J.nr. M 1034-0528 Den 25 april 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 ad L 92 stillet af Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg den 1. april 2005. Spørgsmål  nr. 2: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. marts 2005 fra Teknik & Miljø, Frederiksborg Amt, jf. L 92  – bilag 4. Svar: Frederiksborg Amt foreslår i henvendelsen af 29. marts 2005, at 1. regionerne får lov at gøre kortlægningen færdig, 2. grundvandets mængde og kvalitet kortlægges, overvåges og b  e- skyttes af samme forvaltningsmyndighed, hvorved 3. regionerne får mulighed for at se kortlægningen af grundvandet i tæt sammenhæng med kortlægningen af forurenende grunde. Ad 1: Regionerne får lov at gøre kortlægningen færdig Jeg er enig med Frederiksborg Amt i, at amterne så vidt muligt bør gøre kor   t- lægningen af drikkevandsressourcerne færdig  – for så vidt denne kortlæ g- ning tilgodeser de krav, der indgår til den indledende grundvandskor tlægning i vandrammedirektivet. Det er her vigtigt at gøre sig baggrunden for amternes  grundvandskortlæg- ning klar, idet kortlægningen indtil videre har tjent to formål  – både at opfylde kravene i den nuværende vandplanlægning og at opfylde kravene til kor t- lægningsgrundlaget for de kommende vandplaner. Amterne skal, som påpeget af Frederik sborg Amt, efter de nuværende regler udpege indsatsområder på drikkevandsområdet på grundlag af kortlægning af arealanvendelsen, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågæ l- dende drikkevandsressourcer. For hvert indsatsområde udarbejdes en in d- satsplan. Jeg henviser til vandforsyningsloven og planloven for nærmere be- skrivelse af forløbet. Arbejdet med kortlægning af drikkevandsressourcerne og deres følsomhed mod forurening pågår for øjeblikket rundt omkring i amterne. Visse amter, som har afsluttet kortlægningen, har endvidere udarbejdet indsatsplaner. Dette er f.eks. tilfældet for Nordjyllands Amt og Århus Amt, mens Frederik  s- borg Amt fortsat er i gang med at kortlægge. Vi er i øjeblikket i en form for overgangsfase rent juridisk og administrati vt på vandområdet, idet vandrammedirektivets regler (implementeret ved milj ø- målsloven) fra udgangen af 2003 har erstattet de regler, der eksisterede på området i Danmark. Dette betyder, at vandplaner fremover udgør grundlaget for administration af vandområdet i Danmark. Bl.a. udpegningen af indsatsområder vil fremover

ske i vandplaner, og vandplanen vil endvidere indeholde et indsatsprogram til beskyttelse af grund- og drikkevandsressourcerne. Vandplanerne skal først være endeligt vedtaget i 2009, og peri  oden frem til 2009 må selvsagt betegnes som en overgangsperiode mellem to administrative systemer på vandområdet. Arbejdet frem mod en vandplan er startet rundt omkring i amterne, der for øjeblikket er i gang med at udarbejde den indl edende kortlægning. Jeg har gennem hele forløbet omkring kommunalreformen haft øje for, at amterne bør færdiggøre arbejdet med at opfylde vandrammedirekt   i- vets krav til den indledende kortlægning, førend kompetencen på mi   l- jømålslovens område overgår fra amterne til staten. D    ette er bl.a. bag- grunden for lovforslagets § 4, der åbner op for, at miljøministeren kan bestemme forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for overgangen af kompetence fra amt til stat i perioden frem til 2007. Formålet er netop at sikre den mest hensigtsmæssige hensyntagen til de samlede opga- ver, der fører frem til de e ndelige vandplaner.    Ad 2 og 3: Grundvandets mængde og kvalitet kortlægges, overvåges og beskyttes af samme forvaltningsmyndighed, hvorved regionerne får mulighed for at se kortlægningen af grundvandet i tæt sammenhæng med kortlægningen af forurenede grunde. Kortlægning, overvågning og planlægning på vandområdet kommer fra 2007 primært til at skulle varetages af staten, hvor disse opgaver før primært lå i amterne. Jeg vil gerne pointere, at det ikke i dag er sådan, at kortlægning, ove r- vågning og beskyttelse af grundvandet varetages af én og samme myndighed. Der er tale om et meget stort puslespil, der involverer både stat, amter og kommuner. Amternes kortlægning af og indsats over for forurening fra forurenende grunde er blot en lille brik i dette puslespil. Landbrugets brug af pesticider og udledninger af nitrat og fosfor er en af de helt store brikker, og indsatsen til reduktion af denne forurening involverer allerede i dag flere ministerier samt amter og kommuner. Kerneordene er nu og vil også fremover være god kommunikation, samarbejde og samspil mellem de forskellige myndigheder. Og dette   styrker vi nu ved i lovforslaget at foreslå en idéfase og kommunale handleplaner, der skal udarbejdes inden for rammen af de statslige vandplaner.