STATSMINISTERIET Dato:   1/4 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. S 395 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål: ”Vil statsministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. S 11 forkl  are, hvorfor det ikke skulle være relevant for den danske regeringsleder at tilkendegive sin holdning til det såkaldte oprindelseslandsprincip i forsl aget til EU-direktiv om tjenesteydelser i det indre marked, når regeringslederne fra lande som Tyskland, Frankrig, Sverige og L u- xembourg  har  tilkendegivet  deres  holdning,  og  set  i  lyset  af  at  oprindelseslandsprin- cippet har betydning for en bred vifte af lovgivning inden for forskellige ministerom- råder?” Svar: Tjenesteydelsesdirektivet behandles i regi af Konkurrenceevnerådet. Som jeg red e- gjorde for i min besvarelse af spørgsmål S 11, ligger ressor tansvaret hos økonomi- og erhvervsministeren. Det vil sige, at det er økonomi- og erhvervsministeren, der koor- dinerer den danske holdning til tjenesteydelsesdirektivet blandt de involverede mini- sterier, og det er derfor også rigtigst, at økonomi - og erhvervsministeren som ved- kommende minister besvarer spørgsmålet. Forslaget blev drøftet på Det Europæiske Råd den 22.  -23. marts 2005, hvor stats- og regeringscheferne gav udtryk for, at ”for at kunne fremme vækst og beskæftigelse og styrke konkurrenceevnen skal det indre marked for tjenesteydelser være fuldt funkti- onsdygtigt, samtidig med at den europæiske sociale model bibeholdes. På baggrund af den aktuelle debat, der viser, at den nuværende affattelse af direktivforslaget ikke lever helt op til kravene, ønsker Det Europæiske Råd, at der i lovgi vningsprocessen udfoldes alle bestræbelser for at skabe en bred konsensus, der opfylder alle disse mål.”