Folketingets Socialudvalg Dato: 25. april 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Socialudvalgs brev  af  den  6. april 2005  følger  hermed  -  i  5  eksemplarer  -  socialministerens  svar  på spørgsmål nr.  92 ad L 38 Spørgsmål nr.  92 ad L 38: ”Kan  ministeren  bekræfte,  at  der  i  lovforslagets  bemærkninger  optræder ændringer, i forhold til det oprindelige lovudkast, der har egentlig retskraft, og  i  bekræftende  fald  bedes  ministeren  oplyse,  om  dette  er  i  overensstem- melse med kravet om god lovkvalitet. I givet fald bedes ministeren yde tek- nisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at sådanne ændringer skrives ind i den egentlige lovtekst.” Svar: Som følge af høringsprocessen vedrørende udkastet til lov om social service om kommunalreformen er der med henblik på at imødekomme flere høring s- svar  foretaget  en  række  ændringer,  som  indgår i  forslaget til  lov  om  social service (L 38). Disse ændringer omfatter dels ændringer/tilføjelser til lovtek- sten og tilhørende bemærkninger og dels præciseringer af bemærkningerne, hvor selv lovteksten i forvejen har været dækkende. Udarbejdelsen af ændringerne, som følge af høringssvarene og  i forhold til det oprindelige lovudkast, er sket i overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, således at der er lagt vægt på at sikre en klar og dækkende  lovtekst,  hvor  bemærkningerne  alene uddyber  og  præciserer,  det som lovteksten dækker. Da lovteksten således allerede indeholder hvad den skal,  er  forudsætningerne  for  et  ændringsforslag  af  den  nævnte  art  ikke  til stede. Eva Kjer Hansen /Aksel Meyer Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] Jhk, jet/ J.nr. 601-31