J.nr. SN 2001-101-1162 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4  - L 93 stillet af Folketingets Miljø- og Planlæg- ningsudvalg Spørgsmål 4 Miljøministerens kommentar udbedes vedrørende henvendelse af 18. marts 2005 fra De Samvirk  ende Købmænd angående forslag til lov om ændring af planlægning (udmøntning af kommunalreformen). Svar Med lovforslaget overtager miljøministeren den kompetence amterne har i dag til at fastsætte regler for beliggenheden og størrelsen af større butikker.   Det vil sige dagligvarebutikker over 3.000 m² og udvalgs- varebutikker over 1.500 m². Det er også miljøministeren, der fastsætter beliggenheden og størrelsen af større butiksområder uden for bymidterne fx butiksområder i udkanten af byerne. Ministerens regler skal udarbejdes under hensyntagen til planlovens generelle regler om planlægning til butiksformål, herunder formålet med detailhandelsplanlægningen. De regler fastsætter blandt andet, at arealer til butiksformål som hovedregel skal udlægges i den cent rale del af en by. Planlovens eksisterende krav om, at redegørelsen til kommuneplanen skal indeholde oplysninger om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser over he   n- holdsvis 3.000 m² og 1.500 m², fastholdes. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det foru d- sættes, at ministeren desuden redegør for den særlige planlægningsmæssige begrundelse for eventuelle større butikker. Det vurderes at være tilstrækkeligt for at nå planlovens formål, at min   isteren fastsætter regler for belig- genheden af større butikker samt beliggenheden af og det maksimale butiksareal i bydelscentre og a f- lastningsområder. Kommunerne har mulighed for at planlægge for butikscentre i overensstemmelse med disse regler. I hovedstadsområdet kan en kommunalbestyrelse fremsætte indsigelse over for planforslag fra andre kommuner i hovedstadsområdet. Uden for hovedstadsområdet kan en kommunalbestyrelse fremsætte indsigelse mod en nabokommunes planforslag. Det vurderes at være tilstræk keligt, at det uden for ho- vedstadsområdet alene er nabokommuner, der kan gøre indsigelse. Det vurderes som mest hensigt  s- mæssigt, at eventuelle uoverensstemmelser mellem to kommuner afgøres på regionalt niveau. Detai   l- handelsprojekter, der påvirker et større   opland end nabokommunerne, vil blive vurderet af miljøminist e- ren, der har pligt til at gøre indsigelse mod et forslag til kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser.

2 Amternes  detailhandelsplanlægning og den vetomulighed amterne i dag har mod andre amters detail- handelsplanlægning afløses i lovforslaget af ministerens pligt til at fastsætte regler for den regionale d  e- tailhandelsstruktur og kommunernes mulighed for at gøre indsigelse mod en nabokommmunes komm u- neplanforslag. Regionsrådet kan gøre indsigelse mod forslag til kommuneplaner, hvis planforslaget er i strid med den regionale udviklingsplan. Indsigelsen skal være båret af overordnede hensyn til regionens samlede udvikling. Bestemmelsen forventes ikke brugt ved udlægning af arealer til detailhandel. I øvrigt kan jeg tilføje, at jeg allerede har tilkendegivet, at jeg vil igangsætte en undersøgelse af, hvordan detailhandelsreglerne har fungeret. DSK’s synspunkter vil indgå i dette arbejde.