Folketingets Socialudvalg
Dato: 13.maj 2005
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. april 2005
følger hermed i 5 eksemplarer socialministerens svar på spørgsmål
nr. 229 ad L 38.
Spørgsmål nr. 229:
Hvordan vil ministeren sikre, at der løbende er indsigt i den kassebehold-
ning en region har til rådighed til det sociale område?
Svar:
Spørgsmålet har været fore lagt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og de
oplyser følgende:
Ifølge de nuværende budget- og regnskabsregler for amter og kommuner,
skal der hvert kvartal udarbejdes likviditetsoversigter, som indberettes til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvordan regi onernes
likviditetsoversigter skal udformes. Udgangspunktet for disse overvejelser
forventes dog at blive udformningen af de nuværende likviditetsoversigter,
som kommuner og amter indberetter hvert kvartal til Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet.
De nærmere bestemmelser for likviditetsoversigter vil blive fastsat i reglerne
for regionernes budget- og regnskabssystem, der i henhold til § 25 i forslag
til Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner, Hovedstadens
Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusf ællesskab (L 65) fastsættes af in-
denrigs- og sundhedsministeren.
Eva Kjer Hansen
/Birgitte Olesen
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
BBE/ J.nr. 601-31