|
|
â€I aftalen stÃ¥r, at â€Væksten i elevtallet i grundskolen giver et godt udgangspunkt for at nedbringe enhedsudgifterne i folkeskolen, hvilket har været mÃ¥lsætningen i en længere Ã¥rrække jf. aftalerne om kommunernes økonomiâ€. PÃ¥ denne baggrund ønskes følgende oplyst:
Â
Svar:
Ad. a. Kan ministeren bekræfte, at denne passus blev fjernet i kommuneaftalen for 2001, fordi elevtallet voksede og at det først var fra 2002, at denne passus blev genindført trods stigende elevtal.
I kommuneaftalen for 2001 indgår følgende tekst om enhedsudgifterne i folkeskolen:
â€Væksten i elevtallet i folkeskolen giver et potentiale for bedre ressourceudnyttelse sÃ¥ledes, at ressourceforbruget pr. elev i folkeskolen kan bringes ned. Kommuner, der f.eks. har stigende elevtal eller høje gennemsnitsudgifter, bør ved fastlæggelse af budgettet for 2001 tage udgangspunkt i en lavere gennemsnitsudgift pr. elev end hidtil, jf. sidste Ã¥rs aftale.â€
Det kan derfor ikke bekræftes, at denne passus blev fjernet i kommuneaftalen for 2001.
Det kan oplyses, at der i aftalen om kommunernes økonomi for 2002 ikke indgår et afsnit om enhedsudgifterne i folkeskolen. Jeg er ikke bekendt med årsagen, da aftalen er indgået inden den nuværende regering trådte til.
For så vidt angår besvarelse af b.-e. har Undervisningsministeriet oplyst følgende:
â€Ad b. Ministeren bedes fremsende en opgørelse over udviklingen i elevtallet siden 1995 og frem til i dag, samt skønnet elevtal for de kommende Ã¥r.
Elevtallene i den kommunale folkeskole fra børnehaveklasse til og med 10. klasse fremgår af tabel 1 nedenfor.
Tabel 1. Elevtal i folkeskolen i perioden 1995-2007
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
510.000 |
513.125 |
520.267 |
530.168 |
541.380 |
551.299 |
562.703 |
575.449 |
584.788 |
591.725 |
594.011 |
597.109 |
597.715 |
Elevtallene er eksklusiv elever i vidtgående specialundervisning. Elevtallene for 2005, 2006 og 2007 er baseret på seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. Disse tal fremgår endnu ikke af elevoplysningerne på Undervisningsministeriets hjemmeside, jf. besvarelsen af spørgsmål 32c.
Ad c. Hvis udgifterne til folkeskolen fulgte væksten i elevtallet, hvad ville merudgiften til folkeskoleområdet være for 2007 for staten/kommunerne.
Undervisningsministeriet har ikke grundlag for at skønne over de forventede udgifter i 2006 og 2007. Hvis det beregningsteknisk lægges til grund, at enhedsudgiften i 2006 og 2007 svarer til den regnskabsbaserede enhedsudgift i 2005, som udgjorde 51.469 kr. pr. elev (2006-priser), vil en stigning i elevtallet på 606 elever fra 2006 til 2007, jf. svaret på spørgsmål 33b, betyde en kommunal merudgift på 31,2 mio. kr. i regnskabsåret 2007. Det bemærkes, at udgifterne til den kommunale folkeskole alene er en kommunal opgave.
Ad d. Hvordan har udgiften pr. folkeskoleelev set ud fra 1995 og frem til i dag inkl. et skøn for 2007
Udviklingen i enhedsudgifterne i den kommunale folkeskole fremgår af tabel 2 nedenfor.
Tabel 2. Udviklingen i enhedsomkostningen i folkeskolen 1995-2006
(kr.) |
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2006 pl |
51.915 |
52.416 |
52.410 |
52.080 |
52.048 |
50.385 |
51.341 |
51.797 |
51.528 |
51.356 |
51.469 |
50.886 |
Note: Enhedsudgiften for 2006 er baseret på budgettal, mens de øvrige tal er beregnet ud fra regnskabsoplysninger. Det bemærkes, at der er en vis usikkerhed knyttet til elevindberetningen for skoleåret 2000/2001.
Tallene er baseret pÃ¥ Undervisningsministeriets beregning af enhedsudgiften, jf. besvarelsen af S 5358. Udgifterne er udtryk for et â€snævert†regnskabsbegreb, der kun omfatter de enkelte folkeskolers konkrete driftsudgifter, dvs. baseret pÃ¥ regnskabsfunktion 3.01. Folkeskolen. Det angivne tal for enhedsudgiften i 2006 er baseret pÃ¥ kommunernes budgettal, der erfaringsmæssigt er noget lavere end de faktisk regnskabsførte udgifter.
Undervisningsministeriet har ikke grundlag for at skønne over den forventede enhedsudgift i 2007.
Ad e. Danmark har i en årrække hørt til de lande, der har brugt flest penge på folkeskolen, jf. OECD’s undersøgelser. Hvordan har udviklingen været de seneste 5 år - opdelt i udgifter til elever i de mindre klasser og udgifter til elever i de større klasser og opgjort på hvert år.
Udgiftsoplysninger i de kommunale regnskaber foreligger ikke fordelt på klassetrin. Det er derfor ikke muligt at give oplysninger om udviklingen i enhedsudgifter fordelt på klassetrin. Umiddelbart kan forventes, at udgifterne stiger med stigende klassetrin, da de vejledende timetal i folkeskolen generelt er stigende med klassetrinene. Timetildelingen til ekstra foranstaltninger til specialundervisning og andre støtteforanstaltninger er imidlertid i den danske folkeskole meget omfattende, og fordelingen af disse timer er tungest vejende i de mindre klasser, således at enhedsudgifterne på klassetrinene vil tendere mod at udlignes. De udgiftstal, der fremgår af OECD’s undersøgelser, er en fordeling på henholdsvis 1.-6. klasse og 7.-10. klasse, og disse tal er derfor baseret på et skøn. Endvidere må understreges, at der ikke er tale om direkte sammenlignelige tidsserier over årene, idet opgørelsesmetoder og dækningsgrad til stadighed søges forbedret.
Årlig udgift (løbende prisniveau) 1998 til 2002 til uddannelsesinstitutioner pr. studerende opgjort i USD korrigeret for købekraftsparitet (PPP):
Ã…r |
Uddannelsesniveau |
Landegennemsnit (USD, PPP) |
Danmark  (USD, PPP) |
Danmark  (indeks: Landegennemsnit =100) |
1998 |
Primary Education (1.-6. klasse).................... |
3940 |
6713 |
170 |
|
Lower secondary Education (7.-10. klasse).... |
5083 |
6617 |
130 |
1999 |
Primary Education (1.-6. klasse).................... |
4148 |
6721 |
162 |
|
Lower secondary Education (7.-10. klasse)..... |
5210 |
6904 |
133 |
2000 |
Primary Education (1.-6. klasse)..................... |
4381 |
7074 |
162 |
|
Lower secondary Education (7.-10. klasse)..... |
5575 |
7222 |
130 |
2001 |
Primary Education (1.-6. klasse)..................... |
4850 |
7572 |
156 |
|
Lower secondary Education (7.-10. klasse)..... |
5787 |
7653 |
132 |
2002 |
Primary Education (1.-6. klasse)..................... |
5313 |
7727 |
145 |
|
Lower secondary Education (7.-10. klasse)..... |
6089 |
7949 |
131 |
Kilder: OECD Education at a Glance 2001-2005, tabel B1.1.
Anm. Gennemsnittet udgør et ikke-vægtet gennemsnit for de OECD-lande, der foreligger eller kan estimeres data for, jf. Education at a Glance 2001-2005. Da opgørelsesmetoder og landedækning til stadighed søges forbedret, vil tallene for de forskellige Ã¥r ikke være direkte sammenlignelige.â€
Jeg kan henholde mig hertil.