Besvarelse af spørgsmål nr. 30 (L 65), som Kommu-
naludvalget
har
stillet
til
indenrigs-
og
sund-
hedsministeren den 14. april 2005
Spørgsmål 30:
"Der ønskes en redegørelse for den administration, som forberedelsesu d-
valgene skal etablere og støtte sig til i 2006. Hvor stor forventer ministeren,
at denne administration skal være i de enkelte reg ioner for at løse opg a-
ven? Er det ministerens opfattelse, at der kan etableres en sådan komp e-
tent administration allerede i løbet af den korte periode, der går fra valget
den 15. november 2005 til 1. januar 2006?"
Svar:
Det fremgår af lovforslagets § 47, at forberedelsesudvalget skal træffe be-
slutning om etablering af administrativ bistand, herunder om ansættelse og
afskedigelse af personale hertil.
Forberedelsesudvalget vil således kunne ansætte personale til at varetage
sekretariatsbetjeningen af forberedelsesudvalget og til i øvrigt at forber ede
etableringen af regionen.
Personalet ansættes, med mindre der er tale om midlertidig ansættelse, der
udløber i 2006 , med henblik på at blive overført til ansættelse under den
nye ansættelsesmyndighed regionen den 1. januar 2007.
Det er således det enkelte forberedelsesudvalg, der skal træffe beslutning
om etablering af den administrative bistand, som forberedelsesudvalget
vurderer, er nødvendig til løsning af udvalgets opgaver .
Forberedelsesudvalget har frie rammer til at etablere den administrative
bistand, som udvalget finder nødvendig til løsning af forberedelsesudva l-
gets opgaver.
I den forbindelse bemærkes, at forberedelsesudvalget først efter den 1.
januar 2006, hvor forberedelsesudvalget er tråd t i funktion, vil kunne træffe
beslutning om etablering af den administrative bistand, forberedelsesudval-
get finder nødvendig.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
28. april 2005
Kontor:
1.k.kt.
J.nr.:
2004-2000-5
Sagsbeh.:
lfb
Fil-navn:
KOUspm\spm 30 besvarelse