Folketingets Socialudvalg Dato: 29. april 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs  brev  af  den  23.  marts 2005   følger   hermed   -   i   5   eksemplarer   –   socialministerens   svar   på spørgsmål nr. 60  – 67 ad L 38 Spørgsmål nr. 60 : ”Forsorgshjemmene er i dag landsdækkende, og brugergruppen kommer som bekendt  ikke  kun  fra  beliggenhedskommunen.  Der  er  derfor  relevante  be- kymringer   om,   hvorvidt   kommunalreformens   placering   af   bostederne   i kommunalt  ansvarsregi  kan  øge  risikoen  for,  at  den  enkelte  kommune  vil skærme egne grænser, så brugergru ppen mister mulighed for spontane eller planlagte  skift  mellem  bostederne.  Hvordan  vil  ministeren  sikre  at  denne målgruppe ikke mister valgmuligheder pga. reformen? ” Svar: Forsorgshjem og andre boformer for hjemløse vil – i overensstemmelse med hovedprincippet  i  kommunalreformen  på  det  sociale  område    -  overgå  fra amtskommunerne  til  regional  drift,  jf.  §§  5  og  194  i  forslagets  til  lov  om social service (L 38).   En beliggenhedskommune kan vælge at overtage et forsorgshjem, og overta- gelsen sker på det vilkår, at tilbuddet indgår i den årlige rammeaftale og at tilbuddet står til rådighed for øvrige k  ommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen, jf. lovforslagets § 186. Forsorgshjemmene og de  øvrige  boformer for hjemløse vil også  med  ko m- munalreformen være landsdækkende. Der ændres ikke på selvmøderprinci p- pet, dvs. at den hjemløse kan henvende sig direkte til et forsorgshjem, eller lederens kompetence til at træffe beslutning om optagelse, jf. lovforslagets § 110 . De gældende re gler, herunder statsrefusionen opretholdes. Brugerne vil således  også efter reformen  have de samme valgmuligheder som i dag mht. valg af boform. En kommune vil således  ikke kunne ”skærme” egne grænser. Vælger  en  kommune  at  overtage  et  botilbud  for  hjemløse  fra  regionen  har kom munen pligt til at opretholde boformens profil og ekspertise. Boformen Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] JAP, LEH/ J.nr. 601-31

2 vil efter en sådan over tagelse fortsat være et landsdækkende tilbud, som ikke kan  nedlægges  ligesom  pladsantal  og  indhold  ikke  kan  ændres  uden  at  det fremgår  af rammeaftalen.  Der  henvises i  den  forbindelse  til  lovforslagets § 186 og svaret på spørgsmål nr. 22 ad L 38. Det skal i denne forbindelse understreges, at det er en forudsætning for at få 50 % statsrefusion af en del af udgifterne, at lovgivningen er overholdt. Spørgsmål nr. 61 : ”Forsorgshjem  og  herberger  ligger  spredt  over  Danmarkskortet,  og  kun  få beliggenhedskommuner har en særinteresse i  at have et landsdækkende bo- sted til denne målgruppe med brugere fra andre kommuner beliggende i egen kommune. Ministeren bedes derfor oplyse baggrunden  for at disse bosteder gøres til kommunale ansvarsområder? ” Svar: Udgangspunktet  i  kommunalreformen  er,  at  de  nye  regioner  får et levera n- døransvar med hensyn til de opgaver, som amtskommunerne varetager i dag. Forsorgshjem  mv.  skal  således   drives  videre  i  regionalt  regi.  Kommunerne kan,  men er  ikke forpligtet til  at overtage driften af et  forsorgshjem, der er belig gende i kommunen. Målgruppen for forsorgshjem m.v. er personer, der ikke har nogen bolig eller som ikke trives i den bolig, de har. Som forholdene er i dag, er kommunerne ikke involveret hverken i ansvaret eller i finansieringen for borgere, der har ophold på et forsorg shjem. Et  af  hovedprincipperne  i  hele  reformen  er,  at  kommunerne  på  det  sociale område får det fulde  myndighedsansvar, forsyningsansvar og finansiering  s- ansvar. Ved entydigt at placere ansvaret og pligten til at betale i kommunen skabes der mulighed for at få udvirket en mere sammenhængende og fleks i- bel løsning på en  hjemløs borgers behov, herunder ikke mindst boligproble- met, som også i dag er et kommunalt ansvarsområde. Med  den  gældende  finansiering  for  forsorgshjemmene,  hvor  stat  og  amts- kommuner  finansierer  med  hver  50  pct.  af  udgiften,  har  kommunerne  et mindre stærkt incitament til at sikre at borgerne støttes til at komme fra for- sorgshjemmene og til eventuelle mere permanente boligsituationer eller an- dre  hjælpeforanstaltninger.  Dette  kan  bl.a.  resultere  i  de  såkaldte  tilsan d- ningsproblemer,  hvor  brugerne  opholde  sig  uhensigtsmæssigt  lang  tid  på forsorgshjem inden der formidles andre relevante tilbud. Fordelen ved den kommunale medfinansiering er derfor, at forsorgshjemme- ne ikke sander til, idet kommunerne vil have et stærkt incitament til at finde

3 andre  boformer,  når  dette  er  bedst  egnet  for  borgeren  og  vil  føre  til  mere permanente løsninger for den enkelte. Spørgsmål 62 : ”Mange brugere af forsorgshjem og herberger har en svag - eller ikke eksi- sterende - kontakt med egen betalingskommune, og jvf. lov om folkeregi- strering er det f.eks. bostedets beliggenhedskommune, der efter 3 mdr. skal sikre aktivering m.v. Ministeren bedes derfor oplyse, hvordan kommunalre- formen vil påvirke delingen i det kommunale ansvar over for denne må  l- gruppe økonomisk (betalingskommune / opholdskommune), juridisk og praktisk?” Svar: I dag har kommunerne ikke noget økonomisk incitament til at gøre en ind- sats, som gør det muligt for disse borgere at blive udsluset fra hjemløsebotil- buddet og blive i stand til at klare tilværelsen selv. Efter kommunalreformen skal kommunerne betale for deres egne borgeres ophold på forsorgshjem mv.  med adgang til 50 % statsrefusion af en del af udgifterne. Det vil være den tidligere eller oprindelige opholdskommune, der skal betale for opholdet, dvs. den kommune, der fx udbetaler kontanthjælp eller førtids- pension. Kan en tidligere opholdskommune ikke findes, vil udgiften til pladsen, som borgeren optager, i en periode blive indregnet i boformens takst, som om det var en tom plads, dvs. udgiften fordeles på alle de kommuner, der har borg e- re på boformen.  Søger en person, hvor en tidligere opholdskommune ikke kan findes, om kontanthjælp eller pension, skal ansøgningen som i dag ind- gives til den aktuelle opholdskommune,dvs.   forsorgshjemmets beliggen- hedskommune, der herefter også  bliver betalingskommune. Det skal bemærkes, at det forudsættes, at det ikke er boformerne, der skal beregne og opkræve betaling for borgeres ophold. Denne opgave skal udfø- res af regionen, der har driftsansvaret eller evt. af en beliggenhedskommune, der har ønsket at overtage boformen. Spørgsmål 63 : ”Samarbejdet med mange betalingskommuner opleves problematisk af flere forsorgshjem og herberger til trods for, at opholdet i høj grad er betalt af andre. Hvordan vil ministeren sikre, at betalingskommunerne ikke nedpriori- tere denne målgruppe, når kommunerne får hele det økonomiske ansvar?   ”

4 Svar: Spørgsmålet er forstået således,    at det drejer sig om fremtiden, idet der jo i dag ikke er noget økonomisk mellemværende med kommuner om udgiften for opholdet. Som nævnt i svaret på spørgsmål 62   ad L 38 forudsættes det, at den admini- stra tive opgave vedr. beregning og opkrævning af takster er en opgave som regionen har som driftsherre. Boformerne skal som i dag tage sig af det forsorgsmæssige. Samtidig fastholdes – som anført i svaret på spørgsmål 60 ad L 38   - selvmø- derprincippet og lederens ret til at træffe afgørelse om optagelse. Med  den  gældende  finansiering  for  forsorgshjemmene,  hvor  stat  og  amts- kommuner  finansierer  med  hver  50  pct.  af  udgiften,  har  kommunerne  et mindre stærkt incitament til at sikre at borgerne støttes til at komme fra for- sorgshjemmene og til eventuelle mere permanente boligsituationer eller an- dre  hjælpeforanstaltninger.  Dette  kan  bl.a.  resultere  i  de  såkaldte  tilsan d- ningsproblemer,  hvor  brugerne  opholde  sig  uhensigtsmæssigt  lang  tid  på forsorgshjem inden der formidles andre relevante tilbud. Fordelen ved den kommunale medfinansiering er derfor, at forsorgshjemme- ne ikke sander til, idet kommunerne vil have et stærkt incitament til at finde andre boformer, når dette er bedst egnet for borgeren og vil føre til mere permanente løsninger for den enkelte. Spørgsmål 64 : ”I perioden fra ca. 1995 og frem til 2005 har staten investeret kraftigt i ud- bygningen  af  tilbuddene  på  §  94 -området   med  det  formål  at  opkvalificere boformernes tilbud således, at den faglige rummelighed i forhold til brugerne er  blevet  væsentligt  forbedret.  Der  er  sket  en  faglige  specialisering  på  b o- formerne   ved   oprettelse   af   sygeafdelinger,  alternative   plejehjemspladser, skærmede  kvindepladser,  særlige  foranstaltninger  for  unge  m.v.  Derudover er  der  i  flere  tilfælde  med  tilskud  fra  forsøgsordningen  ”Skæve  boliger  til skæve  eksistenser”  opført  permanente  boliger  i  tæt  tilknytning  til  §  94  bo- formerne. Hvordan vil ministeren sikre, at denne positive udvikling kan fort- sætte, og at der ikke sker en forringelse af mulighederne for fortsat udvikling og ikke sker en forringelse af kvaliteten i tilbuddene?” Svar: Det er korrekt, at der er sket et meget væsentligt kvalitativt løft af hele for- sorgshjemsområdet de seneste år. Dette kvalitetsløft skal selvfølelig fastho  l- des. Som  det  fremgår  af  reger ingsgrundlaget  ”Nye  Mål”  vil  regeringen  forsat prioritere indsatsen for de svageste grupper, herunder hjemløse, meget højt.

5 Regeringen stiler mod, at en væsentlig del af de årlige satspuljer på ca. 500 mio.  kr.  anvendes  til  disse  grupper.  Indsatsen  vil  bl.a.  blive  prioriteret  på grundlag af den årlige rapport fra Rådet for Socialt Udsatte. Spørgsmål 65 : ”Ministeren bedes oversende udvalget en oversigt over statens driftsudgifter og tilskud over puljemiddel m.v. til forsorgshjem og herberger for de sidste 5 år.  Diverse  pulj emidler  og  udslusningstøtte  bedes  udspecificeret  således ,  at det tydeligt fremgår, hvilke midler der kommer fra satspuljen, andre puljer, eller anden bevilling på Finansloven .” Svar: Med hensyn til bevillinger/puljer afsat via satspuljen, vil det være vanskeligt at udskille de eksakte midler, der er ydet til forsorgshjem og herberger. Ind- satsen over for hjemløse skal ses i sammenhæng, da fx botilbud med bostøt- te, skæve huse, støtte- og kontaktpersonordninger mv. er væsentlige led i at hjælpe  hjemløse  ud  af  deres  situation.  Herunder  er  udgifterne  for  årene 2000 - 2004 vist. 1.  Oversigt  over  bevillinger/puljer  direkte  målrettet  hjemløseområdet, der er afsat via satspuljen: 15.72.03 Møltrup optagelseshjem: Ved satspuljeforliget for 2000 blev der afsat 1,0 mio. kr. i årene 2000 -2003 til intensivering af efterværns- og efterforsorgsindsatsen for tidligere beboere på Møltup Optagelseshjem. Ved satspuljeforliget for 2001 blev tilskuddet på 1 mio. kr. til efterværn og efterforsorg for tidligere beboere på Møltru p Optagelseshjem permanentgjort fra og med 2004 . Ved satspuljeforliget for 2005 blev der i 2006 afsat 9 mio. kr. til renovering og udbygning af Møltrup Optagelseshjem. 15.75.09. Rammebeløb til de socialt mest udsatte grupper: Puljen  blev  oprettet  i  1999,  og  der  blev  specielt  afsat  midler  til  målrettet indsats på hjemløseområdet.   Der er  afsat 8,0 mio. kr. i år 2000  og 2001 og 13,0  mio.  kr.  i  2002.  Kontoen  blev  pr.  1.  januar  2003  sammenlagt  med 15.75.26.10. Pulje til socialt udsatte grupper. 15.75.13. Handleplan for hjemløse Ved  satspuljeforliget  for  2000  blev  der  afsat  midler  til  gennemførelsen  af handleplanen  for  hjemløse.  Der  blev  afsat  52,2  mio.  kr.  årligt  i  perioden 2000 - 2003  inkl.  Midlerne  er  anvendt  til  bl.a.  bostøtte,  akuttilbud,  tilbud  af

6 social-  og  sundhedsmæssig  karakter,  alternative  plejehjem  og  initiativer  i forsorgshjem. 15.51.11. Støtte til nye boligtyper til særligt udsatte grupper (Skæve huse) I  1999 blev der iværksat en forsøgsordning med etablering af nye og ander- ledes  boliger  til  særligt  udsatte  grupper.  Der  blev  afsat  10  mio.  kr.  årligt  i 2000 og 2001. Ordningen blev forlænget ved satspuljeforliget for 2001, hvor der blev afsat 10 mio. kr. yderligere i 2001 samt 10 mio. kr. i 2002 og 2003. Ordningen blev forlænget ved satspuljeforliget for 2004, idet der blev afsat 8,0 mio. kr. i hvert af årene 2004 -2007 inkl. Ved finanslovaftalen for 2005 blev kontoen forhøjet med 8,0 mio. kr. årligt i perioden 2005 -2008 inkl. med særligt  henblik  på  at  etablere  fleksible  og  handicapvenlige  boliger,  bol iger for par og forbedre muligheden for samvær med deres børn. 2. Oversigt over bevillinger/puljer målrettet indsats over for socialt u d- satte grupper, herunder hjemløse, der er afsat via satspuljen: 15.75.26.10. Pulje til socialt udsatte grupper Puljen  blev  oprettet  i  forbindelse  med  satspuljeforliget  for  2002.  Der  blev afsat  74,4  mio.  kr.  i  2002,  111,3  mio.  kr.  i  2003,  157,6  mio.  kr.  i  2004  og 163,6 mio. kr. i 2005. Kontoen blev forhøjet i forbindelse med satspuljefor- liget for 2003, idet der blev afsat 39,3 mio. kr. i 2003, 35,2 mio. kr. i hvert af årene 2004 og 2005 og 51,8 mio. kr. i 2006 . Midlerne  skal  benyttes  til  styrket  indsats  over  for  socialt  udsatte  grupper, dvs.  de  vanskeligst  stillede  hjemløse,  stof-  og  alkoholmisbrugere,  sindsli- dende, prostituerede m.fl. Midlerne er primært anvendt til etablering af botilbud med bostøtte, alterna- tive plejehjem, væresteder, støtte- og kontaktpersonordninger o.l., dvs. akti- viteter der i vidt omfang er målrettet hjemløse. Ved aftalen om satspuljen for 2004 blev der afsat 2 mio. kr. årligt fra 2004 - 2007 til tilskud til bostøtte som led i forlængelsen af forsøgsordningen med skæve huse til skæve eksistenser. 3. Finanslovsbevillinger 15.72.01. Generelle udgifter vedrørende forsorgshjem mv. Efter servicelovens § 131, stk. 2, ydes der statsrefusion på 50 % af amternes nettoudgifter  til  boformer  efter  lovens  §  94,  dvs.  herberger,  forsorgshjem, krisecentre mv. Af  statsregnskaberne  de  respektive  år  fremgår  udgifter  på  258,5  mio.  kr.  i 2000, 274,5 mio. kr. i 2001, 289,3 mio. kr. i 2002, 295,4 mio. kr. i 2003 og 309,3 mio. kr. i 2004.

7 15.72.03: Møltrup optagelseshjem På  de  årlige  finanslove  er  der  afsat  midler  til  drift  af  Møltrup  optagelse  s- hjem. I 2000 og 2001 er der afsat 4,7 mio. kr. og i 2002 - 2004 er der afsat 4,8 mio. kr. 15.72.06. Tilskud til Københavns Kommune vedrørende hjemløseområdet Københavns Kommunes tilskud vedrørende hjemløseområdet  har udgjort 20 mio. kr. å rligt. i 2000 og 2001 samt 10 mio. kr. årligt i 2002 og 2003. Spørgsmål nr. 66 : ”Vil ministeren være indstillet på  at ændre lovforslaget, så der bliver åbnet for  en  mere  glidende  decentralisering,  så  forsorgshjem  og  herberger  først senere gøres til et rent kommunalt anliggende, jf. den betænkelig ved en total overdragelse på en dato pga. en reform  som flere har udtrykt?” Svar: Udgangspunktet  for  så  vidt  angår forsorgshjem,  herberger  mv.  er,  at regi  o- nerne  overtager  driftsansvaret  for  de  tilbud,  amterne  driver  i  dag,  mens kommunerne  får  myndighedsansvaret,  finansieringsansvaret  mv.   Kommu- nerne kan, men er ikke forpligtet til at overtage de amtslige tilbud. I  dag  er  ansvaret  for  forsorgshjem,  herberger  mv.  entydigt  placeret  i  amts- kommunerne.  Det  betyder,  at  kommunerne  i  dag  kan  henvise  borgere,  der ikke har nogen bolig og  ofte også  har psykiske proble mer  og  misbrugspro- blemer, til disse boformer og helt undslå sig ansvaret, herunder det finansie l- le ansvar for borgerne. Med det nuværende finansieringssystem har kommunerne således ikke noget incitament til  at stille  tilbud  til  rådighed  for  personer,  der  opholder  sig  i  et forsorgshjem, herberg mv. Dette ændres der væsentligt på med kommunalr e- formen, hvor kommunerne skal betale for deres borgeres ophold. Fordelen ved den kommunale medfinansiering er, at kommunerne vil have et stærkt  incitament  til  at  finde  andre  boformer,  når  dette  er  bedst  egnet  for borgeren og vil føre til mere permanente løsninger for den enkelte. Dermed undgås  også  at  mange  forsorgshjem  sander  til  fordi  kommunen  mangler  et incitament til at sørge for andre hjælpeforanstaltninger til borgeren. På denne baggrund er der ikke grundlag for at stille ændringsforslag på dette område.

8 Spørgsmål 67 : ”Ministeren bedes oplyse om den ny tekst i lovforslagets § 141 giver bruger- ne samme retskrav som nuværende § 111, hvor borgere, der får hjælp e fter Ser viceloven, har ret til en handleplan, hvis de selv ønsker det? I forslag til ny § 141 hedder det i stk. 1 "... skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne ..." og senere "... tages hensyn til borgerens ønske om en handlingsplan samt karakteren og omfanget af indsatsen. "I stk. 4 står der: "Handlingsplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde  med  denne."  Kan ministeren derfor bekræfte, at denne nye  tekst  medfører  samme  retskrav  om  at  blive  personligt  inddraget  som nuværende lovgivning, og i bekræftende fald, hvorfor så nu en tekst der  for- trinsvis beskriver kommunen som aleneaktør?” Svar: Jeg kan bekræfte, at den nye formulering i bestemmelsen ikke indeholder en materiel ændring. Der er således udeluk kende tale om redaktionelle ændrin- ger. Eva Kjer Hansen /Aksel Meyer