udvalgsar- bejde med henblik på udarbejdelsen af  oplæg til et bedre samspil mellem på psykiatriområdet. Udvalgsarbejdet resulterede bl.a. i ”Det fælles værdigrundlag  (Socialministeriet  og   Indenrigs  –  og  Sundhedsministeriet, marts 2005)”, som omfatter tre værdier: Respekt, Faglighed og Ansvar. Værdierne  har  til  formål  at  skabe  bedre  samme nhæng  i  indsatsen  for  de sindslidende,  som  har  behov  for  både  behandling  o g  social  indsats.  De  sy- stemer, der er til for at  hjælpe, skal  være helhedsorienterede, koordinerede, tilstrækkelige, gennemskuelige og respektfulde. Jeg  finder  det  vigtigt,  at der  nu  er formuleret  et  fælles  værdigrundlag,  som dækker social- og behandlingspsykiatrien. Værdier er med til at fremme en bestemt og ønsket adfærd. Ved at have formuleret et fælles værdigrundlag, er det mit håb , at aktører indenfor områderne vil gøre værdier ne levende og handle ud fra samme forståelse om respekt, faglighed og ansvar. Det gælder de ansatte i de to sektorer, som skal samarbejde på tværs og forstå hinandens sprog,  kulturer  og  værdier.  Det  gælder  indenfor  den  enkelte  sektor,  hvor faggrupper  med  forskellige  kompetencer  og  kulturer  arbejder  tværfagligt. Det  gælder  de  berørte  mennesker  med  sindslidelser,  og  de  pårørende  med deres oplevelser af, erfaringer med, og forventninger til indsatsen.   Ad  5:  ”Hvordan  kan  integration  på  arbejdsmarkedet  indgå     som  væsentlig del i forhold til den nye struktur, så differentierede udviklingsmuligheder for mennesker med sindslidelser betones?”

3 Med den nye struktur vil alle, der har ledighed som problem, også de, der har problemer  udover  ledighed,  få  hjælp  fra  de  n ye  jobcentre.  Derved  vil  den bedste arbejdsmarkedsmæssige ekspertise også blive til rådighed i forhold til mennesker med sindslidelser. Samtidig er den tilbudsvifte, som findes i lov om aktiv beskæftigelsesindsats også til rådighed i forhold til sindsliden  de. For alle målgrupper skal der senest hver tredje måned foretages en vurd  ering af  den lediges beskæftigelsespotentiale, det gælder også i perioder, hvor de pågældende  f.eks. får tilbud efter lov om social service. Derved sikres , at der løbende  er  fokus  på  beskæftigelsesindsatsen  samtidig  med  anden  in dsats, f.eks. behandlingstilbud.   Eva Kjer Hansen /Aksel Meyer