Besvarelse af spørgsmål 21 (L 47  – Forslag til lov om erhvervsfrem- me) stillet af Erhvervsudvalget den 5. april 2005. Spørgsmål  21: Ministeren bedes udarbejde et ændringsforslag til lovforslaget, der sikrer, at  kommunerne  er  forpligtede  til  at  koordinere  aktiviteter  med  hinanden og  med  Vækst  forum  samt  alene  kan  gennemføre  initiativer,  der  enten kan  rummes  inden  for  den  regionale  udviklingsplan  og  erhvervsudvik- lingsstrategi eller, som klart ikke er i konflikt hermed. Ændringsforslaget skal endvidere sikre, at alle ministerier, der gennemfø- rer initiativer med regionalpolitisk effekt, skal koordinere deres aktivite- ter  gennem  Danmarks  Vækstråd.  Således  bør  alle  relevante  ministerier være associerede medlemmer af rådet. Svar: Et  forslag  om  at  forpligte  kommunerne  til  at  koordinere  aktiviteter  med hinanden og med det regionale vækstforum samt at begrænse kommuner- nes  mulighed  for  at  gennemføre  erhvervsudviklingsinitiativer  kan  ikke forvente  regeringens  støtte.  Regeringen  ønsker  således   ikke  at  begrænse kommunernes råderum  efter kommunalfuldmagtsreglerne og dermed de- res mulighed for at prioritere erhvervsudviklingsaktiviteter. For så vidt angår en tværministeriel koordinering, er jeg enig i at styrke indsatsen. Det er baggrunden for, at regeringen nu har nedsat et regional- politisk ministerudvalg, der har til opgave at koordinere de statslige regi- onalpolitiske aktiviteter. Økonomi- og erhvervsministeren er formand for udvalget.  Herudover  deltager  finansministeren,  undervisningsministeren, ministeren  for  videnskab  og  teknologisk  udvikling,  fødevareministeren, miljøministeren samt indenrigs - og sundhedsministeren. Jeg  finder  derfor  ikke,  at  der  er  behov  for,  at  ministerierne  koordinerer deres  aktiviteter  gennem  Danmarks  Vækstråd.  I  forvejen  gælder  det,  at Danmarks  Vækstråd  har  til  opgave  at  udtale  sig  om  statslige  initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling. I det omfang, der skal udfærdiges ændringsforslag til loven, kunne det se således ud: ØKONOMI- OG ERHVERVSMI- NISTEREN 14. april 2005 Ø KONOMI- OG ERHVERVSMI- NISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.   33 92 33 50 Fax  33 12 37 78 [email protected] www.oem.dk
2/3 Til § 13 1) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker: "Stk. 3. Aktiviteterne skal inden igangsættelse koordineres med de ø    v- rige kommuner i regionen og det regionale vækstforum. Stk.  4. Aktiviteterne  skal  holde  sig  inden  for  den  regionale  udvi    k- lingsplan  eller  erhvervsudviklingsstrategi  eller  klart  ikke  være  i  konflikt hermed." [Koordination af kommunernes aktiviteter] B e m æ r k n i n g e r : Til nr. 1 "Stk.  3  sikrer,  at  kommunerne  forpligtes  til  at  koordinere  aktiviteter med hinanden og med det regionale vækstforum Stk.  4  fastslår,  at  kommunerne  alene  kan  gennemføre  initiativer,  der enten kan rummes inden for den regionale udviklingsplan og erhvervsud- viklingsstrategi eller, som klart ikke er i konflikt hermed." Til § 6 1) I stk. 1 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: "2) koordinere alle statslige initiativer med regionalpolitisk effekt." Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5. [Koordination af statslige initiativer] Til § 7 2) Efter stk. 3 indsættes som nyt stk. 4: "Stk.  4:  Med  henblik  på  at  varetage  Danmarks  Vækstråds  opgave som  koordinator  for  alle  statslige  initiativer  med  regionalpolitisk  ef- fekt,  bemyndiges  økonomi-  og  erhvervsministeren  til  at  udpege  alle relevante ministerier som associerede medlemmer af Rådet." Stk. 4-5 bliver herefter til stk. 5-6. [Associering af medlemmer i Danmarks Vækstråd] B e m æ r k n i n g e r: Til nr. 1
3/3 "I nr. 2 fastslå s, at Danmarks Vækstråd skal koordinere alle statslige in i- tiativer med regionalpolitisk effekt." Til nr. 2 "Med henblik på at Danmarks Vækstråd kan varetage sin opgave med at koordinere alle statslige initiativer med regionalpolitisk effekt, fastslår bestemmelsen, at økonomi- og erhvervsministeren kan udpege alle rele- vante ministerier som associerede medlemmer til Danmarks Vækstråd. Spørgsmålet foreslås indarbejdet i Rådets forretningsorden, der fastlæ   g- ges af Rådet og godkendes af økonomi - og erhvervsministeren."