Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   15  (L  74),  som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 18. marts 2005 Spørgsmål  15: "Hvorledes  forudsættes  fysioterapibehandling  at  indgå  i  genoptræningen, når fysioterapi i betydeligt omfang udføres gennem praksissektoren i øvrigt er finansieret af regionerne, mens genoptræningen finansieres af kommu- nerne?" Svar: Det fremgår af § 141 i forslag til sundhedsloven, at kommunalbestyrelsen tilbyder  vederlagsfri  genoptræning  til  personer,  der  efter  udskrivning  fra sygehus  har  et  lægefagligt  begrundet  behov  for  genoptræning.   Denne kommunale genoptræningsydelse skal  efter sundhedslovens § 85 ydes på grundlag  af  genoptræningsplaner,  som  regionerne  skal  tilbyde  patienter, der  har  et  lægefagligt  begrundet  behov  for  fortsat  genoptræning  efter  u d- skrivning fra sygehus. Kommunalbestyrelsen  kan  tilbyde  genoptræningen  ved  egne  institutioner eller  efter  aftale  med  regionsråd,  andre kommunalbestyrelser  eller  pr ivate institutioner,  herunder  privatpraktiserende  fysioterapeuter  eller  sygehuse m.v. Privatpraktiserende fysioterapeuter kan således levere den omhandl e- de genoptræning  efter aftale med kommunen. Det genoptræningstilbud, som kommunalbestyrelsen efter sundhedslovens §§  85  og  141  forpligtes  til  at  levere  til  kommunens  borgere  er  en  anden ydelse end det almindelige tilbud om lægeordineret fysioterapi ved praktise- rende  fysioterapeuter.  Den  kommunale  genoptræning  er  således  vede r- lagsfri, også selvom kommunen , i det omfang det er lægefagligt  begrundet, vælger at lade genoptræningen fore gå  hos en privatpraktiserende fysiote- rapeut.    Ved  almindelig  lægeordineret  fysioterapi  i  praksissektoren,  hvor behandlingen ikke sker som led i et udskrivningsforløb, afholder patienten derimod  selv  en  del  af  udgiften  til  den  privatpraktiserende  fysioterapeuts honorar,  som  er  fastsat  i  overenskomsten  om  fysioterapi,  mens  regionen afholder den resterende del af honoraret. Tilskuddets størrelse er fastsat i Indenrigs-  og  Sundhedsministeriets  bekendtgørelse  om  tilskud  efter syg e- sikringsloven til fysioterapeutisk behandling. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 12. april 2005 Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-119-26 Sagsbeh.: JMJ Fil-navn: svar spm. 15