Folketingets Socialudvalg Dato: 9. maj 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af den 26. april 2005  følger  hermed  -  i  5  eksemplarer  -  socialministerens  svar  på spørgsmål nr.  243 ad L 38 Spørgsmål nr.  243: ”Ministeren bedes, i forlængelse af punkt 55 og 56 i høringsnotatet, oplyse, hvordan ministeren vil sikre, at sagsbehandlingstiden ikke forøges væsentligt i sager, hvor den besluttende kommune vil få brug for specialviden udefra? ” Svar: Jeg har i punkt 55 og 56 i høringsnotatet til forslag til lov om social service (L 38) beskrevet samspillet om viden, specialrådgivning og udredning  mel- lem kommuner, region og den nationale videns- og specialrådgivningsorg a- nisation (VISO). Etableringen af VISO indebærer, at der for første gang skabes et samlet nati- onalt overblik over specialviden og ekspertise vedrørende specialrådgivning og udredning på det sociale område. VISO er hovedsageligt en netværksorganisation, der har tilknyttet lokalt eller regionalt ansatte eksperter. En mindre central enhed i VISO skal sørge for at formidle kontakten mellem det landsdækkende netværk af eksperter og den enkelte kommune eller borger i forbindelse med konkrete problemstillinger. Samtidig  bliver  der  oprettet  en  landsdækkende  oversigt  over  sociale  tilbud (tilbudsportalen),  der  indeholder  en  grundig  beskrivelse  af  sociale  tilbuds indhold og kompetencer. Tilbudsportalen skal kunne være et væsentligt red- skab for den konkrete visitation, hvor borgerens behov og ønsker skal mat- ches i forhold til forskellige tilbuds indhold og muligheder. Tilbudsportalen bliver internet-baseret med fri adgang for alle. Denne  samling  og  tilgængeliggørelse  af  viden  og  ekspertise  vil  efter  min opfattelse væsentlig styrke en visiterende kommunes mulighed for hurtigt at få  direkte kontakt med netop den faglige viden og specialekspertise, som der måtte v ære brug for uden for kommunen til den konkrete sag. Det er min klare vurdering, at det ikke vil betyde længere sagsbehandlingstid i  forhold  til  i  dag,  hvor  den  besluttende  kommune  typisk  skal  inddrage  et andet myndighedsniveau i form af amtet for at få special rådgivning. Eva Kjer Hansen /Aksel Meyer Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] Jhk, jet J.nr. 601-31