J.nr. M 1034-0528
Den 4.maj 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 15 (L92) stillet af Folketingets
Miljø - og Planlægningsudvalg den 28. april 2005.
Spørgsmål nr. 15:
Hvordan kan regionsrådene spille en aktiv rolle som konflikt mægler, når man
samtidig fratager regionerne deres faglige ekspertise?
Svar:
Regionerne har i miljømålsloven fået til opgave at være mægler og koord ina-
tor.
Der kan opstå den situation, at kommunale handleplaner enten ikke ste m-
mer overens eller modarbejder hinanden i måden at håndtere de udpegede
problemer på og til at nå de opstillede mål for et bestemt opland.
Der er derfor indsat en bestemmelse i lovforslaget om, at et forslag til en
kommunal handleplan ikke kan vedtages, såfremt en berørt kommunalbes ty-
relse fremkommer med indsigelse mod planen.
Vedkommende kommunalbestyrelser kan vælge at fremlægge konflikten for
en neutral part nemlig regionsrådet der i miljømålsloven er udpeget som
mægler.
Rollen som mægler forventes udfyldt med generelle kompetencer inden for
mediation. Heri ligger, at regionsrådet ikke behøver kendskab til det faglige
grundlag for konflikten.
Såfremt der ikke opnås enighed, skal regionsrådet neutralt fremlægge
spørgsmålene for miljøministeren, der dernæst træffer afgørels
e.
Rollen som koordinator forventes udfyldt ved, at miljøministeren i forbindelse
med høring af udkast til vandplan sender høringsbemærkninger fra komm u-
nerne i regionen til regionsrådet. Dette kan bidrage til enten at løse en
uenighed mellem kommunalbestyrelserne eller bidrage til en større klarhed
over kommunernes holdninger og begrundelser.