Besvarelse  af  spørgsmål  nr.     15  (L  67),  som  Kommu- naludvalget har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 26. april 2005 Spørgsmål    15: ”Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  21.  april  2005  fra  Sund- hedskartellet, jf. L 67 – bilag 12.” Svar: 1. Sundhedskartellet har i henvendelsen af 21. april 2005 fremsat en række synspunkter   vedrørende   forslag   til   lov   om   visse   proceduremæssige spørgsmål  i forbindelse med kommunalreformen (L 67), som kartellet tidli- gere har tilkendegivet over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved kar- tellets høringssvar af 6. januar 2007. Sundhedskartellet har således i henvendelsen anført, at  der bør lovfæstes en  ansættelsesgaranti,  der  indebærer,  at  nedskæringer  i  fo   rbindelse  med kommunalreformen  alene  kan  ske  ved  naturlig  eller  frivillig  afgang.  Sund- hedskartellet har endvidere anført, at   der bør fastsættes re  gler, der sikrer, at de ansatte, der bevarer deres nuværen de tjenestested, ligeledes bevarer det hidtidige ansættelsesomr åde. Sundhedskartellet har desuden anført, at der bør  fastsættes præcise   regler for, i hvilket omfang de ansatte, der over- føres, er forpligtet til at tåle geografiske stillingsændringer  , idet den konkre- te  individuelle  vurdering  heraf,  som  skal  foretages  efter  retspraksis  efter Sundhedskartellets opfattelse er utilstrækkelig . Kartellet har endelig kritise- ret lovforslagets bestemmelser om fortrolighed og i den forbindelse foreslå- et, at der fastsæt tes bestemmelser om, at ansatte, der overføres, skal h ø- res under delingsproceduren. 1.a.  Med hensyn til spørgsmålet om ansættelsesgaranti bemærkes det,    at der  efter  regeringens  opfattelse  er  behov  for  alle  medarbejdere  og  deres kompetencer til fortsat at løse opg averne. Lovforslagene til gennemførelse af kommunalreformen, herunder forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalr  e- formen (L 67), sikrer således, at alle ansatte følger med deres opgaver over i den nye struktur, og at alle ansatte dermed er sikret et job i den nye struk- tur pr. 1. januar 2007. Alle de ansatte i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser  om  løn -  og  arbejdsforhold,  der  er  fastsat  eller  godkendt  af offentlig myndighed eller individuel aftale, som overføres ved kommunalr e- formen,  bliver  omfattet  af  virksomhedsoverdragelseslovens  særlige  bevi s- byrderegler, der beskytter de pågældende mod usaglige afskedigelser som Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 20. maj 2005 Kontor: 1.k.kt. J.nr.: 2004-2000-11 Sagsbeh.: hbr

2 følge af kommunalreformen, jf. nærmere virksomhedsoverdragelseslovens §  3. Det følger  h eraf,  at  ingen  ansatte kan  afskediges  som følge  af selve overgangen. Efter  overgangen  vil  alle  medarbejdere  –  dvs.  både allerede  ansatte  og overførte medarbejdere  – have samme jobsikkerhed som hidtil. 1.b. For så vidt angår Sundhedskartellets ønske om regler, der sikrer, at de ansatte, der bevarer deres nuværende tjenestested, ligeledes bevarer det hidtidige  ansættelsesområde,   bemærkes  det,  at  det  efter  Indenrigs -  og Sundhedsministeriets og Personalestyrelsens opfattelse ud fra et persona- lepolitisk  synspunkt  er  det  væsentligt,  at   de  overførte  ansatte  får  samme ansættelsesområde  som  allerede  ansatte  hos  den  nye  ansættelsesmy n- dighed. 1.c.  Med hensyn til spørgsmålet om, i hvilket omfang de ansatte, der ove r- føres  ved  kommunalreformen,  er  forpligtet  til  at   tåle  geografiske  stillings- ændri nger  bemærkes  det  for  så  vidt  angår  overenskomstansatte  m.v.,  at virksomhedsoverdragelseslovens  regler  som  anført  i  bemærkningerne  til lovforslagets  §  6  indebærer,  at  arbejdsgiverskiftet  i  forbindelse  med  ove r- førslen af en an sat til en ny ansættelsesmyndighed ikke i sig selv er en v æ- sentlig  ændring  af  ansættelsesforholdet,  der kan  begrunde  en  ophævelse af arbejdsaftalen fra den ansattes side, men er en ændring, den ansatte er forpligtet til at tåle, forudsat at der ikke sker andre væsentlige ændringer i ansættelsesforholdet.  Efter almindelige ansættelsesretlige regler beror det på en konkret vurdering, i hvilket omfang en stillingsændring , herunder en stillingsændring,  der  indebærer  geografisk  flytning,  indebærer  en  sådan væsen tlig ændring i ansættelsesforholdet for den enk  elte overenskomstan- satte m.v. Med  hensyn  til  tjenestemænd  følger  det  af  b  estemmelsen  i  lovforslagets     §  7,  stk.  1, som  anført  i  bemærkningerne,    at  ansættelsesmyndigheden er vedkommende  nye  ansættelsesmyndi ghed,  og  at  ansættelsesområdet  er det samme som for andre tjenestemænd, der ansættes hos denne ansæ   t- telsesmyndighed.  En  tjenestemands  overgang  til  ansættelse  hos  den  nye ansættelsesmyndighed  vil  ikke  i  sig  selv  være  en  forflyttelse.  De  pågæ  l- dende tjenestemænd vil som anført i bemærkningerne til lovfor   slagets § 7, stk. 1, fremover kunne være forpligtede til at overtage en anden passende stilling  inden for  det  nye  ansættelsesområde,  som  ikke ændrer tjenestens karakter. Det gælder dog ikke, hvis forpligtelsen  til inden for rammerne af det  nye  ansættelsesområde  at  overtage  en  anden  stilling  måtte  være  af særlig  in dgribende  karakter  over  for  den  enkelte  tjenestemand.  Der  kan som  anført  i  bemærkningerne  ikke  angives  præcise  retningslinjer  for  de pågældende tjenestemænds fo rpligtelse til at påtage sig en anden stilling, heller ikke i forhold til geografiske ændringer.  Stor afstand mellem det hidti- dige  og  det  nye  tjenestested  udelukker  således  som  anført  i  bemærkni  n- gerne ikke i sig selv pligten til at overtage den nye stilling. Hvornår en stil- ling er passende, beror efter de almindelige tjenestemandsretlige regler på

3 en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og vil i sidste instans skulle afg ø- res af domstolene. Bemærkningerne til lovforslagets § 6 og § 7 om de ans atte pligter til at tåle geografiske stillingsændringer er således i overensstemmelse med praksis efter  almindelige  ansættelsesretlige  regler  henholdsvis  almindelige  tjen e- stemandsretlige regler. Det  er  på  denne  baggrund  efter  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriets  og Personalestyrelsens opfattelse ikke hensigtsmæssigt at  fastsætte   præcise regler for, i hvilket omfang de ansatte, der overføres, er forpligtet til at tåle geografiske  stillingsændringer .  Det  bemærkes  i  den  forbindelse ,  at  den geografiske stillingsændring kun er et af flere momenter, der indgår i vurde- ringen af, i hvilket omfang stillingsændringen indebærer en sådan væsen  t- lig  ændring  i  ansæ  ttelsesforholdet  for  den  enkelte  overenskomstansatte m.v.,  der  kan  begrunde  en  ophævelse  af  arbejdsaftalen  fra   den  ansattes side, henholdsvis et af flere momenter, der indgår i vurderingen af, i hvilket omfang en tjenestemand er forpligtet til at overtage en anden stilling. 1.d. Om baggrunden for bestemmelserne om fortrolighed om aftaleudkast, jf. lovforslagets § 8, stk. 3, og mæglingsforslag, jf. lovforslagets § 12, stk. 4, kan der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 12  (L 67). 1.e. Med hensyn til spørgsmålet om høring af de ansatte under delingspr  o- ceduren bemærkes det, at hensynet til, at de ansatte indd rages under hele delingsprocedurens  forløb  er  tilgodeset  med  bestemmelserne  i  lovforsl a- gets  §  16,  hvorefter  der  fastsættes  særlige  regler  for  inddragelsen  af  de ansatte og deres repræsentanter i proced uren. Med hensyn til baggrunden for bestemmelsen i lovforslagets § 15, der und- tager myndighedernes forhandlinger,  aftaleindgåelse,  vedtagelse  af mæg- lingsforslag og delingsrådets beslutninger om fordelingen mellem de mod- tagende myndigheder af blandt andet de ansatte, der overfø res, henvises til besvarelsen af spørg smål nr. 2 (L 67). Bestemmelserne  i  lovforslagets  §  15  og  §  16  er  samlet  set  udtryk  for  en afvejning af på den ene side hensynet til, at de ansatte så vidt det er muligt inddrages i processen, herunder til at der gives de ansattes repræ sentanter det bedst mulige grundlag for at varetage de ansattes interesser, og på den anden  side  hensynet  til,  at  den  komplicerede  proces  med  fordelingen  af blandt andet ansatte kan foregå inden for en kort tidsmæssig periode, her- under af hensyn til, at samtlige ansatte så tidligt som muligt kan få medde- lelse om deres fremtidige ansættelse smyndighed. 2.  Sundhedskartellet har med hensyn til forslag til  lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner ne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hoved- stadens Sygehusfællesskab (L 6 5) anført, at kartellet finder st atens vetoret i Regionernes Lønnings - og Takstnævn, der nedsættes efter lovforslagets § 37,  stærkt  bekymrende,  og  at  opdelingen  af  lønningsnævnene  for  he   n-

4 holdsvis kommuner og regioner er unødvendig. Sundhedska rtellet har i den forbindelse anført, at der i dag er en velfungerende forhan dlingsmodel på det  (amts)kommunale  arbejdsmarked,  og  at  statens  mulighed  for  at  ned- lægge  veto  omkring  reg ionernes  forhandlingsforlig  alvorligt  vil  stække  en for alle parter formålstjenlig forhandlingsmodel. I forhold til oprettelsen af et lønningsnævn for både kommuner og regioner mener Sun  dhedskartellet, at det strider mod et af de grundlæggende formål med opgave- og strukturre- formen,  der  handler  om  at  skabe  en  sammenhængende  sundhedssektor. En vigtig forudsætning for en sammenhængende og kval  ificeret levering af sundhedsydelser  er,  at  der  føres  en  koordineret  løn  -  og  personalepolitik mellem kommuner og regioner. Sundhedskartellet anbefaler derfor, at der etableres et fælles lø  nningsnævn, hvor  staten ikke har vetoret. 2.a.  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  finansi e- ringsstrukturen  for  regionerne,  hvorved  staten  og  kommunerne  bærer  et betydeligt  finansieringsansvar  for  regionernes  udgifter,  er  anderledes  end den finansieringsstruktur, der er i dag i forhold til amtskommunerne. Denne særlige finansieringsstruktur for regionerne og hensynet til at sikre, at lø  n- udviklingen i den enkelte region sker i koordinering med løndannelsen i de andre regioner, i kommunerne og staten, er som anført i bemærkningerne til forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, H o- vedstadens  Udviklingsråd  og  Hovedstadens  Sygehusfællesskab   (L  65) baggrunden for,  at  der  i  lovforslaget  er fremsat forslag  om,  at forhandling og  indgåelse af  aftaler  og  overenskomster  m.v.  og  bestemmelser  i  ø vrigt om løn - og ansættelsesforhold for personale i regional tjeneste aftales i et fæ lles lønnings - og takstnævn for regionerne med repræsentanter for hvert af regionsrådene, KL og Finans- og Indenrigs-  og Sundhedsministeriet, jf. lovforslagets § 37. Hensynet til regionernes finansieringsstruktur er således afgørende  for,  at  nævnet  adskiller  sig  fra  Kommunernes  Lønning   snævn, der alene har en godkendende funktion. Regionsrådene  indstiller  fem  medlemmer  til  nævnet,  KL  indstiller  to  me d- lemmer, Indenrigs- og Sundhedsministeriet indstiller et medlem og finans- ministeren udpeger et medlem. Det er således den samme kreds af organi- sationer og myndigheder, som udpeger medlemmer til Kommunernes Lø n- ningsnævn. Der er  herved taget højde for, at der skal ske en koordinering mellem den kommunale og regionale løndannelse. Herudover står det de to nævn frit for at foretage yderligere koordinering indbyrdes. Som udgangspunkt skal beslutningerne i Regionernes Lønnings - og Takst- nævn træffes ved stemmeflerhed. De to stat  slige repræsentanter i nævnet kan modsætte sig de af nævnet aftalte og fastsa  tte beslutninger om løn - og øvrige ansættelsesforhold for personale i regi  onal tjeneste m.v., idet dette forudsættes kun at ske i he lt særlige tilfæ  lde, jf. lovforslagets § 37, stk. 5, jf. stk. 1. Det  primære  hensyn  for  statens  repræsentanter  i  Regionernes  Lø   nnings- og  Takstnævn  er  at  sikre,  at  de  af  nævnet  forhandlede  og  indgåede  b e- stemmelser om løn - og øvrige ansættelsesforhold i o  verenskomster og af-

5 taler m.v. er i overensstemmelse med målsætningerne for udviklingen i de offentlige udgifter, og at overenskomster og aftaler m.v. ikke virker struktu- relt  forvridende  under  hensyn  til  den  regionale  finansieringsstruktur,  hvor staten som ovenfor nævnt bærer et betydeligt finansieringsansvar for reg  i- onernes  udgifter.  Dette  er  således  også  begrundelsen  for,  at  statens  re- præsentanter kan modsætte sig nævnets beslutninger i helt særlige tilfæ l- de. Indenrigs- og Sundhedsministeriets medlem i nævnet kan endvidere mo d- sætte sig beslutninger om godkendelse af overenskomster efter sundhed s- lovens § 228, stk. 1, også af sundhedsfaglige hensyn, idet disse overens- komster i et vist omfang indeholder bestemmelser af sundhedsmæssig b e- tydning for patienterne. Indenrigs- og sundhedsministeren skal også i dag efter de gældende regler godkende overenskomsterne for praksisse ktoren, før de får gyldighed.