Folketingets Socialudvalg Dato: 25. april 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs brev  af  den  6. april 2005  følger  hermed  -  i  5  eksemplarer  -  socialministerens  svar  på spørgsmål nr.  90 ad L 38. Spørgsmål nr.  90 ad L 38: ”Ministeren  bedes  oplyse,  hvorvidt  der  i  forbindelse  med  de  redaktionelle ændringer, der er foretaget i forbindelse med udformningen af lovforslaget, er  sket  ændringer  af  materiel  karakter?  Spørgsmålet  skal  ses  i  lyset  af  den ændring, der er afstedkommet i forlængelse af høringssvaret fra bl.a. Social- pædagogernes Landsforbund, jf. pkt. 83 i ministerens høringsnotat til L 38.” Svar: På det sociale om råde bliver kommunalreformen gennemført ved vedtagelse af en ny hovedlov (L 38 – forslag til lov om social service), som et alternativ til at gennemføre omfattende ændringer af den gældende lov om social ser- vice. Gennemførelsen  af  en  ny  hovedlov  på  socia lområdet   er  begrundet  i,  at kommunalreformens  samling  af  ansvaret  i  et  entydigt,  enstrenget  og  mere overskueligt  offentligt  system  bør  afspejle  sig  i  servicelovens  strukturelle opbygning, frem for  omfattende  ændringer af en lov, der teknisk er bygget op efter den hidtidige kommunale/amtskommunale struktur. For  yderligere  at  styrke  lovens  tilgængelighed  og  brugervenlige  opbygning er  der  med  L  38  sket  en  mere  hensigtsmæssig  samling  af  samhørende  be- stemmelser, ligesom der på baggrund  af Socialministeriets pr ojekt om rets- sikkerhed og formidling er gennemført en styrket og mere ensartet sprogbrug i lovforslaget. Der er ikke med denne styrkelse af lovens sproglige og strukturelle opbyg- ning ændret materielt eller indholdsmæssigt på lovens bestemme lser.   For så vidt angår   spørgsmålets henvisning til høringssvaret fra bl.a. Socia l- pædagogernes  Landsforbund,  jf.  pkt.  83  i  høringsnotat  til  L  38,  fandt  hø- ringssvarene, at en ændring i lovforslagets § 82 fra ”skal yde” til ”skal tilby- de” indeholdt en materiel ændring af bestemmelsen. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] Jhk, jet/ J.nr. 601-31
2 Det  var  ikke  hensigten  med  denne  sproglige  tilretning  af  bestemmelsen  at foretage nogen materiel ændring. Da høringssvarene afdækkede en vis usik- kerhed blev den nugældende formulering videreført. Ved hver af lovforslagets specielle bemærkninger er det anført, hvorvidt en ændring er redaktionel. Der er ikke ændret materielt eller indholdsmæssigt i nogen af de pågældende bestemmelser. Eva Kjer Hansen /Aksel Meyer