Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   32  (L  74),  som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 1. april 2005 Spørgsmål  32: "Ministeren bedes kommentere materiale modtaget af Lægemiddelindustr i- foreningen, jf. L 74 – bilag 21." Svar: Materialet, som jeg skal kommentere, er direktøren for Lægemiddelindustr  i- foreningens  (Lif)  tale  ved  et  foretræde  for  Folketingets  Sundhedsudvalg  i forbindelse med behandlingen af sundhedsloven. Lif tager i sit indlæg udgangspunkt i synspunktet, at regeringen ikke har en sundhedspolitik,  men  at  sundhedsområdet  styres  finanspolitisk.  Ifølge  fo r- eningen skulle dette blandt andet komme til udtryk ved et lavt medicinfor- brug  samt  et  angiveligt  stort  efterslæb  på  ibrugtagning  af  ny  og  moderne medicin,  hvilket  igen kobles  sammen med  dødeligheden  og regionale fo r- skelle i behandlingen i Danmark. På dette grundlag  er det Lif’s opfattelse, at tiden er inde til at tale om visioner og opstille nye mål for sundhedsomr å- det. Lad mig hertil straks minde om, at vi lige nu er vi i gang med at implemen- tere en hel reform  -  en sundhedsreform der udtrykker og gennemfører r e- geringens  klare  sundhedspolitiske  må lsætninger.  Sundhedslovforslaget  er en del af hele kommunalreformen, der hviler på et omfattende forarbejde, blandt andet Strukturkommissionens betænkning, hvori der findes en gru n- dig analyse af sundhedsområdet, og som blev eft erfulgt af en bred høring og debat. Jeg hæfter mig i den forbindelse ved, at  Lif kan tilslutte sig de overordnede målsætninger, som kommer til udtryk i sundhedslovens formålsbestemme  l- ser. Med afsæt heri peger Lif på  fire søjler, som  efter foreningens opfattelse bør være bærende for sundhedspolitikken, nemlig opsporing, for ebyggelse, behandling og opfølgning. Heri kan jeg ikke være uenig, eftersom der jo er tale  om  fire  vigtige  led  i  et  patientforløb  og  fire  vigtige  elementer  i  sun d- hedsvæsenets indsats. Hvordan den konkrete indsats tilrettelægges, og hvilket tilbud den enkelte patient  skal  have,  er  imidlertid  et  decentralt  ansvar,  dvs.  de  decentrale sundhedsmyndigheders ansvar og den enkelte sundhedspersons ansvar i mø det med patienten. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 12. april 2005 Kontor: 2./4.s.kt. J.nr.: Sagsbeh.: HES Fil-navn: Dokument 2

2 For de kommende regioner handler det om at skabe mest mulig sundhed for pengene. For lægerne handler det om, at finde det rigtige tilbud til pat i- enten ud fra en individuel, faglig vurdering af behov og nytte, for eksempel om en patient skal behandles medicinsk eller støtt es i livsstilsændringer. Med sundhedsloven er det min klare opfattelse, at vi skaber endnu bedre rammer  for  forebyggelses-,  pleje-,  behandlings-  og  opfølgningsindsa tsen, og det er det, vi lovgivningsmæssigt kan gøre: Give optimale ra  mmer for de decentrale myndigheders og sundhedspersonalets indsats. For  så  vidt  angår  lægemiddelområdet,  beror  vilkårene  for  lægemiddela n- vendelsen i Danmark på en bred politisk enighed,  der senest er kommet til udtryk  med  medicinaftalen  af  26.  oktober  2004,  som  blev  indgået  m ellem regeringen og alle Folketingets øvrige partier på baggrund af anbefalinge  r- ne i betænkning 1444 om medicintilskud og rigtig anvendelse af lægemi d- ler, som Lif har tilsluttet sig. Hertil kommer, at der er iværksat forskellige landsdækkende  initiativer, som har  til  formål  at  sikre  kvaliteten  af  lægemiddelbehandlingen.  Endvidere  er der  - som efterspurgt af Lif - med hele Folketingets tilslutning på finansl o- ven afsat midler til initiativer, der skal medvirke til en bedre lægemiddela n- vendelse med fokus på  patientens egen rolle og medansvar. Med medicinaftalen blev det aftalt at gennemføre en bred vifte af initiativer , der har til formål at sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af ressou r- cerne til lægemidler og øge kvaliteten i lægemiddelbehandlingen  , dvs. initi- ativer  der  i  bred forstand  kan fremme  rationaliteten  og kvaliteten  i  anven- delsen af lægemidler i Danmark. Den politiske enighed vedrører såvel rammerne for ydelse af medicinti  lskud som  initiativer  vedrørende  apotekernes  avance og  opgaver samt kvalit et  i lægemiddelordination  og  behandling  samt  patienternes  lægemiddelanven- delse.  Endvidere  er  der  -  som  efterspurgt  af  Lif  –  særskilt  på  finansl oven afsat midler til initiativer, der skal medvirke til en bedre lægemiddelanve n- delse med fokus på patientens eg en rolle og medansvar. Med  hensyn  til  medicintilskudssystemet  blev  det  nuværende  behovsaf- hængige system indført i 2000 med bred politisk opbakning og har til fo  rmål at  sikre  store  offentlige  tilskud  til  de  patienter,  der  har  et  stort  medicinfor- brug. Da systemet blev indført, var det medvirkende til en betydelig stigning i de offentlige medicinudgifter – og et tilsvarende fald i patienternes egen- betaling til det gennemsnit på lige over 25 pct. til tilskudsberettiget medicin, som gælder i dag. Der  er  ikke  blevet  gennemført  økonomiske  indgreb  over  for  medicinti  l- skudssystemet, siden det blev indført i 2000 , hvilket til gengæld  har bety- det, at det offentliges udgifter til medicin er steget - for eksempel med 12 pct. og 14 pct. i 2001 og 2002. I de seneste år e r stigningen dæmpet til 4

3 pct. og 3 pct. i 2003 og 2004 som følge af patentudløb og deraf følgende konkurrence  og  prisfald.  Forbruget  af  medicin  er  derimod  i  de  seneste  år steget uændret med 8-9 pct. om året. De  ændringer  af  medicintilskudsreglerne,  som  er  trådt  i  kraft  den  1.  april 2005, har alene til formål at skærpe konkurrencen på medicinmarkedet og give lavere priser på lægemidler, og derved bidrage til målsætningen om, at borgerne får mest mulig sundhed for pengene.  Rammerne for anvendelsen af  lægemidler  i  Danmark,  herunder  reglerne  for  tilskud,  hviler  således  på bred  politisk  enighed,  hvor  udgangspunktet  er  vigtigheden  af  at  sikre,  at patienterne nu og i fremtiden har adgang til behandling af højeste kvalitet. Lif foreslår  i sit indlæg til sundhedsudvalget et nyt omfattende analysepro- jekt på sundhed sområdet og ser frem til  at blive inviteret med. I lyset af at de igangværende aktiviteter som nævnt netop beror på et meget omfatte  n- de  forarbejde,  herunder  navnlig  betænkning  1444,  som  Lif  har  deltaget  i udarbejdelsen  af  og  tilsluttet  sig,  må  jeg   nok  skuffe  her.  Jeg  er  dog  enig med  foreningen  i,  at  vi  løbende  skal  se  på,  hvorledes  vi  sikrer  udgang  s- punktet for optimering og effektivisering af forebyggelses- og behandlings- indsatsen.