Besvarelse af spørgsmål nr. 168 (L 74), som Folketing-
ets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund-
hedsministeren den 9. maj 2005
Spørgsmål 168:
"Af bemærkningerne til forslag til lov om regionernes finansiering fremgår,
at Region Hovedstaden, som den eneste region, står til at tabe økonomisk
på reformens finansieringsmodel (når en evt. generel udgiftsvækst ikke er
medregnet). Udgiftsscenariet, som fremgår af bemærkningerne, forudser
en ændring i byrdefordeling på minus 455 mio. kr. for Region Hovedstaden,
som foreslås gradvist indfaset over 6 år. Dette tal er baseret på sundheds-
udgifter for 2003. Kan ministeren oplyse, hvad dette beløb er, hvis bere g-
ningen foretages med de tal for sundhedsudgifter der, fra budget 2005,
kendes for 2007? Og med regnskabstal fra 2004?"
Svar:
I beregningerne til brug for forslag til lov om regionernes finansiering har
Indenrigs- og Sundhedsministeriet valgt at basere sig på de senest kendte
regnskabstal for amterne. Regnskabstallene er valgt, fordi de er udtryk for
den faktisk realiserede aktivitet og dermed vurderes at være mere retvise n-
de end budgettallene.
Det bemærkes, at der på basis af disse regnskabstal har skullet foretages
en række korrektioner bl.a. for at tage hensyn til, at den geografiske af-
grænsning af regionerne ikke alle steder følger amtsgrænserne, som gæ ld-
er i dag. Der har således været tale om en væsentlig efterbearbej dning af
2003-regnskabstallene med henblik på, at disse kunne anvendes i bereg-
ningerne til lovforslaget om regionernes finansiering.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er endnu ikke i besiddelse af amternes
regnskaber for 2004. Der er derfor endnu ikke foretaget beregninger base-
ret på dette grundlag.
Med hensyn til at basere beregninger på de tal for budgetoverslagsåret
2007, der indgår i de amtskommunale budgetter for 2005, skal det bemæ r-
kes, at overslagsårene ikke budgetteres så detaljeret, at de vil være egne-
de som grundlag for disse beregninger.
Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 85.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
17. maj 2005
Kontor:
2.s.kt./2.ø.kt./ 4.ø .kt.
J.nr.:
2004-1200-59
Sagsbeh.:
CBJ/NMJ/MHA
Fil-navn:
Cbj1431_spm168.doc