Folketingets Socialudvalg
Dato: 13. april 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af den 16.
marts 2005 følger hermed - i 5 eksemplarer - socialministerens svar
på spørgsmål nr. 21 ad L 38
Spørgsmål nr. 21 ad L 38:
Ministeren bedes sende udvalget en udtømmende oversigt over nuværende
amtslige sociale institutioner og tilbud, der er organiseret på en måde, så der
kan tales om satellitinstitutioner, jf. bemærkningerne til lovforslagets §
186.
Svar:
Efter lovforslagets § 186 kan kommunalbestyrelsen beslutte, om kommunen
skal benytte sig af adgangen til at overtage et regionalt, socialt tilbud, som er
beliggende i kommunen.
Kommunalbestyrelsens konkrete beslutning om at overtage regionale, socia-
le tilbud skal ske i overensstemmelse med de vilkår, som lovforslaget kny tter
til en overtagelse.
Bestemmelsen i lovforslagets § 186 om kommunernes adgang til at overtage
regionale institutioner har til hensigt at fremme målsætningen om, at sociale
opgaver i højere grad løses i nærmiljøet og i tæt samspil med de øvrige
kommunale tilbud. Dette vil styrke mulighederne for lokalt at tilbyde sam-
menhængende og fleksible løsninger tilpasset den enkelte borgers behov.
Ifølge bemærkningerne til § 186 kan kommunalbestyrelsen ud over at
overtage et regionalt tilbud som helhed, der er beliggende i kommunen
også overtage såkaldte satellitinstitutioner, der er beliggende i k ommunen.
Det er en forudsætning, at den satellitinstitution, der overtages, kan fungere
som et selvstændigt tilbud i beliggenhedskommunen. Her ligger nærmere, at
kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen ikke kan overtage en satel-
litinstitution, hvis den udgør en del af et sammenhængende behandlingsfor-
løb fordelt på forskellige satellitinstitutioner, som ikke vil kunne opretholdes
ved en kommunal overtagelse af en enkelt af disse satellitinstitutioner.
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
jet, jhk/ J.nr. 601-31