Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
11. maj 2005
003
-
000154
Folketingsmedlem Per Clausen (EL) har den 18. april 2005 stillet mig føl-
gende spørgsmål nr. S 829, som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 80 eksemplarer.
Spørgsmål nr. S 829:
"Vil ministeren redegøre for, hvordan den varslede ændring af portostøtten
til aviser sådan at uge - og månedsblade udelukkes, vil kunne løse de jurid i-
ske problemer i forhold til konkurrenceforvridning, som er ministerens ar-
gument for at gennemføre denne ændring samt fremsende de bagvedlig-
gende juridiske notater til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg og
Trafikudvalg?"
Svar:
Der har været en række klager over, at bladtilskudsordningen medfører for-
skelsbehandling mellem de uge- og månedsblade, der er omfattet, og de
uge- og månedsblade, der ikke er omfattet, selv om det har kunnet påvises,
at disse blade indbyrdes er i konkurrence.
For at sikre, at bladtilskudsordningen ikke forvrider konkurrencen mellem
forskellige uge- og månedsblade, har regeringen derfor besluttet, at fre m-
over kan alene dagblade være omfattet af bladtilskudsordningen.
Kammeradvokaten har udarbejdet vedlagte notat, der redegør for Kammer-
advokatens rådgivning i relation til spørgsmålet om bladt ilskudsordningens
overensstemmelse med statsstøttereglerne, og baggrunden for den beslutte-
de ændring af bladtilskudsordningen.
./.