Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
S 3779
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
23. september 2005
Vedlagt fremsender jeg i 80 eksemplarer min besvarelse af spørgsmål S
3779 stillet af Rune Lund (EL) den 15. september.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Med venlig hilsen
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk
Bendt Bendtsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204145_0002.png
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål S 3779 stillet af Rune Lund (EL) den 15. sep-
tember.
Spørgsmål S 3779 :
Vil ministeren redegøre for, hvordan vedtagelsen af et direktiv om tjene-
steydelser i det indre marked, der rummer et "oprindelseslandsprincip",
vil påvirke mulighederne for selskaber fra WTO-medlemslande uden for
EU, herunder om oprindelseslandsprincippet vil kunne tolkes så vidtgå-
ende, at også WTO-medlemslande uden for EU kan gøre krav på anven-
delse af oprindelseslandsprincippet for virksomheder fra deres lande i
sektorer, hvor EU har påtaget sig vidtgående forpligtelser, d.v.s. "national
behandling"?
23. september 2005
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
[email protected]
www.oem.dk
Svar:
Integrationen indenfor rammerne af EUs indre marked er langt mere
vidtgående, end tilfældet er i forhold til tredjelande, herunder medlemmer
af WTO. Det indre marked er således væsentligt mere udviklet end de
handelsregler, der gælder eksempelvis i WTO. Anvendelse af
oprindelseslandsprincippet, således som det foreslås i Kommissionens
forslag om et direktiv for tjenesteydelser i det indre marked, omfatter
alene vilkårene for tjenesteydere inden for EU.
De handelsvilkår, der gælder for tjenesteydere fra tredjelande, er derimod
hovedsageligt fastlagt i EU’s forpligtelser under WTO’s
tjenesteydelsesaftale (GATS-aftalen). I de til aftalen knyttede
koncessionslister fremgår de sektorer, hvor EU specifikt har forpligtet sig
til at give markedsadgang og national behandling.
Anvendelse af national behandling, som er et af WTO systemets bærende
principper, forudsætter, at virksomheder fra WTO-lande ikke
diskrimineres i forhold til værtslandets egne virksomheder. Heri ligger, at
det regelsæt, der eksempelvis i Danmark gælder for virksomheder
etableret i Danmark, også vil være de regler, der gælder for en
virksomhed lokaliseret i et andet WTO-land, når denne virksomhed
leverer tjenesteydelser til Danmark.
Virksomheder i WTO-lande, som ikke er EU-lande, vil således alene
kunne gøre krav på anvendelse af et værtslandsprincip. Princippet vil
gælde i det omfang, Danmark har forpligtet sig hertil i forhold til WTO.