Folketingets Socialudvalg
Dato: 9. maj 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26-05-2005 føl-
ger hermed i 5 eksemplarer socialministerens svar på spørgsmål nr.
201 ad L 38.
Spørgsmål nr. 201:
Kan ministeren bekræfte, at socialt udsatte personer, ifølge såvel den eks i-
sterende som den nye lovgivning, har ret til ophold på et forsorgshjem ved
fremmøde, herunder at de nye kommuner ikke kan nægte en person ophold,
men er forpligtet til at betale for tilbud?
Svar:
Efter servicelovens § 94, stk. 2, kan optagelse i boformer for hjemløse ske
ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Den-
ne adgang til selv at møde op og anmode om at blive optaget i boformen
videreføres uændret, jf. forslagets § 110, stk. 2.
Efter de gældende regler er det lederen af boformen, der træffer afgørelse om
optagelse. Dette ændres ikke i forbindelse med kommunalreformen.
Hvis en kommunalbestyrelse efter lovforslagets § 186 beslutter at benytte sig
af adgangen til at overtage et botilbud for hjemløse, som er beliggende i
kommunen, kan kommunalbestyrelsen ikke ændre på hverken selvmøde r-
princippet eller lederens adgang til at træffe beslutning om optagelse.
Efter kommunalreformen er kommunerne forpligtet til at betale for deres
egne borgeres ophold på forsorgshjem mv. med adgang til 50 % statsrefus i-
on af en del af udgifterne.
Det vil være den tidligere eller oprindelige opholdskommune, der skal betale
for opholdet, dvs. den kommune, der fx udbetaler kontanthjælp eller førtids-
pension.
Eva Kjer Hansen
/Aksel Meyer
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
JAP + LEH/ J.nr. 601-31