Folketingets Socialudvalg Dato: 19. maj 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  26.  april  2005 følger hermed  –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 202 –  209 af L 38. Spørgsmål 202 ”Ministeren  bedes sende  udvalget  en  sammenlignelig  oversigt  over  antallet af sociale nævn i henholdsvis den eksisterende og den nye struktur.” Svar: I  den  eksisterende  struktur  er  der  nedsat  et  socialt  nævn  i  hvert  amt,  som sekretariatsbetjenes  af  statsamtet.  Herudover  eksisterer  der  et  socialt  nævn for Bornholms Regionskommune, som også sekretariatsbetjenes af statsa m- tet samt  et  socialt  nævn  for  Københavns  og  Freder iksberg  kommuner,  som sekretariatsbetjenes af Den Sociale Sikringsstyrelse. I den nye struktur nedsættes der et eller flere sociale nævn i hver region, som sekretariatsbetjenes af statsforvaltningen. Der er endnu ikke taget stilling til den  nøjagtige  ford eling  af  opgaver  og  arbejdspladser  imellem  statsforvalt- ningernes hovedkontorer og filialkontorer. Dette vil ske ud fra en afvejning af hensynet til borgerbetjening og muligheden for at sikre en rimelig arbejds- fordeling mellem de enkelte arbejdssteder. Indenrigs - og Sundhedsministeri- et  har  igangsat  et  planlægningsarbejde,  som  skal   forberede de  nye  statsfor- valtningers organisation. Spørgsmål 203 ”Ministeren bedes sende udvalget en oversigt over antallet af sager i de soc i- ale nævn.” Svar: Der  er  i  alt  i  hele  landet  behandlet  34.292  sager  i  de  sociale  nævn    i  2004. Heraf  er  i  alt  29.174  sager  behandlet  i  de  sociale  nævn  i   statsamterne  og 5.118 sager behandlet i  det sociale  nævn for København   s og  Frederiksberg Kommuner, som sekretariatsbetjenes af Den Sociale Sikringsstyrelse. Sagerne fordeler sig således mellem de enkelte statsamter: København 3.645 Frederiksborg 2.217 Roskilde 1.353 Vestsjælland 2.110 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] LSC/ J.nr. 601-31

2 Storstrøm 1.868 Bornholm 289 Fyn 3.466 Sønderjylland 1.310 Ribe 1.546 Vejle 2.213 Ringkjøbing 1468 Århus 3560 Viborg 1218 Nordjylland 2911 Den Sociale Sikringsstyrelse 5118 Spørgsmål 204 ”Ministeren bedes sende udvalget en oversigt over de forskellige sagsomr å- der, der behandles i de sociale nævn.” Svar: Det sociale nævn behandler sager, som efter   lov om retssikkerhed og admi- nistration på det sociale område kan påklages til de sociale nævn. Der er tale om sager efter, Lov om social pension, Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig fø   r- tidspension m.v., Lov om individuel boligstøt te, Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, Lov om aktiv socialpolitik, Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om social service, Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, Lov om delpension, Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre mv. Herudover behandler de sociale nævn sager, som kan påklages til de sociale nævn efter, Lov om offentlig sygesikring, Lov om en børnefamilieydelse, bortset fra sager om skattepligt efter kildeskattelovens § 1, Lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, Lov om repatriering, Lov om inddrivelse af underholdsbidrag, Lov om integration af udlændinge i Danmark, Lov om folkeskolen (afgørelser om søskendemoderation og fripla  d- ser), Lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse og Lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkr æ- ves eller inddrives af amtskommuner og kommuner.

3 I  forbindelse  med  kommunalreformen  oprettes  særlige  beskæftigelsesank e- nævn, som skal behandle alle klager over afgørelser om tilbud m.v. truffet af de to myndigheder i jobcenteret samt klager over afgørelser truffet af ko m- munen om ydelser efter lov om aktiv socialpolitik med undtagelse af kapitel 10  og  10  a,  lov  om  en  aktiv  beskæftigelsesindsats,  lov  om  dagpenge  ved sygdom eller fødsel, ydelser efter integrationsloven med undtagelse af hjælp efter §§ 35-39, lov om delpension samt tilkendelse og frakendelse af førtid s- pension og invaliditetsydelse efter kapitel 3 og §§ 42 og 44 i lov om social pension og §§ 13-15, 21, 24, 44 og 54, stk. 3 og 4, i lov om højeste, melle m- ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Der henvises he  r- om til beskæftigelsesministerens fo  rslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, L 22. Spørgsmål 205 ”Ministeren bedes sende udvalget en oversigt over den geografiske fordeling af  henholdsvis  borgerkontakt  på  adoptionsområdet  og  patientrådgivning  på psykiatriområdet.” Svar: Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst følgende: Der foreligger ikke nogen statistik om omfanget af borgerkontakten og pati- entrådgivningen, men på baggrund af oplysninger, som Indenrigs  - og Sund- hedsministeriet har modtaget fra statsamterne, kan følgende oplyses: Det vurderes, at der er behov for møde i statsamterne i ca. 75 % af statsa m- ternes sager vedrørende adoption  – dvs. ca. 1.100 møder årligt. Der skønnes også, at blive en betydelig borgerkontakt i de nye opgaver på adoption  som- rådet, som statsforvaltningerne overtager fra amtskommunerne. De psykiatriske patientklagenævn, som behandler klager over anvendelse af tvang i psykiatrien, sekretariatsbetjenes af statsamterne. Nævnets behandling af sager foregår på den psykiatriske a  fdeling, hvor patienten er eller har væ- ret  indlagt,  medmindre  afholdelse  af  mødet  på  afdelingen  skønnes  ikke  at være  hensigtsmæssig.    Patientrådgiveren  skal  så  vidt  muligt  være  til  stede ved klagens behandling i det psykiatriske patientklagenævn. Til belys  ning af aktiviteternes omfang kan oplyses, at der i 2004 blev truffet 1.416 afgørelser i   det   psykiatriske   patientklagenævn.   Kommunalreformen   indebærer   ikke ændringer i brugerkontakten på psykiatriområdet. Spørgsmål 206  : ”Ministeren bedes sende udvalget e n statistisk oversigt over antallet af sager i  statsamterne  hvor  borgeren  inddrages,  samt  antallet  af  borgere  der  møder frem i forbindelse med sager i statsamterne. For begge oversigters vedkom- mende  ønskes  endvidere  oplyst,  hvordan  de  fordeler  [sig]  med  he nsyn  til sagstyper.” Svar: Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst følgende:

4 Der  foreligger  ikke  nogen  statistik  om  borgerkontakten  i  statsamterne.  På baggrund af oplysninger modtaget fra Foreningen af Statsamtmænd om b  e- hov  for  borgernærhed  i  statsf  orvaltningernes  sagsbehandling  kan  følgende oplyses: Opløsning af ægteskab Der er og vil på ægteskabsområdet fortsat være et betydeligt behov for pe r- sonligt fremmøde i de sager, hvor parterne ønsker at møde til vilkårsforhan d- ling. Det vil i langt de fleste sager dreje sig om ét møde. Samværsområdet Der er på samværsområdet et stort behov for personligt fremmøde. Der vil i hovedparten  af  sagerne  være  tale  om,  at  parterne  skal  møde  1   -2  gange,  og derudover til rådgivning, konfliktmægling m.v. efter eget ønske . Forældremyndighedsområdet Der  er  på  forældremyndighedsområdet  kun  et  meget  begrænset  behov  for personligt fremmøde, og i så fald er der tale om ét møde. Bidragsområdet Sammenfatning:  Der  er  på  bidragsområdet intet  behov  for  personligt  fre  m- møde. Faderskabsområdet Der er på faderskabsområdet behov for personlig  t fremmøde i en del af s a- gerne. Udlændingeområdet På  udlændingeområdet  er  der  og  vil der  fortsat  være  krav  om  personli  gt fremmøde i alle sager. Navne- og værgemålssager I  navne-  og  værgemålsager  e   r  fremmødet  sporadisk.  Statsamtet  har  dog  en vis  udgående  funktion  ved  afholdelse  af  møder  hjemme  hos  personer,  der ønskes sat under værgemål. Fri proces, indfødsret mv. I  sager  om  fri  proces,  indfødsret,  inddrivelse  af  bidrag  og  udenlandske skilsmissedokumenter er der ikke behov for personligt fremmøde. Fremm ø- de er kun sjældent forekommende. Det Sociale Nævn Nævnssager afgøres altovervejende på skriftligt grundlag. I ganske få tilfæ l- de ønsker borgeren selv at møde op og fortælle om sin sag eller for at s øge vejledning. Dette vil  i givet  fald  kunne foregå skriftligt eller ved telefonisk kontakt. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan supplerende oplyse om statsamternes nuværende opgaver, at sager om fri proces, indfødsret, inddrivelse af bidrag

5 og  udenlandske  skilsmissedokumenter  ikke  vil  blive  tilført  statsforvaltni n- gerne. Supplerende kan ministeriet  oplyse,  at der i dag er betydelig borgerkontakt på sessionsområdet. Området planlægges overført til Forsvarsministeriet den 1. januar 2006. Det kommunale tilsyn varetages i dag af 5 statsamter. Det vurderes, at beho- vet for personligt fremmøde er meget lille. Spørgsmål 207 ”Ministeren  bedes  sende  udvalget  en  oversigt  over  det  tidsmæssige  tran   s- portforbrug i forbindelse med sagsbehandlingen i de nuværende stat  samter.” Svar: Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  har  oplyst,  at  den  altovervejende  del  af statsamternes  sagsbehandling  foregår  i  statsamternes  faste  kontorer  eller filialkontorer, som er bemandet med mellemrum. Statsamternes udefunktio- ner omfatter primært   sessionsområdet og området med det psykiatriske pat  i- entklagenævn. Der foreligger ikke oplysninger om det tidsmæssige transportforbrug vedr  ø- rende  sagsbehandlingen  i  de  nuværende  statsamter.  Forbruget  skønnes  på baggrund af ovenstående at være af begrænse t omfang. Spørgsmål 208 ” Ministeren  bedes  oplyse  baggrunden  for,  at  ikke  alle  regioner,  med  over- gangen til den nye struktur, får lov at oprette afdelingskontorer i forbindelse med den regionale statsforvaltning?” Svar: Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  har  oplyst,  at  aftalen  mellem  regeringen og  Dansk  Folkeparti  om  en  strukturreform  og  den  efterfølgende  aftalte  u d- møntningsplan fra september 2004 indebærer, at der eta   bleres følgende fem regionale statsforvaltninger: Region  Sjælland  i  Nykøbing  Falster  og     Roskilde  med  hovedsæde  i Nykøbing Falster Region Midtjylland i Ringkøbing og Århus med hovedsæde i Rin g- købing Region Hovedstaden i Storkøbenhavn og Bornholm med hoveds æ  de i Storkøbenhavn Region Nordjylland med hovedsæde i Aalborg Region Syddanmark i Aabenraa, Odense og Ribe med hovedsæde i Aabenraa Beslutningen   om   placeringen   af   statsforvaltningernes   hovedkontorer   og afdelingskontorer er sket på baggrund af overvejelser, hvori indgår hensynet til en faglig og økonomisk tilfredsstillende opgavevaretagels e. Beslutningen afspejler  en  samlet  afvejning,  hvori  bl.a.  indgår  hensyn  til  retssikkerhed, service og tilgængelighed for borgere.

6 Udmøntningsplanen betyder, at der ikke oprettes et særskilt afdelingskontor under  Statsforvaltning  Nordjylland.  Det  kan  imidlertid  oplyses,  at  Statsamt Nordjylland i dag har filialkontorer i henholdsvis Arden, Løgstør, Frederik  s- havn og Hjørring. Filialkontorerne er bemandet med én fuldmægtig (jurist)   – i Arden og Løgstør gennemsnitligt 1 dag om ugen, filialen i Frederikshavn 1  - 2  dage  om  ugen  og  filialen  i  Hjørring  2  dage  om  ugen.  På  filialkontorerne afholdes der efter nærmere aftale med borgerne møde om vilkårsforhandli n- ger, samværssager og forældremyndighedssager. En sådan form for filialb e- tjening  vil  også  kunne  tilrettelægges     indenfor  det  geografiske  område,  som den kommende Statsforvaltning Nordjylland vil dække. Spørgsmål 209 ”Ministeren  bedes  oplyse,  hvordan  ministeren  vil  sikre  rekrutteringen  og fastholdelsen af højt specialiserede jurister i de regionale statsforvaltnin ger i forbindelse med overgang til den nye struktur?” Svar: Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  har  oplyst,  at  udgangspunktet  for  kom- munalreformen  er,  at  medarbejderne  fra  de  afgivende  myndigheder,  som udgangspunkt  flytter  med  opgaverne  over  i  de  nye  forvaltninger.  De  afgi- vende myndigheder i forhold til statsforvaltningerne omfatter primært stat  s- amterne, som nedlægges i forbindelse med oprettelsen af statsforvaltninge  r- ne, jf.  L  70  Forslag  til  lov  om  regional  statsforvaltning.  Statsamterne  råder over  et  fagligt  velkvalificeret  personale,  herunder  velkvalificerede  jurister, og har generelt ikke problemer med at rekruttere og fastholde personale. Det gælder både for statsamterne i de tætbefolkede områder og for statsamterne i de tyndere befolkede dele af landet. De  nye  statsforvaltninger  er  samtidig  væsentligt  større  end  de  nuværende statsamter og vil således få gode muligheder for at skabe et stærkt og varieret fagligt  miljø.  Det  må  derfor  forventes,  at  de  nye  statslige  forvaltninger  vil blive  attraktive  arbejdspladser  både  for  medarbejdere,  som  overføres  fra statsamter og andre myndigheder, og for nye ansatte. Det skønnes på den baggrund muligt for statsforvaltningerne at rekruttere og fastholde medarbejderne på samme måde, som det sker i statsamterne. Eva Kjer Hansen /Aksel Meyer