Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   27,  som  Sundhedsudval- get har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 21. marts 2005 vedr. L 74. Spørgsmål  27: "Med henvisning til, at kommunerne med loven får ansvar for medfinansi e- ring  af  sundhedsydelserne,  og  at  kommunerne  dermed  skal  betale  for  en del af kommunens borgers sygehusbehandling og besøg hos  praktiserende læge  samt  for  genoptræning  for  færdigbehandlede  patienter  og  en  del  af genoptræningen,  der  foregår  under  indlæggelsen,  er  ministeren  så  ikke enig i, at det betyder, at der opbygges en ny stor administrativ byrde i for- bindelse med udskrivelse og betaling af regninger, som ikke findes i dag? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvad dette system vil koste, og hvorfra pengene til finansiering skal komme – dvs. om regeringen har tænkt sig  at  kompensere  for  den  ekstra  udgift  eller  om  det  er  udgifter,  der  skal betales over de midler, der er afsat til de syge?" Svar: Det er en klar misforståelse, som jeg er glad for at kunne mane i jorden, at der med lovforslaget bliver lagt op til at pålægge kommunerne en stor , ad- ministrativ byrde i forbindelse med den nye, kommunale medfinansiering. Formålet  med  den  kommunale  medfinansiering  er  helt  overordnet  at  give kommunerne et synligt og forpligtende medansvar for at øge kvaliteten og sammenhængen i patienternes behandling på sundhedsområdet. Heru  nder medvirke til at forebygge patienternes behov for sygehusbehandling og til - sammen med regionerne - at overveje, om organiseringen på de forskellige områder og sektorer kan gøres ande  rledes og bedre. Medfinansieringen  giver  på  denne  måde  kommunerne  et    incitament  til  at yde en mere aktiv indsats på de områder, hvor de i forvejen har en forpli  g- telse - f.eks. børn med særlige behov, træning   og ældrepleje  - samt på o m- råder, hvor den lovmæssige forpligtelse i dag er mindre klar   - eksempelvis forebyggelse og sundhedsfremme. Den kommunale aktivitetsafhængige medfinansiering vil udgøre ca. 10 pct. af de samlede sundhedsudgifter, svarende til 7-8 mia. kr. Lovforslaget  lægger  ikke  op  til  nogen  væsentlig  meradministration  i  kom- munerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 12. april 2005 Kontor: 2.s.kt. /4.ø.kt. J.nr.: 2004-1200-410 Sagsbeh.: CBJ Fil-navn: Cbj1402.doc

2 Selve opgørelse n af de kommunale tilskud forudsættes  således  at ske på baggrund  af  den  registrering  af  aktiviteten,  som  allerede  i  forvejen  lokalt foregår på de enkelte sygehuse og hos de praktiserende læger m.v.    via de eksisterende  og  velfungerende  patientadministrative  systemer  og  afreg- ningssystemer. Der er heller ikke lagt op til, at kommunerne skal udøve selvstændig re  g- ningskontrol  i  forhold  til  samtlige  de  patientkontakter  i  sundhedsvæsenet, som  registreres  i  disse  systemer.  Det  vedrører  i  alt  ca.  60  mio.  kontakter årligt  p å  sygehus -  og  sygesikringsområdet .  Kontrollen  heraf  varetages  i regionerne, som i forvejen er underlagt revision. Med et veludviklet, elektronisk afregningssystem samt en hensigtsmæssig arbejdsdeling  mellem  de  centrale  sundhedsmyndigheder,  regionerne  og kommunerne er det ikke forventningen, at de administrative byrder forøges i nævneværdigt omfang.  Der bliver således  heller ikke brug for hverken at opbygge særlige administrative rutiner i kommunerne eller at anvende væ- sentligt flere ressourcer på at fo retage de pågældende registreri nger end i dag. Meningen er således ikke at fremsende 60 mio. regninger til komm u- nerne  –  men  i  princippet  én  regning  pr.  kommune  pr.  m å ned  eller  pr.  år, svarende til ca. 1.300 afregninger på landsplan om året. Som det fremgår af lovforslaget, vil de samlede økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner naturligvis blive forhandlet med de kommunale parter.