Besvarelse af spørgsmål nr.   2 (L 74), som  Folketingets Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og   sund- hedsministeren den 18. marts 2005 Spørgsmål  2: "Hvilke bestemmelser i sundhedsloven ”skaber et forbedret grundlag for at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af administrative græ   nser”, jf. formuleringen i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1?" Svar: Det er en afgørende amb ition med reformen på sundhedsområdet at sikre sammenhængende  og  effektive  patientforløb  på  tværs  af grænserne  me   l- lem de nye regioner og kommuner. Ved udformningen af forslaget til sund- hedsloven  har  regeringen  lagt  afgørende   vægt  på,  at  sundhedslovgivni n- gen  indrettes  med  udgangspunkt  i  hensynet  til  borgernes  behov.  Med sundhedsloven skabes de bedst mulige rammer for sammenhæng i patient- forløbene, således at den enkelte patient får netop den ydelse, der er b   e- hov for på det givn e tidspunkt, uanset hvilken myndighed, der har ansvaret. Jeg  vil  især  fremhæve  tre  konkrete  nyskabelser  i  sundhedsloven,  der  vil medvirke til at sikre sammenhæng i patienternes forløb: For  det  første  indebærer  reformen  nye  og  mere  forpligtende  rammer  for samarbejdet mellem regioner og kommuner om indsatsen på sundhedso m- rådet. Det bliver således efter sundhedslovens afsnit XV om samarbejde og planlægning obligatorisk for regionerne og kommunerne at indgå aftaler om   centralt  udmeldte  indsatsområder   f.eks.  trænings-,  hjælpemiddel-  og  fore- byggelsesområdet .  Samtidig  skal  regionerne  og  kommunerne  efter  loven nedsætte  sundhedskoordinationsudvalg, hvor bl.a. regionen og kommuner- ne løbende skal drøfte og håndtere samarbejdet og evt. snitfladepr   oblemer.    For det andet understøtter sundhedslovens finansieringsmodel samarbejde og sammenhæng.  Formålet med den kommunale medfinansiering er ne m- lig  at  skabe  bedre  sammenhæng  mellem  opgaveansvar  og  finansiering s- ansvaret på sundhedsområdet, herunder skabe mere synlige inci  tamenter til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb. Me  d- finansieringen giver kommunerne incitament til en mere aktiv indsats på de områder,  hvor  de  i  forvejen  har  en  forpligtelse  (børn  med  særl   ige  behov, træning, ældrepleje) samt på o  mråder, h vor sundhedsloven giver kommu- nerne nye forpligtelser (forebyggelse og sundhedsfremme, genoptræning ). Det nye ved finansieringsmodellen er, at sygehusindlæggelser og praksis- sektorens ydelser ikke længere er gratis for komm unerne, og at de derfor   Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 12. april 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: Sagsbeh.: HES Fil-navn: Dokument 2
2 helt  overordnet  får  incitament  til  -  sammen  med  regionerne  -  at  overveje, om organiseringen på de forskellige områder og sektorer kan gøres ande   r- ledes og bedre., herunder om de selv kan etablere tilbud, der i borgerens nærmiljø kan forebygge sygehusindlægge  lser eller fungere som et relevant alternativ til sygehusbehandling. Endelig  bliver  kommunerne  efter  lov  om  regioner  (jf.  sundhedslovsforsla- gets bemærkninger til § 228) som noget nyt medlem af det forhandlingsud- valg,  der  bl.a.  skal  indgå  overenskomster  me d  yderne  i  praksissektoren, herunder alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger og fysi o- terapeuter.  Dermed  får  kommunerne  bedre  mulighed  for  at  sikre  et  godt samspil  mellem  praksissektoren  og  den  kommunale  indsats  på  bl.a.  tr æ- nings-, pleje- og forebyggelsesområdet.